Fra en af mine klummer i Ekstrabladet – hver søndag i magasinet EKSTRA:
Det har altid optaget mig – dette ”arms-control” forhold mellem elskende mænd og kvinder.
Ikke våbenstilstand. For især vi mænd kan slet ikke holde til, at krigen bryder ud om lidt. Ikke neutralitet, for hvis man forsøger at undgå balladen i parforholdet, har man ikke forstået en skid og fjernet erotikken. Men den med våbenkontrollen, den er jeg med på. Der skal være en grænse for anvendelse af de forskellige våbentyper. Det kan jo ikke nytte noget, at hun vil skilles, bare fordi man har glemt vasketøjet eller jeg flytter hjemmefra, fordi fruen har lyst til ugens femte gulvvask.
Det ville være som at skyde kolibrier med raketter.
Men lidt krigsfare – eller i det mindste koldkrigsfare skal der åbenbart være. Det virkelige forhold mand-kvinde er mere i familie med en hemmelig mission i ingenmandsland end en hjemmeværnsøvelse i Stokkebjerg.
Det er vi sikre på, kunden og jeg, da vi en morgen tager turen fra hans én mands-hybel i forstaden til lufthavnen.
Vi kommer hurtigt til at tale om forholdet mellem mand og kvinde. Ikke mindst i det formelle forhold mellem kønnene – parforholdet, eller ligefrem ægteskabet. Vi har begge været igennem flere småkrige og et par skilsmisser på privatfronten. Vi er voksne og modne mænd og meget modsat klicheen og fordommene om ”rigtige mænd” – er vi faktisk i stand til at tale om vore følelser.
Han lægger for:
– Jeg er nyskilt for anden gang. Det er på min foranledning denne gang. Men det ændrer ikke på, at jeg ser det som en nederlag. Det ærgrer og irriterer mig. Jeg har to næsten voksne børn fra mit første ægteskab. Så blev jeg gift med en kvinde, der stammer fra Sydeuropa. Hun har boet heroppe i en snes år, så jeg regnede ikke med, at kulturforskellen ville få så stor betydning. Men da vi så fik min yngste datter, ændrede det hele sig. Min svigermor, som mestendels er tusindvis af kilometer borte – flyttede ind via Skype. Selvfølgelig elsker jeg min yngste – men ægteskabet med hendes mor? – Da vi fik børn var det som om hele fornøjelsen mellem os forsvandt (og nej, vi taler ikke bare sex – en af de andre uopslidelige klichéer om mænd – at vi kan bolle os til kærlighed).
Han lærte noget nyt på den erotiske legeplads, inden han mødte sin veninde.
Lige nu har han et meget forsigtigt forhold – ” … like an elephant in a porcelain shop …”, som Mads Langer synger. Ro på, rolig nu. Hun er dejlig og jeg har lyst til at vise hende frem i byen, men jeg føler mig som en elefant i en porcelænsbutik.
Det her skal ikke gå i stykker. Og han lærte noget nyt på den erotiske legeplads, inden han mødte sin veninde.
Han læner sig frem i sædet. Nu taler vi mand til mand. Forretningsmand til taxamand. Men det er lige meget, for spillereglerne i forførelse er på mange områder klasseløse.
Jeg får øjebliksbilleder fra det virkelige datingliv.
– Jeg lærte en del om psykologi og forhandlingsteknik i min lederuddannelse. Noget med en ordentlig strategi, inden den første kontakt. Og som en moden mand troede jeg sgu egentlig, at jeg var bedre orienteret om forholdet mellem mennesker, – mænd og kvinder ved vore møder derude i livet. Men jeg fik helt nye erkendelser, da jeg begyndte på det der netdating. Jeg havde egentlig ikke set mig selv i den slags kontakt. Men jeg havde ligesom forstået, at sådan møder mænd og kvinder hinanden i dag.
– Hold da op, der var sgu noget specielt og meget mod mine forestillinger. Om det nu var generthed eller en indre, ikke erkendt uvilje mod at træffe hinanden på den her lidt internatagtige måde: Jeg skrev meget kort om mig selv. Kunne ikke. Turde ikke selv om det egentlig strider mod min natur at være mådeholdende med mig selv, når jeg skal tæt på et andet menneske. Tæt på en kvinde og med romantiske hensigter på sigt. Er du tosset – jeg havde succes med dette mådehold. Jo mindre jeg fortalte i den første kontakt, – jo mere succes. Og hvis jeg simpelthen lod være med at svare i begyndelsen, – så nærmest strømmede det ind med tilbud og billeder.
Han trykker på sin smartphone – og ubetinget ja: De er smukke og imødekommende på de billeder de har sendt til den lettere afvisende mand.
Vi taler om, at kærligheden måske stadig ligger der, hvor vi husker den i vore teenageår.
Rigtige mænd er støbt i kold bronze. Ro på, hvis vi vil have – succes.
Første forfører-trick – kold som en brøndgravers…
Fra en af mine klummer i Ekstrabladet – hver søndag i magasinet EKSTRA:
Det har altid optaget mig – dette ”arms-control” forhold mellem elskende mænd og kvinder.
Ikke våbenstilstand. For især vi mænd kan slet ikke holde til, at krigen bryder ud om lidt. Ikke neutralitet, for hvis man forsøger at undgå balladen i parforholdet, har man ikke forstået en skid og fjernet erotikken. Men den med våbenkontrollen, den er jeg med på. Der skal være en grænse for anvendelse af de forskellige våbentyper. Det kan jo ikke nytte noget, at hun vil skilles, bare fordi man har glemt vasketøjet eller jeg flytter hjemmefra, fordi fruen har lyst til ugens femte gulvvask.
Det ville være som at skyde kolibrier med raketter.
Men lidt krigsfare – eller i det mindste koldkrigsfare skal der åbenbart være. Det virkelige forhold mand-kvinde er mere i familie med en hemmelig mission i ingenmandsland end en hjemmeværnsøvelse i Stokkebjerg.
Det er vi sikre på, kunden og jeg, da vi en morgen tager turen fra hans én mands-hybel i forstaden til lufthavnen.
Vi kommer hurtigt til at tale om forholdet mellem mand og kvinde. Ikke mindst i det formelle forhold mellem kønnene – parforholdet, eller ligefrem ægteskabet. Vi har begge været igennem flere småkrige og et par skilsmisser på privatfronten. Vi er voksne og modne mænd og meget modsat klicheen og fordommene om ”rigtige mænd” – er vi faktisk i stand til at tale om vore følelser.
Han lægger for:
– Jeg er nyskilt for anden gang. Det er på min foranledning denne gang. Men det ændrer ikke på, at jeg ser det som en nederlag. Det ærgrer og irriterer mig. Jeg har to næsten voksne børn fra mit første ægteskab. Så blev jeg gift med en kvinde, der stammer fra Sydeuropa. Hun har boet heroppe i en snes år, så jeg regnede ikke med, at kulturforskellen ville få så stor betydning. Men da vi så fik min yngste datter, ændrede det hele sig. Min svigermor, som mestendels er tusindvis af kilometer borte – flyttede ind via Skype. Selvfølgelig elsker jeg min yngste – men ægteskabet med hendes mor? – Da vi fik børn var det som om hele fornøjelsen mellem os forsvandt (og nej, vi taler ikke bare sex – en af de andre uopslidelige klichéer om mænd – at vi kan bolle os til kærlighed).
Det her skal ikke gå i stykker. Og han lærte noget nyt på den erotiske legeplads, inden han mødte sin veninde.
Han læner sig frem i sædet. Nu taler vi mand til mand. Forretningsmand til taxamand. Men det er lige meget, for spillereglerne i forførelse er på mange områder klasseløse.
Jeg får øjebliksbilleder fra det virkelige datingliv.
– Jeg lærte en del om psykologi og forhandlingsteknik i min lederuddannelse. Noget med en ordentlig strategi, inden den første kontakt. Og som en moden mand troede jeg sgu egentlig, at jeg var bedre orienteret om forholdet mellem mennesker, – mænd og kvinder ved vore møder derude i livet. Men jeg fik helt nye erkendelser, da jeg begyndte på det der netdating. Jeg havde egentlig ikke set mig selv i den slags kontakt. Men jeg havde ligesom forstået, at sådan møder mænd og kvinder hinanden i dag.
– Hold da op, der var sgu noget specielt og meget mod mine forestillinger. Om det nu var generthed eller en indre, ikke erkendt uvilje mod at træffe hinanden på den her lidt internatagtige måde: Jeg skrev meget kort om mig selv. Kunne ikke. Turde ikke selv om det egentlig strider mod min natur at være mådeholdende med mig selv, når jeg skal tæt på et andet menneske. Tæt på en kvinde og med romantiske hensigter på sigt. Er du tosset – jeg havde succes med dette mådehold. Jo mindre jeg fortalte i den første kontakt, – jo mere succes. Og hvis jeg simpelthen lod være med at svare i begyndelsen, – så nærmest strømmede det ind med tilbud og billeder.
Han trykker på sin smartphone – og ubetinget ja: De er smukke og imødekommende på de billeder de har sendt til den lettere afvisende mand.
Vi taler om, at kærligheden måske stadig ligger der, hvor vi husker den i vore teenageår.
Rigtige mænd er støbt i kold bronze. Ro på, hvis vi vil have – succes.
God dag, Danmark
– Keep” coooooooool!
PS:
“Kyssebilledet” er lånt fra bloggen kærligheds-terapeut Jennifer Paris
Taxamand
Next ArticleGud ske lov for de jyske københavnere