Det har været en lang nat, og han ser træt ud.

Kom alt for sent op, hans privatbil er på værksted, og nu må han tage en taxi 40 minutter udenfor byen for at hente firmavognen.

Til sin egen irritation.

Til stor glæde for TAXAMANDEN’s indbyggede kræmmermentalitet.

Han er en stor – en meget stor mand.

Høj, velklippet, tæt hår, som blotter sig, når han river huen af hovedet efter at have sat sig tungt på bagsædet. En mand først i 30’erne med en krop på den solide side af de 100 kilo og givetvis med nogle ordentlige ”bøffer” under den både store og tætsiddende jakke.

Helt i sort fra top til tå. Altså lige bortset fra det kastanjebrune hår, som føjer noget drengerøv til det bryske. Jeg kommer til at tænke på en af den slags fremavlede kamphunde indenfor lovens rammer, som faktisk er godmodige, men som udstråler beredthed og en fysisk styrke, som skaber respekt helt op til skræk-grænsen.

Lad mig sine det med tøsedrengens kliché: Han er ikke en af de fyre, jeg har lyst til at blive uvenner med på gaden i en sen nattetime.

Den er god nok.

Hans fysik og udstråling er noget, som han kan bruge både i sit daglige arbejde, sit fritidsarbejde – og i den uddannelse han håber at tage hul på. Hans anden, hvor han selv må skaffe pengene til at overleve under skoleopholdet, fordi han har opbrugt sin SU på en tidligere uddannelse.

Det er derfor han arbejder som ind i helvede – nattehelvedet – for at skrabe penge sammen til drømmen om et andet job.

En fysik som en kamphund, skriver jeg, men det er en lidt urimelig metafor. For han skal alt andet end at slås. Han sørger nærmest for, at det ikke sker.

Han er vagt.

En af de medborgere, der kører rundt med en lygte på taget og går sin natlige runde – eller møder op, når alarmen går. Så er det han står derude foran huset eller virksomheden og skal finde ud af, om der er tale om, falsk alarm – eller mere alvorligt: Der er indbrud!

– Jo jeg har da oplevet dybest set at stå midt i en andens kriminelle handling – mange gange. Vi er instrueret om ikke at løbe en unødig risiko. Så nogle gange må vi bare lade de kriminelle løbe og kalde på politiet. Det sker selvfølgelig også, at jeg laver en slags civil anholdelse indtil politiet er nået frem. At en person begår noget ulovligt, betyder jo ikke, at de gør noget farligt. De kan blive fromme som lam ved en anholdelse.

Men vagtjobbet er ikke nok, når der skal laves penge til den nye uddannelse. Hans vagter er organiserede med 7 arbejdsdage – efterfulgt af syv fridage. Så der er rigeligt med tid til bijobbet som ”dørmand” – eller udsmider, som man sagde engang. Han har jævnligt sig natlige arbejdsliv i weekenden i Gothersgade i København. Hovedstadens svar på Ålborgs Jomfru Ane Gade. Det lyder ikke særligt lyrisk – men det handler om druk, I bedste fald druk. I værre tilfælde mennesker, der befinder sig i den psykose, der er nærliggende, når de først drikker til de er ved at styrte og derefter sniffer til noget hvidt pulver for at blive stående på benene.

Som Taxamand kender lidt til stemningen i værtshusgaden, når temaet er druk m.m. Og jeg må sige med det samme, at MIN sympati er stor overfor både politifolk og vagtfolk. Kender betingelserne. Jeg har været i byretten under anklage for påkørsel af en ung mand, der var så fuld og stofpåvirket, at selv det pæne tøj i skranken ikke hjalp ham overfor dommeren. Af de mere muntre: En ung mand lægger sig hen over køleren på min taxi og laver kneppe-bevægelser (Det har han angiveligt lært af kendt fodboldspiller, som både har dokumenteret spritkørsel og vold i nattelivet). Grædende, opkastende drenge og piger, der ikke aner, hvor de befinder sig i verden. – Og så har jeg gennem sidevinduet og forruden set politifolk og vagter, som med kontante, ikke voldelige metoder stopper en konflikt, inden den eskalerer.

Hvad disse ordenshåndhævere må lytte til af tilråb og uforskammetheder er – grænseløse.

– Man vænner sig til det, siger den store mand på bagsædet. Man skal være håndfast og holde sig helt fra vold – helt op til selvforsvarsgrænsen.

Han fortæller mig nogle rutiner for hjælp i akuttilfælde. Så må vagterne i gaden stå sammen uanset hvilken værtshus-dør, der er deres (De rutiner er fortrolige). Han fortæller også om knivstikkeri, hvor ”Kevlar-veste” og -handsker sikrer vagterne under angreb og afvæbning, så de kan passe deres arbejde uden at komme til skade. (Faktisk har gerningsmænd med kniv brækket deres håndled i et kniv-udfald, fordi de ikke kendte til disse veste, der er så stærk en beskyttelse, at de stopper skud!)

Min kunde har en ganske særlig årsag til at passe både på sin krop og sin straffeattest ved at undgå vold med mindre, der er tale om reelt selvforsvar.

– Jeg er uddannet maskiningeniør – blot for at finde ud af, at det ikke er det, jeg vil med mit liv. Det ser selvfølgelig en omvej, men nu, hvor jeg for alvor er voksen, har jeg besluttet at tage en ny uddannelse, en ide, som er vågnet mere og mere i mig job som vagt. Jeg arbejder som en gal for at få råd til at tage uddannelsen som politimand.

Måske lyder jobbet voldsomt for nogle. Andre vil undre sig over hans ønske, når han er kandidat som ingeniør. Men han er fascineret over tanken om at arbejde i udkanten af det normale.

Vi giver hinanden hånden.

Helt ærligt, jeg undrer mig.

Med en snert af beundring.

– – –

PS:

Du er velkommen til at dele Taxamandens historier fra det virkelige liv – også de rå. Denne fortælling om det ”almindelige” menneskeliv i Danmark er årets sidste fra TAXAMANDEN. Jeg skal høvle penge ind til julen – og fejre den med dem, jeg elsker.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et nytår, som bliver vildt – men knap så sindssygt!