Det går meget godt for Taxamanden og hans kolleger her i ”taxi-højtiden” fra det virkelige forår og indtil den mest døde periode for taxier i hovedstaden sætter ind – sommeren. Så når jeg har nået nattens mål i ”indkørsel” slapper kroppen helt af igen. Mine øjne behøver ikke scanne fortove og gadekryds for de vinkende nattegængene. Natten er slut

Han er meget mørk – usynlig i den sorte nat. Han banker på ruden mens jeg holder for rødt. ”Om jeg ikke lige vil køre ham til den anden ende af byen”.

– Jo selvfølgelig, lyver jeg.

Jeg er træt, men mere vil have mere.

Han er mørk, ung, slank – og tårnhøj. En meget flot mand af afrikansk afstamning.

– OK, jeg slutter dagen i dag med en professionel basketball-spiller, siger jeg for at spille veloplagt og vil vel også smigre manden. Jeg aner jo intet om mandens sportspræstationer.

Og jeg tager fejl.

Han smiler, så jeg ser de hvide tænder fra bagsædet.

Han spiller ikke bold, selv om det er så tydeligt, at hans krop er skabt til det. Han gør det derimod i musik og kultur – også på de sociale medier.

– It’s all about love and sexuality.

 

Jeg har aldrig været 2 meter høj og haft en overkrop som en omvendt Buko-ost

Så smiler vi igen, for et eller andet sted er det jo rigtigt. Det handler om kærlighed og om at vi drages mod hinanden. Selv er jeg i den alder, hvor markedsværdien er for nedadgående. Hvis jeg altså nogensinde har været høj. Jeg har aldrig været 2 meter høj og haft en overkrop som en omvendt Buko-ost, – som jeg plejer at sige både lidt nedladende og misundeligt. Altså den der krop, hvor taljen er tynd til bæltets inderste hul – og skuldrene brede som en bjælke. Og ”sixpack”, – det kender jeg kun fra billeder. Jeg definerede min erotiske salgsværdi i folkeskolen. Der var Bent, som var smuk, spillede fodbold, tennis – og klaver og rock-orgel. A Whiter Shade of Pale. Procol Harum. Bent tog pigerne med storm. Han var første-vælger.

Jeg måtte lære at bruge mit vigtigste organ – munden! Ikke til særlig erotisk, dirty brug.

Næh, jeg snakkede. – Hele tiden!

 

Sexuality – det bliver ved med at hænge i luften i taxien, mens solen forberede sig på at stå op. Han kredser om det. Ikke som forsøg på forførelse men i glæde over vores frie snak, hvor jeg fortæller om TAXAMANDEN, der er en klon af en arbejder og en historiefortæller. Mandens ”s”´er særlige. Hans bevægelser med de lange arme lidt teatralske som om hans dansede på bagsædet. Han er fascinerende med al den musik, han har i kroppen.

Det er en del af mit liv at sige tingene lige ud – At gå helt op til blufærdighedsgrænsen.

 

– Er du ”gay” – er du bøsse? spørger jeg og kender svaret ud fra hans homo-signaler

Det er godt nok lige på og hårdt – men tydelig vis en befrielse for os begge. Han har lyst til at tale mere frit om den farlige del af hans liv. Jeg har været 40 år i mediebranchen, og har levet i flere årtier med alle regnbuens farver. Og Gud ske tak for det, når jeg tænker på de uudsprungne mænd i min familie-kreds.

De levede i en permanent slagskygge af selvforagt og løgn.

 

Han svarer – efter en meget lille pause – JA til mit spørgsmål. Fortæller historien om, en skyggetilværelse udenfor det ret frisatte Danmark. Han er i 30’erne fra den del af det afrikanske kontinent, hvor det ikke bare er uacceptabelt at være bøsse. Det er decideret livsfarligt. Og det er skjult. I realiteten måtte han flygte ud af sit land med musikken som alibi. Han prøvede såmænd også at være gift heteroseksuelt, – men det var helt, helt forkert. Det tjente først og fremmest til at gøre hans mor tryg, så hun kunne tale trygt om sin ret flamboyante søn. Han har ikke brudt løgnen overfor hende.

 

I Danmark mødte han en ældre mand, som stadig kan give han en dårlig samvittighed. For han spillede rollen som den sorte lover-boy til den hvide mand, der tog sig SÅ meget af han. Han lærte om dannelse, om europæisk kultur – og fik langsom erobret sit selvværd. Men kærlighed var det ikke.

Vi taler om fremtiden.

Han er sikker på, at han i hele SIT liv må dele den mellem fortielserne i Afrika og friheden i Vesten. Det er prisen. Han ville være dødsdømt som åben bøsse i sit hjemland. Jeg ryster på hovedet, så han kan se det. Men det er spillets regler.

 

Vi er fremme.

– You are a good man, siger han og giver mig hånden til farvel.

Jeg tror vi begge drømmer om forandringens vinde.