Det er totalt mørkt i det københavnske forstadskvarter.

Det er muligt, at jeg i vagtskemaet kaldes dagmand, men det her er et totalt natte-sceneri. Stort set mørkt i hele området og fra alle vinduer og jeg står bare foran en spærret gangvej, stirrer ud i en tunnel af en dyb nat og håber på, at jeg ikke bliver snydt for morgenens bedste tur.

Jeg skal til Tune og guldet fra de 800 kr. glimter uanset tvivlen før fanden får sko på. Og så – ud af mørket – kommer en ikke så høj, slank mand gående i – ja, i  flyverdragt. Her passer begrebet på andet end en baby. Mit gæt er rigtig: Han er pilot. Total veltrimmet, uden overflødige “flaps” på sidebenene og tager sig faktisk ud som en skandinavisk udgave af Tom Cruise. Charmerende, smilende, flot hår – og så denne flyverdragt med lommer til papirer og kort etc og forskellige emblemer (eller er det bare tøjmærker, jeg ser det ikke i mørket.)

Turen er hjemme, kunden er rar – og jeg er bare klar til det helt store interview i en ren stemning af Top Gun.

Og kunden HAR faktisk en fantastisk historie med sig – og lyst til at fortælle den . Ikke til en journalist – men til taxamanden. Ingen taktisk forsigtighed. Intet fokus på strategi. Som så ofte før: “..ikke tale, bare snakke…”

Vi skal slå en halv time ihjel sammen – og alle rigtige drenge kan li’ flyvemaskiner.

For ham er det en virkeliggjort drøm – selve livet lige nu – at være pilot. At have sit eget firma. – Og sammen med sine investorer at eje 2 flyvemaskiner.

 

At kalde det et eventyr ville egentlig være for banalt. Dertil har vejen været om ikke en omvej, så en knudret en med  stigninger og bratte fald

Og for at slå det helt fast. Sammenligningen med Top Gun er helt hen i vejret. Han kunne aldrig have fundet på at uddanne sig i luftvåbnet, fordi hans maskiner ikke er våben og hans uddannelse ikke er til kriger.

 

Det hele startede med musik. Han sbegyndte med musik –  som professionel lydmand for nogle af landets kendteste bands. Lyden og lyddesignet blev hans levevej og passion. Men på et tidspunkt forsvandt hans  kærligheden til.  Musikverdenen og fascinationen fordampede lige så stille for ham af grunde, som ikke erngang den nysgerrige taxamand får nogle dybe svar på.

– Jeg var allersidst i 20’erne og begyndte at tænke en tosset ide om at blive politimand. Men det var research og faktisk nogen leg med flysimulatorer på computer, der pludselig fik pilotdrømmen til at udvikle sig. Og en tragedie, der gjorde det muligt. Han mistede sin mor i en meget und alder og midlerne fra hende som et attraktivt lån fra faren, gjorde det muligt at tage uddannelsen som kostede mere end 700.000 kroner “af egen lomme.”

Han gennemførte drømmeuddannelsen og startede et firma med to andre og  blev endnu engang ramt af en tragedie. De to partnere blev dræbt under et flystyrt. Han stod tilbage med mulighederne for at drive selskabet med to investorer. Og han slog til.

 

…5 timer i luften over Kattegat  for at tælle fugle. Det må være en transcenderende oplevelse, der sammenlignet med at køre taxa er som at køre traktor på et dansegulv.

Gennem morgenens tågebanker mod Tune Lufthavn får jeg bare et snapshot fra hans – må man sige –næsten nørdede flyvekompetence. Med sine to ,to-motorers (Til nørderne: med stempelmotorer) fly af italiensk herkomst arbejder han for tiden på en opgave med at kortlægge fuglebestandene i de danske farvande, hvor der skal opsættes havvindmøller. Man vil undersøge miljøforholdene, hvor kæmpevindmøllerne skal skaffe energi til danskerne.  Han flyver med en observatør/ornitolog, der er placeret i glaskuppel og simpelthen tæller antallet af fugle ved at piloten flyver meget tæt på havet. Så lavt, at der ikke kan anvendes autopilot. Det kræver 100 pct. præcision at flyve disse få hundrede fod fra overfladen og derfor er det hans kodeks  IKKE at slå automatikken til.

Steady, steady – helt tæt på!

 

Vi kører op foran lufthavnens hovedbygning og når at tale lidt om den frygt-og frydefulde oplevelse at skifte kurs i livet. Så skal han afsted og mødes med observatøren. De sætter sig ind i en bil og kører ind bag sikkerhedshegnet.

Selv har jeg allermest lyst at tage med. Tænk at bruge 5 timer i luften over Kattegat  for at tælle fugle. Det må være en transcenderende oplevelse, der sammenlignet med at køre taxa er som at køre traktor på et dansegulv

 

Ikke en skid har det med Top Gun at gøre. Men jeg bliver grebet af stemningen, den 100 pct. testosterone attitude, da han på vej mod bilen, passerer den sølvgrå taxa.

Jeg hilsner på ham med en lidt latterlig kopi af en soldaterhilsen. For rigtige mænd hilser – de vinker ikke. (Min kone havde hulket af grin, hvis hun havde set mig). Men fuck det. For lige nu drømmer jeg og har vinger på.

Han  flotte pilotdragt er blålig, kan jeg se i skæret fra Mercerens  diode-pærer. Det er en menneskealder siden den gråskæggede taxamand kunne klemme sig i et sådant hylste af en beklægning. Men tanker er for helvede toldfri! Og det er frit for enhver mand og eller kvinde at drømme umulige drømme og tage omveje fra den rette kurs mellem to livs-punkter.

 

God morgen Danmark.

Især til godmorgen til tilværelsens vovehalse.