Jeg er en voksen mand i begyndelsen af 60’erne, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg tænker over den – den der uafvendeligt fremskridende alder. Jeg er med på alle principperne og den rigtige mening: Stadig den samme indeni, ”Det Grå Guld” osv. Der er meget godt at sige, mens uret tikker.

Jeg kan ikke holde den tanke ud, at der er noget galt i alderdommen i sig selv.

Det bliver sådan en slags omvendt diskrimination på lige fod med den, jeg selv bedriver med mine ældste kunder (Langt de fleste er kvinder – mændene er åbenbart gået bort nogle år tidligere i cigartåger til duften af en god Cognac.)

– Jeg fylder 90 i næste måned, siger den nydelige dame på vej hjem fra det ugentlige frisørbesøg med det fine, nysatte hår

– 90 år, siger jeg bestyrtet, nej jeg troede godt nok De var m e g e t yngre.

 

Og således får Taxamanden antydet, at 90-års alderen er så godt som slutningen. På en eller anden klodset måde får man smurt smigeren ind i det modsatte af hensigten. Sådan indirekte at sige: De ser godt ud, frue, men man skulle ikke tro, at De er så tæt på livets slutning.

Forfærdeligt klodset sagt.

Forfærdeligt lidt gennemtænkt

– Men det her dillerdaller, kan der ikke gøres meget ved

Og et par gange har selvsamme kvinder stukket en issyl gennem den der høfligheds-frase, at man ser meget yngre ud end den konkrete sandhed i dåbsattesten.

– Øjnene og omgivelserne har jeg fået lavet. Et par operationer for ”Grå Stær” og så lige de værste rynker fjernet. Det nytter jo ikke noget at have smukke øjne, hvis man ikke kan se dem for bare hud, siger de ældre kvinde og ler højlydt.

Ingen kan som kvindekønnet dyrke den forfængelige skønhed i form af ny-sat hår og velduft. – For lidt efter at udlevere sig selv nådesløst. (Noget mænd kun gør i kriseterapi eller i en melankolsk brandert)

Hun tager den ene arm ud af strikketrøjen og tager fat i huden på underarmen blot 10 cm fra armhulen. Hun skubber den frem og tilbage, mens et udtryk af selvudleverende væmmelse breder sig over hendes ansigt

– Men det her dillerdaller, kan der ikke gøres meget ved.

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at grine højlydt – uden at ane, hvad jeg skal replicere.

 

En anden kunde vælger at overhøre min tåbelige alderssmiger, der vil gøre det at se en håndfuld år yngre ud til en livskvalitet i sig selv. Hun omtaler sig selv som ”en gammel kælling, det er jo hvad jeg er”. Jeg får fremstammet noget tomt sludder om, at det ikke er det ydre men det indeni, der tæller.

– Hende indeni er den samme tøs, som jeg altid har været – men det udenpå…  Hvor gammel tror du egentlig jeg er? spørger hun inkvisitorisk, mens hun kigger på  – nej igennem mig med nogle øjne, der nærmest ligner laser-lyset på et firser-diskotekl

Min indbyggede, småflirtende alderstolerance er sat under voldsomt pres.Hvis jeg er for tæt på, bekræfter jeg damens selvudslettende alderdoms-projekt. Hvis jeg underdriver hendes alder for meget, fremstår jeg som en klistret smørtenor.

Jeg kigger på hende og min indre computer kører. Det her må bare tage et par sekunder. Jeg tror hun er lige over de 80. Hun er i hvert fald mere end 75.

Hvad kan jeg andet end et forsigtigt kompromis?

– 78, siger jeg – beslutsomt, for alderen er jo kun et dumt tal.

– Hvad siger du – 78?

I sekunder frygter jeg en katastrofe. Jeg har tvangsældet en nydelig, ældre kvinde og fornærmet en kunde.

– Jeg er 77, du var tæt på. Men taget i betragtning, at du helt sikkert smigrer dine kunder – og at du alligevel gjorde mig et år ældre, må jeg konstatere, at jeg har ret: Jeg ER altså blevet en gammel kælling.

Så griner vi sammen og går hurtigt videre til mindre pinlige emner.

 

Jeg sender hende en tanke, kunden, et af de mest uretfærdige tidspunkter i den modne taxamands dagligdag – tidligt om morgenen. Uret ringer ca. 2,30. Jeg snyder mig til endnu 10 minutter i et fortvivlet forsøg på at få dem til at fylde som en hel fridag. Umuligt – så i hast ud af dynerne. Hurtigt men også forsigtigt for ikke at vække den altid let-sovende Venus fra Espergærde, som har ligget ved min side de fleste nætter i mere end 18 år. Hun er både smuk og blid her i natteskyggerne. Men hun skal op om få timer og hun skal skånes!

Så går jeg på badeværelset og forsøger at vågne under den varme bruser. Børste tænder, et par små-piller, noget under armene og flere splash af en kendt eau de parfum for mænd. Nu dufter jeg i det mindste som en mellemgod, amerikansk actionhelt.

Og så – prikken over i’et: – En sindssygt dyr lotion, som mere permanent skulle fjerne de mest trætte rynker om øjnene.

 

Nu ser øjnene mere klart i spejlet.

Det grå hår.

Lidt for tung

Overarmene uden bøffer.

Realiteterne står skåret ud i bornholmsk granit: Jeg ældes!

 

Så kigger jeg endnu engang på den lille flacon med den rynke-fjernende vidundermiddel til mine øjnes omgivelser. Hvad er det egentlig, der står? Jeg må have brillerne på og beholderen helt op i lyset fra toiletspejlet.

 

ANTI-AGING.

Det er fantastisk.

En anti-alders-creme. Man kan få en øjensalve, som lover at gøre mig yngre omkring øjnene.

Er der nogle der ved, om den fås som body-lotion?

 

God morgen Danmark

– hold da kæft, hvor der du godt ud!