Og da slet ikke i den kinesiske betydning, hvor rottens år 2020
henviser til deres opfattelse af dette dyrs kløgt, fantasi og nysgerrighed,
som det beskrives i kina-info.dk
.
Heller ikke i den danske opfattelse af at være helt
til rotterne – hvor man i sidste ende ender med at gå i hundene.
Jeg er bare sur – pisse-sur!
Det er alle taxichaufførers mentale januar-sortsyn, der har meldt sig. Jeg sværgede vist på, at jeg ikke rammes af de evige, brokkerier i min branche. Men lige nu er solen gået ned alt for tidligt, det har regnet i månedsvis – og indtjeningen er ad helvede til. Formentlig det dårligste jeg har oplevet i de 8 å. Taxichauffører er oftest 100 pct. provisionslønnede, så når antallet af taxier slippes mere og mere frit uanset et stagnerende marked, og priserne sænkes i en overlevelseskamp mellem selskaberne, betyder det kort og godt – solid lønnedgang.
Og lige så sikkert, som at Danmark har en høj organisationsprocent og hæderlige
overenskomster, – lige så kendt er det, at taxibranchen ligger i bunden af både.
JEG kører på overenskomst, som sikrer en mindsteløn på 24.000 om måneden
(hvoraf, der så betales skal og arbejdstagers pensionsbidrag). Men lad mig være
ærlig her i mit arbejdslivs efterår: Jeg kender INGEN, der opnår deres
løn ved en arbejdsdag på 8 timer, som det gælder på det øvrige arbejdsmarked.
Men MASSER af taxichauffører, som reelt har en arbejdsuge på mellem 50 og 60
timer.
Og de, der ikke er på overenskomst – flertallet? Eller de enligt
kørende vognmænd, som skal forrente den nye Mercer eller tidens nye lækker-taxi
– Tesla, elbilen. – Masser af chauffører kører rundt i hverdags-natten til en
timeløn på under 100 kr.
Ham, den unge mand, jeg kørte hjem til den nordlige forstad i en
lykkelig rus efter rigtig mange shots på den velkendte bar downtown, var først
sur over, at de ikke kører masser af S-tog om natten – hele ugen. Så kom turen
til taxiprisen, som han synes er alt, alt for høj.
Det sydede af gnister omkring mit tørre krudt. Jeg ved det ikke kommer
mig ved. Jeg ved, jeg lyder som en halvgammel morfar lige nu. Men jeg har bare
så svært ved at tage forstadsynglen alvorligt, når den først fyrer hundredkronesedlen
i bunkevis af på de forudbestilte borde med hele flasker Vodka og shots – for så
at gå i sort over en taxitur på 300 kr. til forstaden, der er kemisk renset for
taxichauffører, muslimske indvandrere og andre, velkendte repræsentanter for samtidens
proletariat.
Tilbagelænet på bagsædet, gestikulerende med den ene hånd som den
forretningsmand han ganske givet udvikler sig til, når de blege dun på hagen en
dag konverterer til sorte stubbe.
– Det er for dyrt. Det var meget bedre under Uber.
– Hold dog kæft, din forkælede møgunge!
Nej, det sagde jeg ikke.
Jeg mumlede i mit grå skæg og gav knægten lov til at spille
rollen som hvid plantageejer i det sorte Afrika, mens jeg indtog birollen som
hans hvide ”boy”.
Det har ikke fjernet min pessimisme, at jeg de sidste dage har læst brødrene
Johan og Adam Moe Fejerskovs nye bog ”FORBANDENDE FREMSKRIDT – et portræt af en
verden, hvor ny teknologi forandrer livet for milliarder af mennesker”. Bogen gennemgår
forståeligt og overskueligt IT-fetichismens vision om individuel frihed.
Fascinationen af og potentialet i den digitale tidsalder, hvor solid brug af
nettet, Big Data og apps og andre ”smarte løsninger” kan bringe os ud af det
beskidte, forældede, ressourcefortærende arbejdsslaveri. Frit at blive venner med hele verden (Facebook),
billigst købe bøger og varer (Amazon og Alibaba), såre nemt at finde viden (Google)
og kommunikere (Apple), feriere hos de lokale (Airbnb) – og køre i taxi (Uber) som
nærmest en vennetjeneste.
Adam Moe Fejerskov er Ph.d. og forsker på Dansk Institut for
Internationale Studier, Johan er journalist på Politiken og skriver om
krydsfeltet teknologi, samfund og kultur.
Digitaliseringen er et farvel til den gamle, smudsede kapitalisme og et
goddag til en renere kapital-maskine, der i realiteten er en bombe under ikke
mindst det arbejdsmarked, vi kender i Nordeuropa og Skandinavien:
Velfærdssamfundets civiliserede klassekamp mellem dem, der ejer produktionsapparatet
og dem, der driver det.
Her kommer så Uber ind i mit arbejdsliv med et løfte om at frisætte os
alle. Som Brødrene Fejerskov skriver:
” … Uber har truet chauffører med at slette deres profiler på platformen
… ” – ” … I praksis kan man dog ikke blive fyret far en virksomhed, man ikke
formelt er ansat i. – Som tidligere beskrevet er Ubers chauffører ikke medarbejdere
i traditionel forstand, men bliver betragtet som underleverandører eller
samarbejdspartnere … ”
Ingen dagpenge ved sygdom. Ingen barsel. Ingen pension.
Man aner duften af røgen langt udover UBER.
Også det selskab, jeg selv kører for, blev en del af den nye
virkelighed, da en kapitalfond overtog Danmarks største taxiselskab for snart
halvandet år siden. En ny taxilov sikrede, at det særlige hyrevognskørekort er
afskaffet, at kontrollen med antallet af hyrevogne udfases – og det vognmand-ejede
selskab kunne sælges til svensk-tysk kapital.
Den nye verden er ved at gå op for de (os) ansatte i hyrevognsbranchen:
Dem der ejer vores taxi-brand og kørselskontor har et utvetydigt incitament i
at antallet af hyrevogne stiger. De tjener nemlig hovedparten af deres penge på
”pladsleje” – altså vognmandens ”abonnementspris” på at høre til under dette brand
i markedsføring og digital kommunikation. Så længe man bare undgår
betalingsstandsninger betyder mange taxier høj indtægt.
Vognmændene er sat 100 pct. udenfor indflydelse på det klassiske
forhold mellem udbud og efterspørgsel. De er underleverandører men mærker
konsekvensen af flere og flere taxier til et vigende marked. Og en del af dem –
dem med ansatte chauffører – er chefer for en gruppe mennesker uden en
kinamands chance for at påvirke det marked, der skal gøre dem i stand til at
betale deres ansatte en ordentlig løn.
Chaufførerne i denne verden, hvor app’s tager over for bestillingskontorer
og hvor klassisk arbejdsgiveri måske er ved at være slut?
Chaufførerne er digitaliseringens proletariat!
PS: Du er mere end velkommen til at
dele TAXAMANDEN’s sortsyn.
RAPPORT FRA DET MODERNE TAXI-PROLETARIAT
Ikke at jeg føler mig helt til rotterne!
Og da slet ikke i den kinesiske betydning, hvor rottens år 2020 henviser til deres opfattelse af dette dyrs kløgt, fantasi og nysgerrighed, som det beskrives i kina-info.dk .
Heller ikke i den danske opfattelse af at være helt til rotterne – hvor man i sidste ende ender med at gå i hundene.
Jeg er bare sur – pisse-sur!
Det er alle taxichaufførers mentale januar-sortsyn, der har meldt sig. Jeg sværgede vist på, at jeg ikke rammes af de evige, brokkerier i min branche. Men lige nu er solen gået ned alt for tidligt, det har regnet i månedsvis – og indtjeningen er ad helvede til. Formentlig det dårligste jeg har oplevet i de 8 å. Taxichauffører er oftest 100 pct. provisionslønnede, så når antallet af taxier slippes mere og mere frit uanset et stagnerende marked, og priserne sænkes i en overlevelseskamp mellem selskaberne, betyder det kort og godt – solid lønnedgang.
Og lige så sikkert, som at Danmark har en høj organisationsprocent og hæderlige overenskomster, – lige så kendt er det, at taxibranchen ligger i bunden af både. JEG kører på overenskomst, som sikrer en mindsteløn på 24.000 om måneden (hvoraf, der så betales skal og arbejdstagers pensionsbidrag). Men lad mig være ærlig her i mit arbejdslivs efterår: Jeg kender INGEN, der opnår deres løn ved en arbejdsdag på 8 timer, som det gælder på det øvrige arbejdsmarked. Men MASSER af taxichauffører, som reelt har en arbejdsuge på mellem 50 og 60 timer.
Og de, der ikke er på overenskomst – flertallet? Eller de enligt kørende vognmænd, som skal forrente den nye Mercer eller tidens nye lækker-taxi – Tesla, elbilen. – Masser af chauffører kører rundt i hverdags-natten til en timeløn på under 100 kr.
Ham, den unge mand, jeg kørte hjem til den nordlige forstad i en lykkelig rus efter rigtig mange shots på den velkendte bar downtown, var først sur over, at de ikke kører masser af S-tog om natten – hele ugen. Så kom turen til taxiprisen, som han synes er alt, alt for høj.
Det sydede af gnister omkring mit tørre krudt. Jeg ved det ikke kommer mig ved. Jeg ved, jeg lyder som en halvgammel morfar lige nu. Men jeg har bare så svært ved at tage forstadsynglen alvorligt, når den først fyrer hundredkronesedlen i bunkevis af på de forudbestilte borde med hele flasker Vodka og shots – for så at gå i sort over en taxitur på 300 kr. til forstaden, der er kemisk renset for taxichauffører, muslimske indvandrere og andre, velkendte repræsentanter for samtidens proletariat.
Tilbagelænet på bagsædet, gestikulerende med den ene hånd som den forretningsmand han ganske givet udvikler sig til, når de blege dun på hagen en dag konverterer til sorte stubbe.
– Det er for dyrt. Det var meget bedre under Uber.
– Hold dog kæft, din forkælede møgunge!
Nej, det sagde jeg ikke.
Jeg mumlede i mit grå skæg og gav knægten lov til at spille rollen som hvid plantageejer i det sorte Afrika, mens jeg indtog birollen som hans hvide ”boy”.
Det har ikke fjernet min pessimisme, at jeg de sidste dage har læst brødrene Johan og Adam Moe Fejerskovs nye bog ”FORBANDENDE FREMSKRIDT – et portræt af en verden, hvor ny teknologi forandrer livet for milliarder af mennesker”. Bogen gennemgår forståeligt og overskueligt IT-fetichismens vision om individuel frihed. Fascinationen af og potentialet i den digitale tidsalder, hvor solid brug af nettet, Big Data og apps og andre ”smarte løsninger” kan bringe os ud af det beskidte, forældede, ressourcefortærende arbejdsslaveri. Frit at blive venner med hele verden (Facebook), billigst købe bøger og varer (Amazon og Alibaba), såre nemt at finde viden (Google) og kommunikere (Apple), feriere hos de lokale (Airbnb) – og køre i taxi (Uber) som nærmest en vennetjeneste.
Adam Moe Fejerskov er Ph.d. og forsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Johan er journalist på Politiken og skriver om krydsfeltet teknologi, samfund og kultur.
Digitaliseringen er et farvel til den gamle, smudsede kapitalisme og et goddag til en renere kapital-maskine, der i realiteten er en bombe under ikke mindst det arbejdsmarked, vi kender i Nordeuropa og Skandinavien: Velfærdssamfundets civiliserede klassekamp mellem dem, der ejer produktionsapparatet og dem, der driver det.
Her kommer så Uber ind i mit arbejdsliv med et løfte om at frisætte os alle. Som Brødrene Fejerskov skriver:
” … Uber har truet chauffører med at slette deres profiler på platformen … ” – ” … I praksis kan man dog ikke blive fyret far en virksomhed, man ikke formelt er ansat i. – Som tidligere beskrevet er Ubers chauffører ikke medarbejdere i traditionel forstand, men bliver betragtet som underleverandører eller samarbejdspartnere … ”
Ingen dagpenge ved sygdom. Ingen barsel. Ingen pension.
Man aner duften af røgen langt udover UBER.
Også det selskab, jeg selv kører for, blev en del af den nye virkelighed, da en kapitalfond overtog Danmarks største taxiselskab for snart halvandet år siden. En ny taxilov sikrede, at det særlige hyrevognskørekort er afskaffet, at kontrollen med antallet af hyrevogne udfases – og det vognmand-ejede selskab kunne sælges til svensk-tysk kapital.
Den nye verden er ved at gå op for de (os) ansatte i hyrevognsbranchen: Dem der ejer vores taxi-brand og kørselskontor har et utvetydigt incitament i at antallet af hyrevogne stiger. De tjener nemlig hovedparten af deres penge på ”pladsleje” – altså vognmandens ”abonnementspris” på at høre til under dette brand i markedsføring og digital kommunikation. Så længe man bare undgår betalingsstandsninger betyder mange taxier høj indtægt.
Vognmændene er sat 100 pct. udenfor indflydelse på det klassiske forhold mellem udbud og efterspørgsel. De er underleverandører men mærker konsekvensen af flere og flere taxier til et vigende marked. Og en del af dem – dem med ansatte chauffører – er chefer for en gruppe mennesker uden en kinamands chance for at påvirke det marked, der skal gøre dem i stand til at betale deres ansatte en ordentlig løn.
Chaufførerne i denne verden, hvor app’s tager over for bestillingskontorer og hvor klassisk arbejdsgiveri måske er ved at være slut?
Chaufførerne er digitaliseringens proletariat!
PS: Du er mere end velkommen til at dele TAXAMANDEN’s sortsyn.
Taxamand
Next ArticleMIDT I EN 30-ÅRS KRISE