Jeg er lykkelig far til to døtre og en bonusdatter.

For mig er det et stort privilegium at have døtre. Det har jeg ikke lagt skjul på, – at det ikke har været traumatisk at måtte ”nøjes med” kun at have børn af hunkøn. Og jeg har ikke, – for så vidt at jeg har styr på min egen underbevidsthed – savnet at have børn af mit eget køn.

Jeg er til piger!

Det har så omvendt fået folk til at forestille sig, at jeg er mandehader. Konkret har ligget derhjemme med en armeret Bazooka for udrydde det hankøn, som er en naturlig følge at have døtre i den kysse-modne alder. Kommer der bare så meget som et gram Testosteron ind på mine faderlige enemærker ville jeg ureflekteret gøre klar til at blæse knoppen af dem.

Det er en total misforståelse.

Dialektikken i at ”kvindecentret” engang indimellem er blevet infiltreret af hankøn og på andre tider overlader illusionen om at være husets herre – til mig alene – er da herlig.

Når sandheden skal frem. Selvfølgelig kan jeg savne en mandesnak i den østrogene oase.

Nu er tøserne flyttet og to af tre integreret i et mandeunivers som er vigtigere end farens. Og endnu engang kan jeg skrive romantitlen, som både er triviel og sand:

”Taxien blev hans redning….”

De sidste par dage har jeg mødt et par unge fyre, som på hver deres måder kunne være et par gode eksempler på, ”sønner jeg ville være stolte af ”. En smule oprørere i deres samtid. Ikke noget med bomber og anarki og staten, der skal rives fra hinanden. Slet ikke. I mit 70’er univers kunne vi finde på at kalde dem pæne og flinke fyre. Og det var ikke nødvendigvis en ros.

Men de har valgt en anden indgang til deres arbejdsliv og overskuelige fremtid end den stereotype, kedsommelige metode, som til MIN store forundring har kendetegnet visionerne i den nuværende politiske musik, som jeg har kritiseret så ofte: Tungen lige i munden. Heldagsskole, gymnasial uddannelse (Flere er blevet kritiske her, men så skal de i hvert fald gennem en FAGLIG uddannelse). – Men under alle omstændigheder hurtig gennem den egentlige uddannelse. Ingen pauser. Intet spild. Videre, videre, så de kan tælle på ”benefit-siden” og udligne ”cost-siden – og få statskundskabsregnestykkerne til at gå op.

 

Men Gud ske lov, er der andre veje, der ikke kan blokeres og trods alt –eller netop er med til at skabe det, man noget svulstigt kalder ”hele mennesker”.

 

Han er nordjyde og udstyret med den sindige, lidt underspillede selvbevidsthed, der har skabt både gode forretningsfolk og kunstnere. Og så er han og har altid ønsket at være ”selv-made” – og det har han faktisk gennemført lige siden sin gymnasietid.

 

– Jeg havde slet ikke tålmodighed til at gå den klassiske vej med høj uddannelse og alt det der. Ikke at der er noget galt i det. Det er bare ikke mig. Jeg har for meget krudt i røven.

 

Sammen med en partner og en fransk ejer af konceptet har han fået en app ”fordansket” – en app., hvor forbrugerne kan samle alle deres ”loyalitetskort”, ”bonusmærker”, kaffemærker etc under et. Med den app kan man samle det hele under et, så man ikke i den enkelte butik skal stå at stritte med sin pung og finde det rette kort frem. Det klarer app’en. Og ja, den fungerer. Det står taxamanden inde for.

Det absurde er, at min kunde måske allerede har skabt meget mere værdi i kommerciel forstand, end de der endnu studerer det halve liv.

Den nordjyske ungersvend har mere travlt. I de her dage har han startet et nyt reklamebureau, hvor han selv er kreativ direktør.

Ikke, at der er noget galt i det. Men hvorfor dog vente.

Vi snakker om hele den digitale revolution og tiden forløb. Om den revolution, der reelt er tale om.Måske den største siden trykkekunsten for mere end et halvt årtusinde siden. Om det øjeblikkelig behov for at forenkle og målrette, fordi der midt i det digitale også er en masse ubrugeligt og uoverskueligt rod.

Han blev en af de kunder, hvor man håber, at skæbnen en dag vil give et gensyn, så vi kan få bygget videre alle de løse ender.

Jeg er først og fremmest glad for, at der er personligheder, som ikke følger den rette vej. Det absurde er, at min kunde måske allerede har skabt meget mere værdi i kommerciel forstand, end de der endnu studerer det halve liv.

I disse dage er han medstarter af et nyt reklamebureau, hvor kan er kreativ direktør-

 

 

Den næste gut gør det ikke i det produktions-kommercielle.

Han er et mere eftertænksomt menneske, tror jeg. Men han har samtidigt – trods sin unge alder – haft nogle store oplevelser, som de færreste når.

Det startede med en gymnasial uddannelse og så gik han i gang med at studere på CBS – en af de klassiske men den internationale linjer.

 

– Hvad skal jeg sige? – det var bare ikke mig. Og samtidigt spillede jeg fodbold på højt niveau. Ud over fodbold på dansk eliteplan, bragte det mig til udlandet – og vildest af alt – som kontraktspiller/ professionel uden de store penge til et afrikansk land. Nogle rigmænd havde besluttet at gøre noget ved fodbolden der. Jeg var den eneste hvide i klubben og ligaen og har så at sige oplevet diskrimination som hvid. At man bare var rig i deres øjne. Sat man havde fået det hele forærende. At man tilhørte undertrykkernes historieskrivning. I længden kunne jeg ikke holde det ud – men det var en total oplevelse

 

Nu er han så tilbage i Danmark og ved at forberede sig på en uddannelse i politiet. Men inden da, prøver han at få et job som sikkerhedsperson i lufthavnen. Det kræver clearing –og så nogle psykologiske tests, for at han kan klare risici og konflikter af de HELT store. Dett er en af de tests, vi er på vej til nu.

Vi deler erfaringer om at tage vare på mennesker og forhindre ballade i i natteliv og blandt folk på diverse rusmidler.

Han er ung – og allerede et ret modent menneske. Så han har afslappet forhold til, at han ikke søger den almindelige uddannelses- og arbejdsvej.

Sådan har det sådan været for ham altid.

På god mandefacon ”stikker vi på næven” og jeg får vist sagt, at han er sej. Et mentalt skulderklap fra den gråhårede taxamand.

”Knægten” er en guttermand

 

Ligesom den nye skatteminister, der tør tage vare på hele den danske stats samlede indtægt – med udgangspunkt i en 10-klasses afgangsprøve.

Han er også sej.

 

God morgen, Danmark

– fra afgangsprøver til disputatser