Billedet er skabt af maleren Nete Thomsen fra Djursland

 

Lige nu er han faktisk optaget af støren. Du ved den med den smækre, lækre – og dyre rogn kaldet kaviar

Så fik han lige sat den gamle på plads.

HAN er omkring de 12 år og total-specialist i fisk.

Indtil nu har jeg fået to lektioner i taxaen på vej til hans skole. Pædagogikken er total overskudsagtig uden at være belærende. Den er vel nærmest overbærende. Herregud jeg er jo bare en gammel mand med hvidt skæg og i morfar-alderen. Og han sætter sig weekend efter weekend dybere og dybere ind i ålens, geddens  og aborrens liv.  Lige nu er han faktisk optaget af støren. Du ved den med den smækre, lækre – og dyre rogn kaldet kaviar.

Den kan faktisk fiskes i Danmark.

Heller ikke det anede jeg noget som helst om, inden jeg mødte og tog ved lære af fisker-drengen fra Nordsjælland.

Jeg skulle ellers have næsten alle forudsætninger for at have tilstrækkelig paratviden om fisk. Ligesom grønlænderen kender sin laks, må bornholmeren antages at kende sin sild. Sådan ideelt – og hvis det ikke ligefrem var fordi silden er mere eller mindre forsvundet i Østersøen. Jeg havde skolekammerater, som allerede havde deres egen båd, da de var teenagere. Jeg har set fiskere blive multi-multi millionærer på laks og rejer fra Nordatlanten. Og den modsatte og mere ulykkelige historie, hvor pengene og bajerne tog så meget overhånd, at han drak sig ihjel, inden han var fyldt 30.

Jeg er vokset op med fisk i havet og på tallerkenen. Husker, hvordan min mor – plejehjemsforstanderen – kom hjem med kasser af rejer og eller en ordentlig, kold ”stang” dybfrossen grønlænderlaks, når personalet, nogle af fiskerkonerne, havde overskud. Og det havde de ofte.

Jeg lavede sågar journalistisk speciale OM fisk. Tre radioudsendelser om det nye begreb, fiskekvoter, – sidst i 70’erne. Et noget ”usexet” emne, ville de unge nok sige i dag – men meningen var god nok.

Det var derfra min verden gik

 

Hele mit fiske-cv har bare ingen betydning lige nu, her under den rullende forelæsning i vogn 2282. Dels kender jeg mest til saltvand, mens fiske-drengen mest gør det i søer og vandløb. Dels er knægtens viden absolut up-to-date.

Han er lidt træt den første morgen, jeg møder ham. Samler ham op i villabebyggelsen, mens mor lufter hund og vinker venligt til mig. Han har været ude at fiske ål det meste af natten mellem lørdag og søndag.

– Jeg var af sted med en voksenven, der har lært mig alt det jeg ved om fiskeri. Vi fisker nede ved søen og med line. For hvis man vil fange med ruse skal man have fiskeret, og det har vi ikke. Det er heller ikke det, der er målet. Faktisk sætter vi de fleste fisk, vi fanger, ud igen. Især, hvis de er for små. Dem fanger jeg mange af – men også nogle af de store. Den største ål, jeg har fanget, var noget over en meter. .

 

Fiskedrengen har også fanget aborre og gedde. Den sidste er kendt for sit umådeligt uhyggelige fjæs og forslugne fødeindtagelse, når den har vokset sig rigtig stor. Faktisk kan den snuppe små, uskyldige ællinger på vej med andemor derude mellem sivene, hvor der burde herske fred og ingen fare.

 

– Gedden er ikke ret god at spise, fordi den har så forbandet mange ben i sig. Men jeg har lært at lave de lækreste fiskefrikadeller, når først kødet har været kørt gennem en hakkemaskine. Jo, vi fisker ikke bare fisk, vi spiser de bedste af dem. Faktisk er stegt ål med stuvede kartofler min livret. Det har min mor lært mig.

 

Der går en måneds tid, før jeg kan modtage anden lektion i fisker-drengens foredragsrække. Ved tilfældigt sammentræf, er jeg på egnen, da det er hans skoletid.  Jeg åbner sessionen med et rigtigt morfar-spørgsmål – vil jo bare have han til at fortælle igen.

– Hvad er så den mest spændende fisk, du har kæmpet med på snøren?

– En stør, svarer knægten resolut

– En stør? spørger jeg befippet og tænker på Rusland, Iran, Det Kaspiske Hav og kaviarens rugemor – den kantede, motherfucker-store fisk, – eller hvordan man nu udtrykker sig på et mere urbant russisk, inden der for alvor er kommet Vodka på bordet.

Sig mig, har knægten været på lystfiskerejse til de varme lande?

 

Så får jeg lektionen.

– Faktisk har der levet stør i Danmark for mange, mange år siden. Men nu findes den bare, hvor der er put-and-take fiskeri – (søer, hvor der udsættes fisk og hvor man betaler for at fiske). Her har jeg faktisk prøvet at fange en temmelig stor stør, – som vi selvfølgelig satte ud igen.

Jeg glæder mig allerede til næste lektion, der skal handle om en karriere indenfor fiskeri – havfiskeri, forstås. For den unge læremester går faktisk og drømmer om at blive rigtig fisker – altså for alvor at leve af det. Han var i gang med af gennemgå uddannelsesmulighederne, da vi er nået skolen efter en halv times kørsel i myldretiden, der ligger så alenlangt fra livet på havet eller ved søbredden. Men vi er slet ikke færdige med forelæsningerne.

Håber at møde ham igen på turen fra villakvarteret til skolen – en special-skole for børn med vanskeligheder i det almindelige skole-system, – ADHD-børn og sikkert mange andre ”sygdomme” i vores moderne verden af diagnoser.

Det sidste har vi ikke ofret et sekund på i samtalerne, – fisker-drengen og jeg.

 

God Morgen Danmark

– og tak for forelæsningerne i vogn 2282