Taxamandens klumme i Ekstrabladet, EKSTRA søndag den 8. februar
Jeg må bringe en advarsel.
I det følgende kan forekomme udtryk, som kan virke anstrengende eller stødende – selv på læsere af nærværende avis, der traditionelt ikke hører til de sarte sjæle. Men det er nu engang ord, der er en del af virkeligheden i taxinatten – herunder vogn 2282.
Det er ingen hemmelighed, at jeg hører de ord stort set hver eneste nat, jeg cruiser i minefeltet. De hører nu engang beruselsen og letsindet til.
Når jeg holder igen med nattens sprog, er det nok både af blufærdighedsårsager, og så fordi det ser mere råt ud på tryk, end det lyder i virkelighed. Så slemt er det sgu heller ikke.
Heller ikke da luderen, massagepigen på hjem fra en total druktur i Nyhavn tilbød mig at sutte den af på mig ”samtlige kilometer herfra og til Istedgade, hvis du holder nallerne fra taxameteret og ta’r mig på patterne i stedet for”. Alligevel blev det i min tekst-udgave til ”gratis for et blowjob”
Når jeg nu tager sproget op, er det virkeligt ikke for at moralisere. Det der med pæne drenge og piger hører jo ikke hjemme i virkelighedens sene og tidlige timer i minefeltet. Jeg gider bare ikke se billeder. Jeg gider ikke forestille mig dem – det her er mit arbejde!
Men det har taget sin tid at begrave min indre anstandsdame – elle hvad sådan noget hedder i det maskuline univers. Og den ædru chaufførudgave af et skriverkarl, kunne bare tænke sig lidt mere lyrisk kvalitet i nattens sprog – lidt mere stil i kunsten at iscenesætte et forspil.
Jeg betragter mig selv som et ret frisindet menneske, der ikke går af vejen for at kalde legemsdelene og de erotiske handlinger det, som de nu engang hedder. Men det er de kontante ord i forførelsesøjeblikket, jeg stadigvæk ikke helt forstår. Altså virker de virkeligt? Jeg får det prøvet af de gange, hvor jeg beflirtes af bøsser. For her er det mand-til-mand. Mere lige på og hårdt end de gange, hvor den gråsprængte taxamand, smigrende udsættes for missen, der vimser rundt om den varme grød.
“…Jeg skal nok lade være med at tage dig i røven, men jeg er byens bedste til at sutte…”
Jeg kørte den modne fyr og den unge mand fra bøsse-baren til deres bopæl. Hver deres bopæl, viste det sig. For selvom de hyggede sig lidt, var den ene i fast forhold og definitivt anstændig. Og sådan gik det til, at jeg blev alene den sidste del af turen – med en moden herre-til-herrer. – Om nødvendigt den ældre taxamand. Han trak mig hurtigt i erotisk retning, for der var ikke mange kilometer at køre på.
– Vil du ikke med op, taxamand? . Det lover jeg dig.Jeg skal nok lade være med at tage dig i røven, men jeg er byens bedste til at sutte
Han grinede til mig i bakspejlet, hvor jeg kiggede i befippelse.
Sagde vist nogle fjumrede ord om, at jeg er til kvinder – og kun til kvinder. Og så skyndte jeg mig at skifte emne. Det var ikke homofobi, der slog mig ud. Det var en mavepuster af blufærdighedskrænkelse.
Det unge par sætter sig ind på bagsædet. De er både natteravne og early birds. Han er bartender. Natten har lært mig, at bartenderne fra de rette barer har samme status som min ungdoms rockmusikere. Hun har ladet sig beskænke hele natten – og nu er det hans tur til at have fri. Bekendtskabet er få timer – nyt! De er begge overrislede nok til at taxamanden er ikke-eksisterende. Jeg er en transportrobot uden ører. Jeg gør mig klar til et studie i forførelsens kunst, året 2015. Han har kun få minutter og fire kilometer til at fuldføre projektet.
Kigger på hente. Helt tæt på, ser jeg i spejlet og hvisker han højt, så selv taxamandens ører er med:
– Du aner ikke, hvor stor min pik kan blive?
Der bliver meget stille i taxaen og jeg ransager min hjerne for at finde en chance for, at jeg har hørt helt forkert. ”Du er for dum mand”, tænker jeg. Du ville score bedre, hvis du lugtede af hvidløg eller bare var for fed til en nymfe.
Men jeg havde hørt rigtigt. For han slog til igen:
Et rent 12-tal for en kritisk analyse af dansk nutidslyrik
– Ved du hvad, skat, jeg kan få dig til at komme på mindre end 2 minutter.
– My God!
Ordene kommer direkte fra hjertet – godt hjulpet af hjernen, som trods beruselsen er intakt hos den unge kvinde.
Hun læner sig frem, prikker mig på skulderen og beder mig om at køre hendes bopæl i nærheden. Og i brøkdele af sekunder møder jeg hendes øjne i spejlet. Mine smiler. Hun er bestået. Et rent 12-tal for en kritisk analyse af dansk nutidslyrik.
Den lyrik som kvinder ikke tænder på
Taxamandens klumme i Ekstrabladet, EKSTRA søndag den 8. februar
I det følgende kan forekomme udtryk, som kan virke anstrengende eller stødende – selv på læsere af nærværende avis, der traditionelt ikke hører til de sarte sjæle. Men det er nu engang ord, der er en del af virkeligheden i taxinatten – herunder vogn 2282.
Det er ingen hemmelighed, at jeg hører de ord stort set hver eneste nat, jeg cruiser i minefeltet. De hører nu engang beruselsen og letsindet til.
Når jeg holder igen med nattens sprog, er det nok både af blufærdighedsårsager, og så fordi det ser mere råt ud på tryk, end det lyder i virkelighed. Så slemt er det sgu heller ikke.
Heller ikke da luderen, massagepigen på hjem fra en total druktur i Nyhavn tilbød mig at sutte den af på mig ”samtlige kilometer herfra og til Istedgade, hvis du holder nallerne fra taxameteret og ta’r mig på patterne i stedet for”. Alligevel blev det i min tekst-udgave til ”gratis for et blowjob”
Men det har taget sin tid at begrave min indre anstandsdame – elle hvad sådan noget hedder i det maskuline univers. Og den ædru chaufførudgave af et skriverkarl, kunne bare tænke sig lidt mere lyrisk kvalitet i nattens sprog – lidt mere stil i kunsten at iscenesætte et forspil.
Jeg betragter mig selv som et ret frisindet menneske, der ikke går af vejen for at kalde legemsdelene og de erotiske handlinger det, som de nu engang hedder. Men det er de kontante ord i forførelsesøjeblikket, jeg stadigvæk ikke helt forstår. Altså virker de virkeligt? Jeg får det prøvet af de gange, hvor jeg beflirtes af bøsser. For her er det mand-til-mand. Mere lige på og hårdt end de gange, hvor den gråsprængte taxamand, smigrende udsættes for missen, der vimser rundt om den varme grød.
Jeg kørte den modne fyr og den unge mand fra bøsse-baren til deres bopæl. Hver deres bopæl, viste det sig. For selvom de hyggede sig lidt, var den ene i fast forhold og definitivt anstændig. Og sådan gik det til, at jeg blev alene den sidste del af turen – med en moden herre-til-herrer. – Om nødvendigt den ældre taxamand. Han trak mig hurtigt i erotisk retning, for der var ikke mange kilometer at køre på.– Vil du ikke med op, taxamand? . Det lover jeg dig.Jeg skal nok lade være med at tage dig i røven, men jeg er byens bedste til at sutte
Han grinede til mig i bakspejlet, hvor jeg kiggede i befippelse.
Sagde vist nogle fjumrede ord om, at jeg er til kvinder – og kun til kvinder. Og så skyndte jeg mig at skifte emne. Det var ikke homofobi, der slog mig ud. Det var en mavepuster af blufærdighedskrænkelse.
Kigger på hente. Helt tæt på, ser jeg i spejlet og hvisker han højt, så selv taxamandens ører er med:
– Du aner ikke, hvor stor min pik kan blive?
Der bliver meget stille i taxaen og jeg ransager min hjerne for at finde en chance for, at jeg har hørt helt forkert. ”Du er for dum mand”, tænker jeg. Du ville score bedre, hvis du lugtede af hvidløg eller bare var for fed til en nymfe.
Men jeg havde hørt rigtigt. For han slog til igen:
– Ved du hvad, skat, jeg kan få dig til at komme på mindre end 2 minutter.– My God!
Ordene kommer direkte fra hjertet – godt hjulpet af hjernen, som trods beruselsen er intakt hos den unge kvinde.
Hun læner sig frem, prikker mig på skulderen og beder mig om at køre hendes bopæl i nærheden. Og i brøkdele af sekunder møder jeg hendes øjne i spejlet. Mine smiler. Hun er bestået. Et rent 12-tal for en kritisk analyse af dansk nutidslyrik.
God dag, Danmark
– eller rettere: – Go´ nat
Taxamand
Next ArticleDansker, dansker, dansker og atter dansker