Han er alt andet end hjemmevant i Hovedstaden.

Men Taxamanden er selv en urbaniseret bonderøv, så kunden er tilgivet i samme øjeblik han lægger trykket på destinationen forkert.

– A ska’ té BispeBJERG, siger han på ravjysk.

– Jeg kører dig til BISpebjerg, siger jeg så tydeligt, at stednavnet en gang for alle er rettet i hans udtale af området lige nord for Københavns midte i Nordvest-kvarteret.

Tryk på første stavelse.

Han er i byen for at besøge en af sine døtre. Skulle lige ordne nogle praktiske sager, og nu er det tid til at møde sit voksne afkom. Det naturligste i verden. Eller rettere: Det er blevet det naturligste i verden efter at han lagde sin moderne erhvervskarriere på hylden og en dag besluttede at modellere sin tilværelse derhen, hvor han ønskede den. Taxamanden kender den frydefulde fornemmelse, som måske netop ikke kan etableres på ”… en dag …”. Det foregår over uger, måneder – og måske år. Det er en proces at bevise over for sig selv, at du selv bestemmer det arbejde, du har lyst til at have – og at det ikke er dit job, der bestemmer, hvilken personlighed du skal have.

Et såre naturligt krav til tilværelsen

Meget sværere at efterleve i praksis.

– Jo, jeg var en af de der mænd, hvor arbejdet og karrieren tog magten, siger min jyske kunde. Total jysk. I første omgang går man ikke så meget i dybden med det private. Men når der er taget hul på emnet, så skal det også gennemføres og genfortælles så tæt på sandheden, som det er muligt.

 

Men det var også rædselsfuldt, når jeg helt tydligt kunne mærke, at det havde taget magten.

– Jeg havde kone og to børn. Ungerne var ved at være voksne. Jeg havde det der lederjob, der virkede som råt jern på en magnet. Det var enten eller, og min succes var også afhængig af de mange timer, jeg brugte på det. ”All in”, som man siger i vor tids sprog. Og den dag i dag kan jeg ikke sige helt objektivt og ærligt, hvor meget mit job betød på en skala fra passion til pestilens. Det var vel spændende, for ellers havde jeg nok ikke valgt at gå så meget til den. Men det var også rædselsfuldt, når jeg helt tydligt kunne mærke, at det havde taget magten.

 

Han holder en lille pause, og det er tydligt, at selvom han skift efterhånden er nogle år siden, er refleksionen ikke overstået.

 

– En dag var det overstået, både chefjobbet, lysten til at fortsætte i den retning – og ægteskabet. Det lyder jo næsten tragisk. Men set på afstand var det snarere et meget lykkeligt øjeblik. Eller måske ligefrem en redning – en fysisk redning. De der chefkarrierer uden pauser til eftertanke, den evige stræben op ad mod. – ja man ved jo ikke altid, hvad det er – det kan sgu ende med at blive en rigtig ”killer”. Det dør man af. Og man når nærmest at tage sine omgivelser med i faldet.

 

…men jeg drømte om at blive smed. Sådan en rigtig gammeldags smed med stål, esse og ambolt

– Jeg havde det meste af livet sådan en indre drøm om at prøve noget helt andet. Jeg havde aldrig sagt det direkte til nogle andre – men jeg drømte om at blive smed. Sådan en rigtig gammeldags smed med stål, esse og ambolt. At kunne starte med en stang af jern, putte den ind i noget ild og så kunne formet jernet med slag og bøjninger. Jeg kunne ikke forestille noget mere naturligt og oprindeligt end netop at være smed.

 

– Jeg flyttede langt væk fra mit hjem igennem mange år og skulle naturligvis starte med at lære det egentlig håndværk fra bunden, eller i hvert fald derfra, hvor mit almindelige håndelag havde bragt mig. Det var en meget lykkelig proces, hvor jeg begyndte forfra i arbejdslivet og rent fysisk fik banket nye vaner ind.

 

Min kunde elsker sit håndværk. Man kan mærke det i kabinen på vogn 2282. Hvis der var anstrøg af melankoli i beskrivelsen af hans farvel til karrieren og kernefamilien, så bæres den nye livshistorie af ubetinget begejstring.

 

– Nu bor jeg ude på landet og har min egen smedje. Men det er ikke den sædvanlige landbrugs- og maskinsmeden, der fylder. Mit speciale er blevet brynjer, altså de skjolde af jern, som middelalderheltene tog på kroppen for at beskytte sig mod slag og kødsår. Og så selvfølgelig de sværd, som ridderne brugte. Det er de grupper af rolle-spillere, som findes over hele landet, der er blevet mine vigtigste kunder. Og her er det selvfølgelig ikke bare den rå banken af jern, der tæller. Jeg har måttet læse og lære og hele tiden øve mig på det fine, fine arbejde, det er at sammensætte nogle gange hundredevis af formede jernplader, der samles til den tunge brynje. Den skal øge sikkerheden hos brugeren, men den skal jo altså være til at bære. Og det hele foregår i et tæt samarbejde med kunden, som har sine egne tanker og fordringer.

 

Turen er ved at være slut, og det bliver en af de ture, hvor jeg ville ønske, den varede i timevis. Der er masser af billeder at gengive – masser af historier at genfortælle. Både om det store skift i tilværelsen, men ikke mindst om det glødende og jernhårde håndværk.

 

Kunden når lige at plante en ekstra ladning spænding hos Taxamanden, inden turen slutter, er betalt og vi får sagt farvel som bonderøv til bonderøv. Et fast håndtryk, som vi begge lærte at den gamle, derhjemme, allerede da vi var børn. En mand er en mand!

 

– Nåh ja, så laver jeg også noget udstyr til SM-miljøerne (sadomasochisme!) Det er der altså run på. Altså det erotiske rollespil, hvor der leges med kontrol og smerte. Her findes der virkelige feinschmeckere, som går efter ægte håndværk. Det er ikke mindst der pengene ligger, siger kunden og smiler.

Smedearbejdet er hans passion.

Men der er også brug for en løn til at leve af.

 

 

God morgen, Danmark

– Spring ud!