Kan man lære dannelse i en taxi?

Hvor kan man lære at blive et dannet menneske?

For det er vi vel enige om på tværs af de politiske forskelle (som i øvrigt er svære at få øje på her i hygge-Danmark). Dannelse er et godt karaktertræk hos et folk og hos et menneske. Ikke de der fimse-borgerlige forfængeligheds-signaler, – lamper og andet design, som social signalkunst. Skolemester-dannelse, som hang mig allermest ud af halsen, da politikerne begyndte at udarbejdede såkaldte KANON’er. Altså nogle politiske vedtagelser af, hvad der er de vigtigste kunstnere, de vigtigste historiske begivenheder etc.

Det er mig lige vel sovjetrussisk, at staten skal bestemme den gode smag.

Men at besidde dannelse – viden om mennesket og menneskelivet og evnen og lysten til at dele det i dialog med omverdenen.  Det er spændende og det binder mennesker sammen.

Er det medierne, der skaber vores dannelse?

Det ville være for nemt at sige nej. Men det ville være løgn at sige ja.

 

Lige her er taxalivet et privilegium. Jeg får den kæmpe gave – næsten dagligt at møde alle arter og afarter af mennesker. Og jeg må holde fast i, som jeg har sagt i snart mange interviews. Folk er langt, langt bedre end deres rygte. Mere nærværende og frisindede end rollerne i det politiske univers. Og mere begavede end udgaverne i medie-klicheerne.

 

Som på hjemvejen om morgenen fra en af påskens hårde byture. Der er godt nok gang i hiphoppen i radioen og grinerierne, når vennerne slutter af i en gedigen brandert.  De sættes af en-for-en – og til sidst er vi alene. En ung kvinde på 29 og taxamanden. Hun skruer ned for råberiet, for det der med beruselse er jo også en gruppe-foreteelse. Og sådan går det til, at vi tale om hende nye vej mod en anden uddannelse og visionen om at studere russisk på universitetet. Hun er godt i gang på HF og hun inspireres af sin kæreste, der er rusisktalende – men født i Ukraine.  Og han føler sig som ukrainer, selv om han faktisk ikke taler sit lands sprog.

En ny vinkel på en verdenskonflikt – et brændpunkt, hvor der brænder – lige nu!

Eller kender du husitterne. ?

Jeg gjorde det ikke indtil i morges, selv om jeg med en gammel drøm om at læse teologi ikke er helt ubevandret i den teologiske materie. Indtil jeg mødte den tjekkiske student, der bare skulle nå bussen til Prag – og det sku’ være NU!

Husitterne er en bevægelse, som udspringer af den bøhmisk/tjekkiske reformater Jan Hus, der faktisk gik forud for vores egen Luther. I dag har husitterne deres eget universitet og min kunde her, den høflige og ranglede yndling fra Prag er Bachelor i teologi herfra. I et halvt år læser han engelsk via det EU-støttede ERASMUS-system, der giver alle Europas universitetsstuderende muligheder for et studiesemester udenfor landets grænser.

Jeg går til forelæsninger i min taxa.

Og medierne – og medierne og Europa?

 

….Og al essens om dansk EU-modstand med et solidt nationalistisk tilsnit hedder Messerschmidt – Morten Messerschmidt. Ind i studiet med genierne – og så er den kage bagt.. 

Sorry, men jeg kan ikke længere klare lemminge-effekten i danske mediernes specialistudvælgelse. Al klogskab om dansk politik hedder Hans Engel. Al ekspertviden om den danske folkeskole hedder Niels Egelund. Og al essens om dansk EU-modstand med et solidt nationalistisk tilsnit hedder Messerscmidt – Morten Messerschmidt. Ind i studiet med genierne – og så er den kage bagt.

 

Men i går fik jeg en decideret kage-forgiftning, da jeg lyttede til Radio 24syv. Først havde den markedsførte socialist og udmærkede journalist Lars Trier Mogensen besøg i ”Det Røde Felt” af – hvem, tror I? – Morten Messerschmidt. En hel time i lag med den succesfulde og stadig lidt gymnasieelev-ivrige EUparlamentariker. Lidt senere sendtes/genudsendtes ”Europa i Flammer” – bare roligt – det er en kliche! – Der er sgu’nte mere brandfarligt i det program end en smålunken varmedunk i oldemors fodende. Og værterne er EU-parlamentarikerne Jens Rohde og – ja, den er god nok – Morten Messerschmidt.

OK. Efter to timer med Morten M havde jeg fået nok.

Så foretrækker jeg den politiske dannelse i den sølvfarvede Mercer med det grønne logo.

Og kunne til gengæld tidligere på morgenen nyde Gertrud Højlund – en af kanalens ægte og bedste journalister – så vidt jeg kunne høre i samspil med Iben Zeuthen – en anden af tidens bedste, yngre formidlere.

Det handlede 2. påskedags morgen om kristendommen og Højlund kan sin grundlæggende kristendom, sin Grundtvig og sit journalistiske kram i kritisk sans og nysgerrighed.  Jeg bliver ikke selv national af en hektisk mistro til verden syd for Dannevirke. Jeg bliver snarere stolt af at være dansker, når frisindet blomster – også i sproget.

 

Som Gertrud Højlunds kommentar i en diskussion om ham Jesus nu havde et kærlighedsliv eller ej:

 

– Arh, hvis man kan det med at lave vand til vin, så kan man nok også det der med at kysse på damerne.

 

I taxaen som i æteren: Det behøver ikke være kedeligt at være klog!

 

 

God morgen,  Danmark

– Især til dem, der gider fortælle historier, der er værd at lytte til

Next ArticleGiv plads til de utilpassede