Det er min Facebook-ven Michelle Hviid, der inspirerer mig til dagens indlæg på taxamandens blog. Hun er en sej kvinde, der er noget nær en ekvilibrist i medierne – ikke mindst de sociale. Hun startede med konceptet ”Running Dinner”, som jeg ikke skal gå i detaljen med – men det handler om dating over en god middag. Noget der i bedste konsekvens kunne ende som en slags ”det moderne samfunds arrangerede ægteskab”. .
Det koncept har hun solgt. Hun holder foredrag over hele landet og så optræder hun i diverse tv-programmer. Michelle går lige til biddet over for offentligheden – også om sine mere private forhold. – Hun er en voksen kvinde i et moderne medieunivers. Og så følges hendes Facebookprofil af tusindvis af mennesker – og kommenteres af hundredevis. Mest af kvinder og ofte om emner som kærlighed, parforhold, mænd og kvinder.
”… Tænk hvis jeg var fuldstændig totalt og aldeles vild med en fantastisk dejlig mand …”, – og så tændte nysgerrigheden hos alle Michelles daglige læsere. Herunder undertegnede ringhed.
Ja tænk !
Og hvor finder man sådan en – en fantastisk dejlig mand?
Så var det jeg pludselig fik lyst til at dreje hovedet mod en interessant målgruppe: Taximænd!
Alle kvinder fortjener en taximand (taxAmanden er der kun en af – og det er mig…!).
Jeg har virkeligt ikke nogen egoistisk aktie i denne markedsføring. For jeg ER afsat. Og jeg er lykkeligt gift. Det har jeg været i snart 16 år. Men omvendt: Jeg ved jo i praksis noget om, at en taxichauffør kan gøre en kvinde lige så lykkelig som en DR-boss, der er ridder af Dannebrog, har mødt dronningen, drukket bajere med Jørgen Hjorting, lagt storladne fremtidsplaner med Christian Nissen og haft nattelange samtaler med Alex Nyborg Madsen og kunsten at elske kvinder.
Når nu al den statsradiofoniens glamour med et snuptag kan erstattes automatgearet i En faceliftet Mercedes 200 E, en uniform, som fruen finder aldeles latterlig og grim – og et lang arbejdsdag lige midt i arbejderklassens virkelighed – så må der jo for fanden være noget om det!
Alle kvinder fortjener en taximand (taxAmanden er der kun en af – og det er mig…!).
Ikke fordi noget tyder på, at ægteskabet med en taximand er særligt driftssikkert. Min egen, empiriske undersøgelse viser, at udbyttet af et taxi-ægteskab ikke udelukkende kan sammenlignes med en søvnig parkeringsplads i provinsen. Det ligner snarere Tom Kristensens brutale udtryk i digtet ATLANTIS: En sønderskudt Banegård! SKØN som en sønderskudt banegård, skriver forfatteren af HÆRVÆRK i det digtet fra 1920’erne i sin beskrivelser af den ungdommelige livskraft.
Mine kolleger er gift og skilt og gift igen – og nogle flere gange. Og konerne kommer fra vidt forskellige steder i verden: Fra det Polen, fra Thailand, Fra Sydafrika, fra Tyrkiet, fra Irak– og mindst én fra Espergærde. Det er min. Hun har et smil som en teenager, en krop som Venus fra Milo – og et slumrende temperament som den islandske vulkan, der lagde Europa øde med sin askesky for et par år siden.
Det kræver sin mand.
Sin taxamand!
Så på den ikke-videnskabelige men dog virkeligheds-afprøvede baggrund, vil jeg altså gerne slå et slag for taxi-ægtemanden. Jeg har sat mig ned og gennemgået de enestående fordele en erhvervschauffør i Danmark år 2015 kan byde på. Jeg vil lægge dem, frem her. Og så må I kvinder måske liiiige forlade den drømmende kliche af det ideelle mandfolk – ham den olierede, bronzefarvede med penge, Porsche og monsterpenis
For der findes en anden virkelighed
Tag et blik på manden ved rattet i taxien – og se verden som den er – gennem forruden på en Mercer – eller et af de andre hyrevognsberettigede bilmodeller.
Hvorfor fortjener du egentlig en taximand?
– Taximanden er ofte en moden mand – en voksen herre, hvor livet har slidt i ansigtet, med forsvundne biceps og en brystkasse, der er blevet offer for tyngdekraften. Nej, det er den sjæl, han bringer ind i forholdet, du elsker. Du har ikke taget ham af overfladiske, skønhedsmæssige årsager. Og der er stor sandsynlighed for, at du får lov til at beholde ham for dig selv!
– Taximanden er en mand af den virkelige, ufaglærte arbejderklasse og derfor på noget, der ligner arbejdsmarkedets laveste timeløn. Med en taximand kan du stolt fortælle dine frigjorte omgivelser, at du fanneme ikke har taget ham på grund af lønnen. Og er du af den anden type – vil du føle den magt, som mandekønnet har følt i al den moderne tid: At være familiens økonomiske kærnereaktor. – Nu kan selv en kassedame opleve at hun netop er blevet nuppet på grund af sin indkomst. Med en taximand i huset kan du selv føle sødmen ved at være højtlønnet!
…den taximand, du kysser godnat er nærmest et andet menneske – en ny, når du kysser ham igen.
– Taximanden har arbejdsmarkedets længste arbejdsdag – hvis han altså vil kompensere for timelønnen og ikke være helt på spanden. Det kan være hårdt – men der er masser af ventetid, hvor du kan ”powernappe” i løbet af dagen. Det er selvfølgelig undvære kærligheden og lide afsavnet. Men det nedsætter antallet af ”konfrontationstimer” i betragtelig grad. Med en taximand er der mindre risiko for skænderier – han er jo så sjældent hjemme!
– Og som en følge af ovenstående: Du når ikke at blive træt af ”hele pakken”. For tiden går så hurtigt, at den taximand, du kysser godnat nærmest er et andet menneske – en ny, når du kysser ham igen.
Livet går så hurtigt som TIDEN i Benny Andersens fantastiske digt. – Her er lånt nogle enkelte strofer. Synsvinklen kunne meget vel være taxamandens egen:
Alle kvinder fortjener en taximand
Det er min Facebook-ven Michelle Hviid, der inspirerer mig til dagens indlæg på taxamandens blog. Hun er en sej kvinde, der er noget nær en ekvilibrist i medierne – ikke mindst de sociale. Hun startede med konceptet ”Running Dinner”, som jeg ikke skal gå i detaljen med – men det handler om dating over en god middag. Noget der i bedste konsekvens kunne ende som en slags ”det moderne samfunds arrangerede ægteskab”. .
Det koncept har hun solgt. Hun holder foredrag over hele landet og så optræder hun i diverse tv-programmer. Michelle går lige til biddet over for offentligheden – også om sine mere private forhold. – Hun er en voksen kvinde i et moderne medieunivers. Og så følges hendes Facebookprofil af tusindvis af mennesker – og kommenteres af hundredevis. Mest af kvinder og ofte om emner som kærlighed, parforhold, mænd og kvinder.
”… Tænk hvis jeg var fuldstændig totalt og aldeles vild med en fantastisk dejlig mand …”, – og så tændte nysgerrigheden hos alle Michelles daglige læsere. Herunder undertegnede ringhed.
Ja tænk !
Og hvor finder man sådan en – en fantastisk dejlig mand?
Så var det jeg pludselig fik lyst til at dreje hovedet mod en interessant målgruppe: Taximænd!
Jeg har virkeligt ikke nogen egoistisk aktie i denne markedsføring. For jeg ER afsat. Og jeg er lykkeligt gift. Det har jeg været i snart 16 år. Men omvendt: Jeg ved jo i praksis noget om, at en taxichauffør kan gøre en kvinde lige så lykkelig som en DR-boss, der er ridder af Dannebrog, har mødt dronningen, drukket bajere med Jørgen Hjorting, lagt storladne fremtidsplaner med Christian Nissen og haft nattelange samtaler med Alex Nyborg Madsen og kunsten at elske kvinder.
Når nu al den statsradiofoniens glamour med et snuptag kan erstattes automatgearet i En faceliftet Mercedes 200 E, en uniform, som fruen finder aldeles latterlig og grim – og et lang arbejdsdag lige midt i arbejderklassens virkelighed – så må der jo for fanden være noget om det!
Alle kvinder fortjener en taximand (taxAmanden er der kun en af – og det er mig…!).
Ikke fordi noget tyder på, at ægteskabet med en taximand er særligt driftssikkert. Min egen, empiriske undersøgelse viser, at udbyttet af et taxi-ægteskab ikke udelukkende kan sammenlignes med en søvnig parkeringsplads i provinsen. Det ligner snarere Tom Kristensens brutale udtryk i digtet ATLANTIS: En sønderskudt Banegård! SKØN som en sønderskudt banegård, skriver forfatteren af HÆRVÆRK i det digtet fra 1920’erne i sin beskrivelser af den ungdommelige livskraft.
Mine kolleger er gift og skilt og gift igen – og nogle flere gange. Og konerne kommer fra vidt forskellige steder i verden: Fra det Polen, fra Thailand, Fra Sydafrika, fra Tyrkiet, fra Irak– og mindst én fra Espergærde. Det er min. Hun har et smil som en teenager, en krop som Venus fra Milo – og et slumrende temperament som den islandske vulkan, der lagde Europa øde med sin askesky for et par år siden.
Det kræver sin mand.
Sin taxamand!
Så på den ikke-videnskabelige men dog virkeligheds-afprøvede baggrund, vil jeg altså gerne slå et slag for taxi-ægtemanden. Jeg har sat mig ned og gennemgået de enestående fordele en erhvervschauffør i Danmark år 2015 kan byde på. Jeg vil lægge dem, frem her. Og så må I kvinder måske liiiige forlade den drømmende kliche af det ideelle mandfolk – ham den olierede, bronzefarvede med penge, Porsche og monsterpenis
For der findes en anden virkelighed
Tag et blik på manden ved rattet i taxien – og se verden som den er – gennem forruden på en Mercer – eller et af de andre hyrevognsberettigede bilmodeller.
Hvorfor fortjener du egentlig en taximand?
– Taximanden er ofte en moden mand – en voksen herre, hvor livet har slidt i ansigtet, med forsvundne biceps og en brystkasse, der er blevet offer for tyngdekraften. Nej, det er den sjæl, han bringer ind i forholdet, du elsker. Du har ikke taget ham af overfladiske, skønhedsmæssige årsager. Og der er stor sandsynlighed for, at du får lov til at beholde ham for dig selv!
– Taximanden er en mand af den virkelige, ufaglærte arbejderklasse og derfor på noget, der ligner arbejdsmarkedets laveste timeløn. Med en taximand kan du stolt fortælle dine frigjorte omgivelser, at du fanneme ikke har taget ham på grund af lønnen. Og er du af den anden type – vil du føle den magt, som mandekønnet har følt i al den moderne tid: At være familiens økonomiske kærnereaktor. – Nu kan selv en kassedame opleve at hun netop er blevet nuppet på grund af sin indkomst. Med en taximand i huset kan du selv føle sødmen ved at være højtlønnet!
– Og som en følge af ovenstående: Du når ikke at blive træt af ”hele pakken”. For tiden går så hurtigt, at den taximand, du kysser godnat nærmest er et andet menneske – en ny, når du kysser ham igen.
Livet går så hurtigt som TIDEN i Benny Andersens fantastiske digt. – Her er lånt nogle enkelte strofer. Synsvinklen kunne meget vel være taxamandens egen:
” … Alligevel slår tiden ikke til.
Man må udnytte tiden, mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde,
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende …”
God morgen, Danmark
– ikke mindst til taximændenes koner!
Taxamand
Next ArticleReligionen, kærligheden og ødelæggelsen