Taxamandens klumme i Ekstrablaldet, EKTRA, lørdag den 17. januar 2015
TRYK her, så kan du lytte til Ekstrabladets nye radio
Jeg siger tak med prædikantens opadvendte øjne, når solen skinner midt i denne deprimerende årstid. (Vi er i januar måned)
Men lige nu er det mørkt – kulsort, når jeg forsøger at kysse konen farvel. Det vil sige, det gør jeg jo ikke. For i den der kulkælder af et soveværelse kl. kvart over to om natten, ville jeg jo vække hustruen, mens jeg kravlede rundt på hende for at finde munden.
jeg trækker hende hen under en lampe, så jeg, taxamanden, kan forstå med egne øjne, hvorfor jeg er så vild med hende.
Hun ville slå mig ihjel på stedet, og et eller andet sted elsker jeg livet for meget til at sætte det over styr i det danske vintermørke. Jeg afstår fra nattekysseriet og ser frem til at se hende sidst på eftermiddagen, når børn, kolleger og chefer slipper hende. Vi lever jo i verdens lykkeligste land med verdens nyeste skolereform, hvor skolelærere kommer sent hjem fra arbejde ligesom alle andre industriarbejdere. Og så gemmer hun forberedelsen og telefonopkaldene fra forældrene til fritiden om aftenen.
Af og til lykkes det at finde den langbenede skønhed i de vintermørke stuer. Og jeg trækker hende hen under en lampe, så jeg, taxamanden, kan forstå med egne øjne, hvorfor jeg er så vild med hende.
Men indimellem skinner solen altså også i vintermørket.
Den her eftermiddag via næste kunde, en smuk mor med sin kønne, brunøjede søn. Selv om jeg er en gentleman, der foretrækker brunetter, er denne smilende blonde, danske kvinde den mest perfekte erstatning, jeg kan forestille mig. Jeg trækker maven HELT ind og drømmer om, at den som et mirakel kunne forvandles til en brystkasse. Men det er eddermame svært, når man samtidigt skal slæbe damens indkøbsposer over vej og cykelsti og ind i Merceren. Stadig med maven helt oppe under hagen. Og med hurtigt steppende ben som om DET kunne forvandle fødselsåret fra 54 til – skal vi sige – 60!
Jeg giver op overlader resten af charmen til vores samtale i kabinen.
Turen er ikke så lang, mens jeg nyder hendes sprog, der bærer præg af en del års udlændighed og så den der inciterende duft af kvinde, som blinde Al Pacino beundrer så præcist i filmen.
Hun lever i udlandet, rigtigt gættet.
Et par årtier i Sydeuropa og hun sol-lyser virkeligt op denne vinterdag med sin kultur-blanding af korn-blond dansk, kvinde, der kunne optræde som en rejsende reklame for drømmen om nordisk skønhed – og så den modsatte drøm eller knæsatte fantasi: Latino-kvinden, som nyder at blive opvartet, få båret tasker, åbnet bildøre – og i det hele taget blive behandlet som en kvinde med stort ”Q”.
Som 19-årig -rejser hun ud i Europa – sydpå – og finder ham, hun regner med at tilbringe resten af livet med. De bliver kærester og som 23-årig får hun sit første barn. Og der kommer et til. Men ægteskabet viser sig gennemårene at bygge meget mere på en ønskedrøm end virkelighed. Han er totalt dominant – og det bliver værre og værre. Og endelig – på et tidspunkt efter en hel del år– tager hun sig sammen og bliver skilt.
Jeg begynder at fornemme, at det her er en særlig kærlighedshistorie. For det første kigger jeg i bakspejlet på den mærhårede, 2-årige guldklump. Og for det andet har jeg vist fejlbedømt min kundes alder. Knægten er 2 år – og moren er 43.
– Der tog du røven på mig, røg det ud af min mund, mens jeg indser, at den unge kvinde er ret voksen
Jeg rødmer hele vejen ud af Klampenborgvej
Jeg burde være stoppet ved nærmeste tankstation, styrtet ud på toilettet og have vasket min mund med ren håndsæbe. Man bruger altså ikke R-ordet over for hende. En kvinde af god stand, er jeg sikker på, da vi kører op foran et familiemedlems million-villa i den dyre forstad. – Her residerer fruen under opholdet i Danmark.
– Undskyld sproget, siger jeg kikset, men hun smiler overbærende til den taxamanden, der på sine gamle dage har tillagt sig et mere folkeligt sprog.
Når lige slutningen: Hun møder manden i sit liv, da børnene er ved at være voksne. Som 41-årig får hun den brunøjede guttermand, som nu er 2 år. Den ultimative udgave af et kærlighedsbarn. Og selvom de store er ved at flyve hjemmefra og det der med en baby til en moden kvinde er hårdt job, elsker de første børn den sidst ankomne. Et godt liv til en kvinde med overskud.
– Du er sgu en dejlig taxamand, siger hun på nudansk – og antydningen af et bandeord befrier mig for skyld.
Om at snuppe kærligheden, når den er der
Taxamandens klumme i Ekstrablaldet, EKTRA, lørdag den 17. januar 2015
TRYK her, så kan du lytte til Ekstrabladets nye radio
Jeg siger tak med prædikantens opadvendte øjne, når solen skinner midt i denne deprimerende årstid. (Vi er i januar måned)
Men lige nu er det mørkt – kulsort, når jeg forsøger at kysse konen farvel. Det vil sige, det gør jeg jo ikke. For i den der kulkælder af et soveværelse kl. kvart over to om natten, ville jeg jo vække hustruen, mens jeg kravlede rundt på hende for at finde munden.
Hun ville slå mig ihjel på stedet, og et eller andet sted elsker jeg livet for meget til at sætte det over styr i det danske vintermørke. Jeg afstår fra nattekysseriet og ser frem til at se hende sidst på eftermiddagen, når børn, kolleger og chefer slipper hende. Vi lever jo i verdens lykkeligste land med verdens nyeste skolereform, hvor skolelærere kommer sent hjem fra arbejde ligesom alle andre industriarbejdere. Og så gemmer hun forberedelsen og telefonopkaldene fra forældrene til fritiden om aftenen.Af og til lykkes det at finde den langbenede skønhed i de vintermørke stuer. Og jeg trækker hende hen under en lampe, så jeg, taxamanden, kan forstå med egne øjne, hvorfor jeg er så vild med hende.
Men indimellem skinner solen altså også i vintermørket.
Den her eftermiddag via næste kunde, en smuk mor med sin kønne, brunøjede søn. Selv om jeg er en gentleman, der foretrækker brunetter, er denne smilende blonde, danske kvinde den mest perfekte erstatning, jeg kan forestille mig. Jeg trækker maven HELT ind og drømmer om, at den som et mirakel kunne forvandles til en brystkasse. Men det er eddermame svært, når man samtidigt skal slæbe damens indkøbsposer over vej og cykelsti og ind i Merceren. Stadig med maven helt oppe under hagen. Og med hurtigt steppende ben som om DET kunne forvandle fødselsåret fra 54 til – skal vi sige – 60!
Jeg giver op overlader resten af charmen til vores samtale i kabinen.
Turen er ikke så lang, mens jeg nyder hendes sprog, der bærer præg af en del års udlændighed og så den der inciterende duft af kvinde, som blinde Al Pacino beundrer så præcist i filmen.
Hun lever i udlandet, rigtigt gættet.
Et par årtier i Sydeuropa og hun sol-lyser virkeligt op denne vinterdag med sin kultur-blanding af korn-blond dansk, kvinde, der kunne optræde som en rejsende reklame for drømmen om nordisk skønhed – og så den modsatte drøm eller knæsatte fantasi: Latino-kvinden, som nyder at blive opvartet, få båret tasker, åbnet bildøre – og i det hele taget blive behandlet som en kvinde med stort ”Q”.
Som 19-årig -rejser hun ud i Europa – sydpå – og finder ham, hun regner med at tilbringe resten af livet med. De bliver kærester og som 23-årig får hun sit første barn. Og der kommer et til. Men ægteskabet viser sig gennemårene at bygge meget mere på en ønskedrøm end virkelighed. Han er totalt dominant – og det bliver værre og værre. Og endelig – på et tidspunkt efter en hel del år– tager hun sig sammen og bliver skilt.
Jeg begynder at fornemme, at det her er en særlig kærlighedshistorie. For det første kigger jeg i bakspejlet på den mærhårede, 2-årige guldklump. Og for det andet har jeg vist fejlbedømt min kundes alder. Knægten er 2 år – og moren er 43.
– Der tog du røven på mig, røg det ud af min mund, mens jeg indser, at den unge kvinde er ret voksen
– Undskyld sproget, siger jeg kikset, men hun smiler overbærende til den taxamanden, der på sine gamle dage har tillagt sig et mere folkeligt sprog.
Når lige slutningen: Hun møder manden i sit liv, da børnene er ved at være voksne. Som 41-årig får hun den brunøjede guttermand, som nu er 2 år. Den ultimative udgave af et kærlighedsbarn. Og selvom de store er ved at flyve hjemmefra og det der med en baby til en moden kvinde er hårdt job, elsker de første børn den sidst ankomne. Et godt liv til en kvinde med overskud.
– Du er sgu en dejlig taxamand, siger hun på nudansk – og antydningen af et bandeord befrier mig for skyld.
Jeg rødmer hele vejen ud af Klampenborgvej
God dag, Danmark
– kys lige hinanden fra mig!
Taxamand
Next ArticleFor dygtig til at få mand og børn