Dette blog-indlæg har også været bragt i Ekstrabladet, hvor du hver søndag kan læse taxamandens klumme.
De er ret søde de to på bagsædet.
De udgør sammen den civiliserede udgave af aktørerne i ”lille fredag”. Jeg har tidligere malet de dionysiske malerier af civilisationen i sin sidste face. Råben, gråd, utæmmet liderlighed – og sammenbrud. Unge mennesker nogle under de atten år på solid druk i timerne inden de skal sidde i skolen eller på gymnasiet. Sorte nylonstrømper og unge kvindeben, der stikker op fra lædersædet, så forbikørende må tro, at vogn 2282, reelt er et rullende bordel. Og lallende betalinger, hvor kunden ikke forstår, hvorfor helvede et sygesikringsbevis ikke kan fungere i min terminal.
Men vi klarer den. På en god dag – eller rettere sagt: Det er på sådan en tidlig fredag morgen kl. 03,25, midt i det københavnske minefelt, udstyret med en hurtig Mercer og et overskud af overbærenhed, at jeg skal dokumentere min grundlæggende kærlighed til menneskedyret.
Og de ER sgu søde, den unge mand og den unge pige på bagsædet. Civiliserede i et pludseligt erotisk møde. Dette er ikke ”hardcore sex in the cab-konceptet” – det er vel nærmest sådan et lille pikant postkort, hvis vi bliver i det erotiske univers. Reelt et smuk forspil til en kærlig leg mellem to mennesker, som mødte hinanden for første – for blot timer siden. Principielt hører taxamanden intet. Jeg er ikke voyeur, jeg er professionel taxichauffør og det er mig uvedkommende, at den elegante fyr stille og roligt vender en fælles taxitur til et kærligt afterparty for to.
(fortsættes….)
Sanne Salomonsens fede sang “I en Taxa.” om hemmelighederne i en taxi – her i en udgave med Peter Belli fra Tv2’s programserie “Toppen af Poppen”.
Et eller andet MÅ jeg altså høre trods min professionelle diskretion.
Og lidt til.
Hun er skuespiller – en af helt unge ukendte – og han er popmusiker på vej med bandets reelt første udgivelse. Hans musik ER på gaden, når disse linjer læses. Han charmer også mig totalt.
– Gider du skrue lidt op?
Han vil have musik til charmekuren.
Han griber melodien, han kender den og går direkte på med en perfekt og krystalklar overstemme. Jeg brummer med på en beskeden bas og drømmer om, at taxamanden nu er en del af den fedeste Flashmob, som du kan møde på Youtube. Det her er en musikvideo af taxamandens første pop-udgivelse. Alle bryder ud i sang her i taxien. Om lidt stopper jeg den sølvfarvede Mercer og vi danser som en moderne udgave af West Side Story glade ned ad Gothersgade.
Nej, det er sgu for meget.
Nu stopper vi lige.
Den slags drømme er forbeholdt teenagerpiger med poptøs-potentiale. Foran spejlet og med en spraydåse som mikrofon.
Dine øjne dine læber
Her i mørket er der ingen ro
Dine hænder alle steder
Her i mørket er der kun os to
I en taxa
“I en taxa” – Sanne Salomonsen
Jeg fortæller den unge fyr, at han er god. Han fortæller om sine drømme som musiker og hun om skuespiller-drømmen, som meget gerne må udfolde sig med musik. Jeg fortæller om glæden ved at fortælle og skrive. Og al for hurtigt er vi – den gamle taxamand og de måske kommende stjerner i ord og musik fremme ved destination. De er glade – og de skal af begge to.
Og jeg er sikker på, det bliver et meget langt kys.
Der nattens sidste krampetrækninger og skraldemændene har deres glanstimer her ved overgangen til den tidligere morgen. Jeg tager mig en kop frisk kaffe fra døgnkiosken og venter på det aktive borgerskabs ture til lufthavnen. Der skal penge i kassen og så skal jeg hjem at synge kærlighedssange til min smukke, langbenede frue.
Der er stadig popmusik i radioen og jeg åbner min laptop for at tage et kig på en gammel hobby og beskæftigelse, som jeg ikke har praktiseret i årtier. Lige netop i den stemning som de to turtelduer efterlod i kabinen, da de forsvandt for lidt siden. Et kig i notaterne.
Der er endnu mørke gader,
Når de sidste slingrer hjem.
Nog’n med vemod –
Nog’n med aldrig slukket tørst
Der er dem, der sjældent er der.
Der er dem, der går igen.
Det er godt, at der står skrevet,
at de sidste ska’ vær’ først.
Der er lige vel meget country-stil i taxamandens sang. Og jeg har ikke tilgivet det danske countrymiljø, siden jeg fik ødelagt en koncert med Wily Nelson, fordi de skide fans på rækken ikke ville tage cowboyhattene af. Den fankultur gider jeg ikke….
Tiden er udløbet. Så jeg nøjes med min lille drøm af en indre video af et hit med mine to nærmeste sangere – mine døtre i front. Musikstudenterne. Farmands tøser. Fuld power på taxasangens omkvæd.
Taxamand,
Taxamand
– gi’ mig en rejse til dit taxaland…..
Bare et enkelt snapshot.
Så er jeg tilbage, alene i kabinen, mens solen står op over Øresund.
Er der musik til taxamandens sang ?
Dette blog-indlæg har også været bragt i Ekstrabladet, hvor du hver søndag kan læse taxamandens klumme.
De er ret søde de to på bagsædet.
De udgør sammen den civiliserede udgave af aktørerne i ”lille fredag”. Jeg har tidligere malet de dionysiske malerier af civilisationen i sin sidste face. Råben, gråd, utæmmet liderlighed – og sammenbrud. Unge mennesker nogle under de atten år på solid druk i timerne inden de skal sidde i skolen eller på gymnasiet. Sorte nylonstrømper og unge kvindeben, der stikker op fra lædersædet, så forbikørende må tro, at vogn 2282, reelt er et rullende bordel. Og lallende betalinger, hvor kunden ikke forstår, hvorfor helvede et sygesikringsbevis ikke kan fungere i min terminal.
Men vi klarer den. På en god dag – eller rettere sagt: Det er på sådan en tidlig fredag morgen kl. 03,25, midt i det københavnske minefelt, udstyret med en hurtig Mercer og et overskud af overbærenhed, at jeg skal dokumentere min grundlæggende kærlighed til menneskedyret.
Og de ER sgu søde, den unge mand og den unge pige på bagsædet. Civiliserede i et pludseligt erotisk møde. Dette er ikke ”hardcore sex in the cab-konceptet” – det er vel nærmest sådan et lille pikant postkort, hvis vi bliver i det erotiske univers. Reelt et smuk forspil til en kærlig leg mellem to mennesker, som mødte hinanden for første – for blot timer siden. Principielt hører taxamanden intet. Jeg er ikke voyeur, jeg er professionel taxichauffør og det er mig uvedkommende, at den elegante fyr stille og roligt vender en fælles taxitur til et kærligt afterparty for to.
(fortsættes….)
Sanne Salomonsens fede sang “I en Taxa.” om hemmelighederne i en taxi – her i en udgave med Peter Belli fra Tv2’s programserie “Toppen af Poppen”.
Og lidt til.
Hun er skuespiller – en af helt unge ukendte – og han er popmusiker på vej med bandets reelt første udgivelse. Hans musik ER på gaden, når disse linjer læses. Han charmer også mig totalt.
– Gider du skrue lidt op?
Han vil have musik til charmekuren.
Han griber melodien, han kender den og går direkte på med en perfekt og krystalklar overstemme. Jeg brummer med på en beskeden bas og drømmer om, at taxamanden nu er en del af den fedeste Flashmob, som du kan møde på Youtube. Det her er en musikvideo af taxamandens første pop-udgivelse. Alle bryder ud i sang her i taxien. Om lidt stopper jeg den sølvfarvede Mercer og vi danser som en moderne udgave af West Side Story glade ned ad Gothersgade.
Nej, det er sgu for meget.
Nu stopper vi lige.
Den slags drømme er forbeholdt teenagerpiger med poptøs-potentiale. Foran spejlet og med en spraydåse som mikrofon.
Jeg fortæller den unge fyr, at han er god. Han fortæller om sine drømme som musiker og hun om skuespiller-drømmen, som meget gerne må udfolde sig med musik. Jeg fortæller om glæden ved at fortælle og skrive. Og al for hurtigt er vi – den gamle taxamand og de måske kommende stjerner i ord og musik fremme ved destination. De er glade – og de skal af begge to.
Og jeg er sikker på, det bliver et meget langt kys.
Der nattens sidste krampetrækninger og skraldemændene har deres glanstimer her ved overgangen til den tidligere morgen. Jeg tager mig en kop frisk kaffe fra døgnkiosken og venter på det aktive borgerskabs ture til lufthavnen. Der skal penge i kassen og så skal jeg hjem at synge kærlighedssange til min smukke, langbenede frue.
Der er stadig popmusik i radioen og jeg åbner min laptop for at tage et kig på en gammel hobby og beskæftigelse, som jeg ikke har praktiseret i årtier. Lige netop i den stemning som de to turtelduer efterlod i kabinen, da de forsvandt for lidt siden. Et kig i notaterne.
Når de sidste slingrer hjem.
Nog’n med vemod –
Nog’n med aldrig slukket tørst
Der er dem, der sjældent er der.
Der er dem, der går igen.
Det er godt, at der står skrevet,
at de sidste ska’ vær’ først.
Der er lige vel meget country-stil i taxamandens sang. Og jeg har ikke tilgivet det danske countrymiljø, siden jeg fik ødelagt en koncert med Wily Nelson, fordi de skide fans på rækken ikke ville tage cowboyhattene af. Den fankultur gider jeg ikke….
Tiden er udløbet. Så jeg nøjes med min lille drøm af en indre video af et hit med mine to nærmeste sangere – mine døtre i front. Musikstudenterne. Farmands tøser. Fuld power på taxasangens omkvæd.
Taxamand,
Taxamand
– gi’ mig en rejse til dit taxaland…..
Bare et enkelt snapshot.
Så er jeg tilbage, alene i kabinen, mens solen står op over Øresund.
God Dag, Danmark
– On the Road Again…
Taxamand
Next ArticleNår man sidder yderst på bænken ...