OLD-SCHOOL HIPHOPPERE PÅ GRÆS

 

Byen er fuldstændig på den anden ende.

Det er Distortion-festival i København.

Der VAR Distortion i den forløbne uge. 4 aftener i træk lægger bydelene asfalt til de danse- og drikkeglade gadedrenge og -tøser. Ideen er fed og konflikt-løsende på én gang. De unge med hang til oprør og elektronisk indtog nogle ganger gader eller broer og blokerede den offentlige orden med et improviseret musik- og dansested lige hér. Fordi det passer os!

Det blev et fænomen flere steder i Europa.

I København omfavnede nogle initiativtagere og kommunen vildskaben med en slags gadens musikfestival. – Distortion.

Distortion er engelsk for forvrængning.

Hvem fanden har påstået, at ny musik skal lyde kønt?

Der er masser af forvrængning før, under og efter.

Min yngste datter (27 og single) har lejlighed på Nørrebro – indenfor Distortion-området. Hun kan ikke komme hurtigt nok hjem fra arbejde for at slå vinduerne og feste i vindueskarmen med veninderne. Jeg har modtaget stribevis af Snapchats med dokumentation for sædernes forfald.

 

Så er der unge, tilrejsende fra store dele af Europa. De ramte København i 37 graders varme og slingrede gennem gaderne med dåseøl. Jeg har kørt med dem i taxien. De elsker os. Og år de kommer tilbage til København med deres familier og solid købekraft om nogle år, vil det nok vise sig, at de frie tøjler til gadedrengene og – tøserne var en ganske fornuftig investering.

De tre drenge-venner har fået kravlet sig frem til en af byens pladser. De har lidt flere rynker om øjne end den stakkels, unge dame, jeg lige har reddet hjem, havde. Jeg måtte åbne alle ruder for at stoppe kvalmen, sætte blid terapimusik på radioen – mens hun lå halv bevidstløs hen over forsædet og klynkede.

– Jeg gør det aldrig mere. Jeg gør det aldrig mere.

Hun lavede sin egen dødsrute ved at drikke mere og mere øl, mens aftensolen og den dunkende dansemusik fjorde hende varmere og varmere. – Og mere og mere tørstig.

Og slingrende fuld.

Drengene her er cool.

Og de grå tindinger signalerer, at de Distortions veteraner. Det sker sjældent, at de tager den rå drengetur. I aften og nat har de været og de rolige og lykkelige.

– Har du noget imod at køre os til X og Y i Nordsjælland.

De kender jo svaret, for helvede.

Om jeg har noget imod at slutte arbejdsnatten med en tur til små 800 kroner?

Noget verbalt svar får de ikke.

Det er tilstrækkeligt med mit taknemmelige blik, der ligner øjnene på en nyfodret Sanktbernhardshund.

– Har du noget musik, Taxamand?

Jeg svarer ikke. De vil jo grine mig ud med Bob Dylan, Allan Olsen og CV Jørgensen.

– Jeg ka’ gi dig Bluetooth-adgang fra din smartphone!

Måske et lidt kluntet svar, – men den modne ungersvend på forsædet nikker i en slags respekt.

 

Ungdommen er overstået og nu er de mest af alt fornærmede over den invasive druk-race, der pisser på gaden foran døren til ejerlejligheden

– Oldschool HIPHOP, beordrer han med et håndtegn til gutterne på bagsædet. De tager bare nogle sekunder og jeg skruer motherfucking højt op. Mig skal de ikke beskylde for at være et af de der gamle røvhuller. Sådan nogle som de nystrøgne borgerdyr i læserbreve og fornærmede Facebook-opslag, der har glemt alt om ølbong’er og joints på Roskilde. Ungdommen er overstået og nu er de mest af alt fornærmede over den invasive druk-race, der pisser på gaden foran døren til ejerlejligheden.

Snerpede til tiden.

 

Drengene i vogn 24 har stil.

De tager magten med adstadig rokken med hovedet til lyrikken og rytmen fra højtalerne. OK, der røg vist en cigaret med fjolletobak ved aftenens start og et par bakker dåsebajene. Men nu er der stil på drengene.

Der er en linje mellem oldschool-rapperne fra LA og New York – og så de civiliserede knægte fra Nivå. Tro mig. Jeg var deres Taxamand. Nej, snarere deres limousine-chauffør uden jakkesæt. Ligesom deres pling og guldkæder, der bare trives i fantasien. Men det’ da lige meget.

Det her er himlen for drengedrømme.

De kan teksterne.

De synger med.

Jeg rykker med hovedet i takt, som havde jeg været der selv.

 

Jeg sætter den første af i uhørlig afstand fra hans bolig. Indenfor venter konen og den lille søn på 5 måneder.

 

Han træder ud af rollen. Der er ikke meget gangster tilbage i blikket.

 

– Nu skal jeg liste ind til verdens koldeste røv. Et par gange om året får jeg lov til det her med drengene. Men om uhyggeligt få timer rækker hun lillebror over til mig i sengen.

Så er freden forbi.

Så er jeg tilbage i stalden igen.