Dagens klumme bringes også i et af landets store nyhedssites – avisen.dk

 

 

Har du nogensinde prøvet at lege denne historiske leg med dig selv:

Om nogle hundrede år, hvad vil historikere og antropologer se og studse over, når de kigger på vores nuværende tidsalder og dens efterladenskaber?

Det er ren leg og det er vel nærmest et rent gætværk at se på at nutiden med kommende, historiske øjne. Prøv at se dig over skulderen? Hvordan så det ud, da vi legede legen tidligere? Er vi blevet lykkelige og har vi taget små skridt fremad – eller er det gået af helvede til de sidste årtier set i et historisk perspektiv?

Aner det ikke – og husker lige nu mest paradokserne, når jeg ser tilbage:

At angsten for atomvåben har forhindret brugen – men at arsenalerne er der endnu og nye lande ”leger” med.

At jentæppet og øst-vest-konflikten forsvandt med murens fald i 1989 – men at nye verdenshjørner og konflikter rammer os med religiøst vanvid og terror.

Jeg stopper historie-legen og spekulationerne over, om verden er blevet bedre eller værre. Og jeg overlader refleksionen til mine efterkommere vel vidende, at man skal ud på afstand for at kunne se skoven for bare træer….

Så lad os da kigge på det nære, det håndterlige – det vi kan forstå gøre noget ved nu og her. Det er ikke bare noget for de gamle hippier fra 60’erne, der for længst har sløjfet jordhuga’en, fået nye hofter og lever fedt af friværdierne. Den moderne, liberalistiske højrefløj lærte noget af de langhårede forældre

To eksempler fra den håndgribelige nutid:

 

Hvis der er nogen, der kan være glade for den nuværende regering og stolte af deres moderne lobby-arbejde, er det foreningen Bæredygtigt Landbrug, der blev startet af storlandmænd for snart 6 år siden. De var og er i opposition til de gamle landbrugsorganisationer og de kæmper mod politikere og organisationer, som har strammet miljøkravene til landbruget i de sidste årtier. De er højaktive på de sociale medier og nu viser det sig, ifølge dagbladet BT, at de har arbejdet sig helt ind i den nære kreds omkring miljøminister og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Hun har sat sig i spidsen for at få nye retningslinjer for de danske vandløb  – mere landmands- og profikvenligt (Det sidste hedder flere arbejdspladser på industrisproget. Hun har nedsat en arbejdsgruppe, og nu viser det sig at den arbejdsgruppe får et kommissorium, som i den grad er medforfattet af Bæredygtigt Landbrug. Miljøaktivisterne kæmper for den oprindelige natur og plantevæksten i vandløbene. Bønderne vil have frit gennemløb, så vandet kan løbe væk og der kan tjenes penge.

Og det er mit gæt, at Svend Auken, den gamle miljøminister, til at vende sig i sin grav.

Det her er et vendepunkt for aktivisterne på den miljømæssige højrefløj. Ikke alene har de kapret begrebet ”bæredygtig” fra de rød-grønne i miljøbevægelserne (Det handler om bæredygtigheden i deres egen økonomi). De har fuldstændigt fjernet opmærksomheden fra de gamle landbrugsorganisationer og har i Liberal Alliance fået de værdier, den politik og politiske legitimitet, som i halvandet århundrede knyttede landbruget til partiet Venstre.  – Det sidste skridt er taget med netop en venstreminister i spidsen. Det er et politisk håndværk, som bør gøre den gamle, aktivistiske venstrefløj grøn af misundelse. Og det er mit gæt, at Svend Auken, den gamle miljøminister, til at vende sig i sin grav.

 

Det andet eksempel er fra min egen verden – taxibranchen.

 

Også her har kapitalmagten taget ved lære af det, der tidligere kendetegnede venstrefløjen i hele den vestlige verden – fra Vietnam- til miljøbevægelsen. Først har man etableret et idégrundlag, som ligger alenlangt fra billedet af storkapitalisten med cigaren i munden og den høje hat. Det er snarere tættere på ren halleluja og et religiøst budskab: DELEØKONOMI. Det er bare så smukt tænkt: I stedet for rollen som den enlige, egocentriske bilist, åbner du døren og deler pladsen med et medmenneske. Og vupti er du grøn og lækker og fællesskabsorienteret.

Det får nogle unge, amerikanske entreprenører øje på i en tidsalder, hvor man kan gøre sig til milliardærer på gode ideer, inden nogen få øje på, hvad der reelt gemmer sig bag de indlysende visioner om at hjælpe hinanden.

Løsningen hedder UBER og selvom forretningsideen er udsprunget af den slidte, amerikanske taxikultur, har den spredt sig over hele verden. Og i Danmark var konceptet næppe nået frem, før alt det der hippie-lalleri med deleøkonomi for længst er gledet i baggrunden i markedsføringen (det gemmer man til den politiske legitimitet!). – Nu er budskabet rent og klart: Bliv UBER-chauffør, så du kan tjene en ekstra skilling.

– Og nu møder især mine natkolleger i weekenderne de moderne pirat-chauffører, ”drengene” fra både Vestegnen og Malmø som totalt ulige konkurrenter: De behøver hverken særlig taxilovgivning, ren straffeattest, erhvervskørekort, taxikortet med kravet om særlig uddannelse og lokalkendskab – eller at betale skat. For de har – vupti – ingen arbejdsgiver. UBER kalder dem bare for partnere,  – og vi deler jo bare med hinanden. Altså bort set fra UBERS profit, der selvfølgelig sættes ind på konti i fremmede lande, der ikke er ramt at dette lands ubændige trang til fællesskab og afgift til den fælles kasse.

Folket sluger hykleriet, for vi kan jo ikke gå rundt og moralisere hele tiden.

Og den moderne, nyliberalistiske politikertype som Joachim B. Olsen kan bruge de moderniserede udgaver af de gode gamle reaktionære tankegange. Det er ligefrem blevet hans speciale og raison d’être: Gadedrengene skal ha’ nogen på ho’det, kvinderne passer deres unger, for det si’r generne. – Og Uber? Det er bare godt for konkurrencen. – Og konkurrence er den økonomiske Viagra, som enhver samfundsøkonomi har brug for, når socialismen har taget potensen.

 

Nyliberalismen og dens prædikanter tog ironisk nok ved lære af de revolutionære ord, som tillægges formand Mao: ”Grib dagen, grib timen”:  Stop ævleriet og gør noget ved det

 

Men intet forhindrer os vel i at tage princippet tilbage igen?

Leve virkeligt op til værdier, miljøregnskaber og socialt ansvar, som man ikke mærker meget til i politik. Noget som  de for længst har taget til sig i det erhvervsliv, som nyliberalisterne påstår er deres forbillede.

Eller sagt lidt mere folkeligt:

 

Fra fødevarer der er produceret under vilkår, der ødelægger naturen  – til pirattaxier, der er en bombe under et helt erhverv:

 

– Lad dog være med at købe lortet!