Hvis ellers taxichauffører sådan kunne eksplodere, var jeg tæt på grænsen denne morgen. Der var ellers lagt i ovnen til en god dags gode indtjening, – hvis altså ikke uheldet var ude.

Alle elementerne var på plads. Her sidst i januar er jul og nytår ved at være overstået. Det lyder måske mærkeligt, men erfaringen siger mig, at det tager 2-3 uger efter årsskiftet, før der rigtigt kommer gang i sagerne. Der gøres status. Der laves planlægning – og så begynder rejseriet og netop flyrejserne for de professionelle. Og derved en god bund i min daglige indtjening. Nogle gange kan en tur meget tidligt om morgenen fra en af byerne nord for København udgøre 20-25 pct. af min dagløn. Bare en tur. Efter motorvejsrejsen sydpå og uden om hovedstaden er jeg i København. Så kører jeg gennem byen tilbage til de nordlige forstæder og får måske en tur undervejs. Eller det er en af de dage, hvor jeg har ”lufthavnsdag” – for mig på de ”lige datoer”, fordi vogn 2282 jo ender på et lige tal. Kommer jeg på det rette tidspunkt, kommer jeg hurtigt gennem køen foran udenrigsterminalen, og er jeg heldig, bliver jeg sendt tilbage af ad motorvejen  til forstæderne nord eller vest for København. – Eller det nordligste Sjælland, hvor en tur kan snige sig på en 1000-kroners-seddel. – Og så ind på det travle morgenmarked – og tilbage mod lufthavnen.

Det kræver noget held, men det kan hænde, at jeg kommer til Lufthavnen tre – ja helt op til fire gange.

Men så er der lige H. C. Anders eventyr om ”konen med æggene”. Husker du det? – Konen på vej til byen med en kurv fuld af æg, hvor hun drømmer om, hvad den forventede indtægt kan medføre af investering af nye dyr og indtægtskilder rigdom og ære – hvis bare….

Og så vælter hun i grøften, æggene smadrer – og det hele er tabt.

Nu kan jeg slappe af. Slappe heeeeelt af som i en stol hos en lindrende anti-stress-terapeut.

Jeg kom tidligt ud af dynerne. Fik taget bad, smurt madpakken og var på plads et stykke nordpå allerede ved 3-tiden. Jeg tager chancen og er nummer 1 i køen i et af de distrikter, hvor der ikke sker så meget, men hvor turene med stor sandsynlighed er lange. Det er slud og vådt og jeg putter mig i Mercerens lune kabine. Tager en slurk af termokandens hjemmelavede kaffe, trykker på knappen for ryglænet og kører tilbage i ”morfar-stilling”. Tænder for radioen. Det er Radio 24syv og ”RÅBÅND” – jeg hører reportageoptagelser fra livet i Danmark og hele verden. Ind imellem afbrydelse af trafiknyhederne fra DR København.

Jeg er skabt med en sundt sovehjerte – og nu kan jeg slappe af. Slappe heeeeelt af som i en stol hos en lindrende anti-stress-terapeut.

Jeg lever mig ind i radioens historie men slipper langsomt ordenes betydning og historiens større sammenhæng –  og glider langsomt ind i søvnen. Den eneste søvn i verden, hvor man bare drømmer om en ting:  at blive vækket.

Et eller andet antal minutter senere. Eller en halv eller en hel time. Eller op mod to timer efter kommer så de tre vidunderlige toner, der signalerer ”kunder i biksen”. Jeg er faktisk helt vågen på sekunder og sidder bare og stirrer ind i skærmen for at se, hvor turen går hen. Den er sgu god nok. Turen går til lufthavnen. Og fra dette distrikt er det med 99 pct. sikkerhed udenom. Hele vejen af de hurtige og lange motorveje udenom.

Sædet rejses, kroppen er ved at være med. Jeg åbner vinduerne for at blæse kabinen og taxamanden igennem, så jeg kan optræde morgenfrisk og servicemindet. Er fremme et par minutter før lovet, springer ud af vognen for at åbne bagsmækken og døren til bagsædet. Jeg kan se kunden slukke lysene derinde i villaen. Og han kigger ud og kan forvisse sig om, at derude står verdens bedste taxamand fra verdens bedste taxiselskab.

Og jeg mærker en klar blanding af skuffelse og vrede i maven

Men så hører en underlig lyd. Det lyder absurd nok lidt som cikaderne på en af de charterrejser, jeg ikke har kunnet tage på alt for længe. – Bare en lyd helt uden afbrydelser. En konstant hvislelyd. Er det håndværkerne fra Jylland eller Polen, som er ved at rigge værktøjet og kompressoren til på nabogrunden? Har jeg fået suse for ørerne?

Katastrofe!

Mens min kunde går rask ud ad havegangen med den lille kuffert, der signalerer forretningsrejse på 2-3 dage, hører jeg luftet sive ud af mit højre forhjul. Konen med æggene taber hele kurven i et stort klask. Alle planer er røget. Den gode dag for taxamanden er tabt på den våde og klamme asfalt. Og jeg mærker en klar blanding af skuffelse og vrede i maven. Den sidste kan jeg ikke rette nogen steder. Bort set fra mod den idiot, der muligvis har kørt fælgen mod kantstenen og jernpladen fra den nærliggende byggeplads.

Idioten er mig!

 

Så er der kun professionalismen og kundeplejen tilbage. Jeg ringer til vagtcentralen hos taxaselskabet og finder lynhurtigt en ny vogn. Kunden er et rar og siger ”Det var dog synd for dig. Bare roligt, jeg er i god tid”. Venligheden kan jeg bruge nu – men medlidenheden i hans øjne? Jeg er rasende på systemet, på natarbejdet, på taxamanden og alle hans skide intellektuelle skriverier. Jeg vil på efterløn eller i hvert fald hjem og putte mig en time hos fruen, inden gazellen med den smukke former og de lange ben springer ud af dynerne. Så ankommer kollegaen, som havde han luret på den gråhårede alfahan, der rød sammen lige inden byttet var hjemme. Ventet på min svaghed – og lige om hjørnet.

 

og stik mod alle prognoser kommer lufthavnsturen til ham som blødkogte æg i en morgenbuffet.

– Det er sgu da noget lort, siger han med en slags kunstig forståelse, – helt ude af stand til at skjule sin boblende glæde i maven og med et lidenskabeligt blik i øjnene, som havde han lige puttet hos sin kone.  Han er mødt ind for bare 20 minutter siden og stik mod alle prognoser kommer lufthavnsturen til ham som blødkogte æg i en morgenbuffet.

Kunden smiler stort over prima service. Kollegaen har vundet i lotteriet.

Og taxamanden rager snart rundt på jorden for at skifte hjul på den skamskudte Mercer, der bare står på  dum og død og ubrugelig som halvandet tons jern, læder, plastik og gummi.

…GOD dag – min bare …

Jeg bliver våd på knæede, klam i de ellers så renvaskede og parfumerede armhuler.

Pisse-sur, – mens jeg åbner og skruer og løfter og skruer og fjerner og bærer og skifter og skruer og sænker.

 

Og så begynder livet og dagen forfra – som var jeg sovet nogle timer over mig.

 

”… Der var en chauffør på landet.

Han havde en taxa, blandt andet …”

 

God morgen Danmark

– god dag – min bare …