Læs før du ser videoen!

 

Taxamanden møder den globale verden – hver dag.

Også i noget så nærværende som i den nordiske målestok.

Jeg møder nordmænd, svenskere, færinger, islændinge, finner – og kan vel ikke føre statistisk bevis for det. Men det virker som om flere og flere arbejder og studerer på kryds og tværs af de nordiske landes grænser. Og det er dybest set fantastisk, at vi ud fra en århundreder gammel, fælles nordisk historie – gennem krige og drab – over fredsslutninger og forbrødringer, nu er både så ens – og så forskellige.

De sproglige forviklinger er IKKE blevet mindre i den moderne tidsalder. Snarere tværtimod. Jeg oplever oftere og oftere, at unge nordmænd og svenskere tiltaler mig på engelsk. De fortæller, at de nogle gange vælger det engelske, fordi de ikke forstår det danske. De unge lytter ikke specifikt på tværs af de nordiske landegrænser, som vi gjorde i monopolets dage i alle de nordiske lande. I dag er børn på det globale net fra starten. De lærer ikke de nordiske sprog. De første fremmede ord er engelske, når de møder dem som 2-3 årige.

For mig er det norske sprog ren musik. Jeg synes det er lyrisk og blødt. Så jeg bliver nærmest i godt humør, da jeg genkender det med det samme hos min unge, travle kunde. Han er norsk; det er der ikke nogen tvivl om. Men han er ikke på vej hjem fra Danmark- Han er på vej ud.

Min næste kunde er ikke stationeret her, han har ikke studeret i sit nye land. Han tog sin forretningsmæssige, akademiske uddannelse i Norge og har fået arbejde her i den gamle kolonimagt, som først skulle have tæsk af svenskerne, før nordmændene endeligt kunne slippes fri med egen konge i 1905.

I dag sidder nordmændene så på de enorme oliemængder og har en principiel rigdom pr. borger som er – ja, enorm.

Og han søgte et job i en stor dansk virksomhed – og fik det.

Nu kan han så oplevet forskellene mellem de nordiske folk.

 

“…lederjobbet i Sverige er helt anderledes. Der kunne man først se skepsis – i deres øjne, – når de forlod mødet.”

– Jeg er først og fremmest vild med at være her. Nordmænd elsker, at Danmark er mere liberale (red: i betydningen ”frisindede”). Sjovere natteliv. Lavere priser på spiritus. Men der er helt klart noget, man skal vænne sig til. F.eks. sproget. Jeg taler f.eks. stadig norsk. Ville gerne tale dansk, men de to sprog ligger tæt på hinanden. Incitamentet er der ikke på samme måde som med egentlige fremmedsprog.

 

Og så er der kulturelle forskelle – også i arbejdslivet.

Min norsk-danske kunde tager høfligt fat. Han nævner først forskellene til den svenske kultur. Svenskerne er mere hierarkiske. Mere autoritetstro. Og jeg mindes bekræftende en beskrivelse fra en god veninde, der har bestridt tv-chef-job i Sverige. Mens vi i Danmarks Radio havde ry for at diskutere alt op og ned ad stolper – selv efter at beslutninger var truffet – så var lederjobbet i Sverige helt anderledes. Der kunne man først se skepsis – i deres øjne, – når de forlod mødet.

 

– Men jeg kan mærke, at jeg skal vende mig til den meget direkte stil i Danmark.

 

– Gælder det også i sproget?

 

– Ja også i sproget. Og i sproget i fritiden – udenfor arbejdskulturen. Det er mere kontant. Men jeg har så sandelig også måttet vende mig til den direkte facon på arbejdet. Som nordmand skal man nok vende sig til, at tingene bliver sagt lige på – og hårdt, – som i gør i Danmark.

 

Jeg burde have spurgt hvordan, hvordan, hvordan, – hvad mener du med det? Eksempler! – Kan det nu være rigtigt!.

 

Jeg undlod for ikke selv at servere svaret på et fad.

 

PS:

Og nu kan du så se videoen. Og opleve lyden af vort sprog – med andre ører.

Norsk, 7 år gammel tv-satire med 4,2 millioner visninger på Youtube. ”Uti Vår Hage” fra NRK – normændenes DR.