Det var mig en eftertankens og arbejdsglædens dag, da jeg torsdag i sidste uge modtog sprogprisen 2015. – Eller rettere en af de fem priser – en særpris.
Satiremagasinet ROKOKOPOSTEN modtog prisen for bedste tekst i sociale medier.
Den bedste hjemmesidetekst gik til folketingets og undervisningsministeriets projekt skolevalg.dk (De unge og folketingsvalget).
I kategorien bedste brev eller e-mail, gik prisen til Dong Energi for deres orientering til kunderne om prisændringer.
Og så to særpriser. En til reklamebureauet Mensch for vigtigheden af vigtige og nødvendige annoncer.
Og så – der gik et gys gennem granitperkeren, der blot troede, at han kandiderede som en outsider i konkurrencen … Taxamaden fik en særpris overakt af jurymedlem, kommunikationsdirektør Søren P. Espersen, hvor begrundelsen bl.a. henviste til min evne til at arbejde i flere genrer – og deres særlige sprog: ”Modigt, autentisk og sprogligt spillevende”.
Det var en af de gladeste dage i mit alias Taxamand.dk. Selvfølgelig har jeg nydt mine læseres nærvær i hele opbygningen af dette univers, hvor jeg kigger på verden og dens mennesker udenfor og indenfor forruden – på min sølvfarvede Mercedes 220 C med det grønne logo for 4×48. Vogn 2282 ført af chauffør 023492.
Selvfølgelig er det dejligt, når venner, ex-kolleger og familie klapper mig på skulderen og siger, at jeg er sej, fordi jeg arbejder så hårdt for mit koncept uden at blive særligt rig på det.
Det er uomtvistelig en personlig lykkefølelse – i slipvinden af design af professionelle medieprodukter og en embedskarriere i DR, der såmænd endte med flere cheftitler, ridderkors og hele svineriet – netop at kunne slippe det forførende middelklasseliv og genfinde den passion, der fik mig til at søge optagelse i mediebranchen i sommeren 1973. At komme til at skrive igen. Dagligt at møde ”det almindelige menneske” – den tilværelse blandt borger og præster og sønner og fiskere og keramikere og bønder, som jeg selv er rundet af. Ibsker sogn – blot 4 kilometer fra Danmarks mindste købstad Svaneke. Min skole, der netop lukkede som kommuneskole i år og er genopstået som friskole. Musik og teater. Havet og himlen og markerne. Skolevenner og kærester. De lokale som mig – og så de vilde piger fra feriekolonierne. Københavnertøserne med et helt andet sprog og den direkte LYST.
Jeg føler mig rustet til at skrive om livet!
Men det er noget ganske særligt at få en pris for sine professionelle kvaliteter. At blive anerkendt af dem, som man selv ser op til.
Sprogprisen uddeles hvert år på sprogdagen.
Levende sprog
Modtagerorientering
Klar og korrekt fremstilling
Troværdighed
Indbydende visuelt udtryk
Sådan er kriterierne ved uddelingen af årets sprogpriser. I år foregik det i Kulturstyrelsens lokaler.
I Dommerjuryen sidder:
Instruktør og teaterchef, Peter Langdal.
Anne Katrine Lund. Indehaver af AKL Kommunikation og ph.d. i retorik.
Charlotte Sahl-Madsen, en række lederstillinger og en videnskabsministerpost gennem tiderne.
Kommunikationsdirektør Søren P. Espersen, PENSAM.
Og så formanden for priskomitéen, journalist og mangeårig radio- og tv-profil, Kurt Strand.
Sprogprisen uddeles i et partnerskab med bl.a.: Dansk Sprognævn, Det danske Sprog og Litteraturselskab, Kommunikation og Sprog, Modersmålsselskabet, Retorik Magasinet,
Reklamebureauet MENSCH fik den anden særpris for usædvanlige annoncer med mange ord – som denne.
Hele baggrunden for mit mediebrand taxamand.dk har været fortalt så mange gange, at jeg vil lade den ligge. Blot den korte. At jeg var træt af DR efter 36 år i firmaet – og de grumme træt af mig. Og at jeg valgte at forfølge en gammel drøm om at være taxichauffør og skribent.
I de sidste 2-3 år er det blevet til 330 essays på min blog taxamand.dk.
Næsten 90 helside-klummer i Ekstrabladets magasin EKSTRA – først på lørdage og siden dette års begyndelse på søndage.
21 blogindlæg – primært politiske kommentarer med udgangspunkt i mit taxiliv – på avisen. dk.
Og for et lille års tid siden: Min bog, JEG ER BARE TAXAMAND, med temaer og oplevelser fra mit daglige arbejde i og med det danske folk.
Hertil en række foredrag over hele landet.
Jo, det har været og er et hårdt arbejde. Sådan som det er for mange mennesker, der vælger den ukendte vej.
Men det har først og fremmest været en gave at leve livet i den verden og på de betingelser, som menneskene i mine skriverier lever det. I kærlighed og smerte. I tvivl og overbevisning. I vrede og glæde. I stort og småt.
Og så er det selvfølgelig fantastisk at blive belønnet med en faglig pris, der tyder på, at jeg stadig er en del af journalistikkens og sprogets verden.
Jeg siger tillykke til de øvrige prismodtagere og bukker og takker for sprogprisen.dk 2015. Måtte arbejdet med at finde tidens gode sprogbrugere og -fornyere fortsætte.
Taxamandens pris
Det startede med en skrivekløe.
Og gad vide, hvornår det stopper?
Det var mig en eftertankens og arbejdsglædens dag, da jeg torsdag i sidste uge modtog sprogprisen 2015. – Eller rettere en af de fem priser – en særpris.
Satiremagasinet ROKOKOPOSTEN modtog prisen for bedste tekst i sociale medier.
Den bedste hjemmesidetekst gik til folketingets og undervisningsministeriets projekt skolevalg.dk (De unge og folketingsvalget).
I kategorien bedste brev eller e-mail, gik prisen til Dong Energi for deres orientering til kunderne om prisændringer.
Og så to særpriser. En til reklamebureauet Mensch for vigtigheden af vigtige og nødvendige annoncer.
Og så – der gik et gys gennem granitperkeren, der blot troede, at han kandiderede som en outsider i konkurrencen … Taxamaden fik en særpris overakt af jurymedlem, kommunikationsdirektør Søren P. Espersen, hvor begrundelsen bl.a. henviste til min evne til at arbejde i flere genrer – og deres særlige sprog: ”Modigt, autentisk og sprogligt spillevende”.
Det var en af de gladeste dage i mit alias Taxamand.dk. Selvfølgelig har jeg nydt mine læseres nærvær i hele opbygningen af dette univers, hvor jeg kigger på verden og dens mennesker udenfor og indenfor forruden – på min sølvfarvede Mercedes 220 C med det grønne logo for 4×48. Vogn 2282 ført af chauffør 023492.
Selvfølgelig er det dejligt, når venner, ex-kolleger og familie klapper mig på skulderen og siger, at jeg er sej, fordi jeg arbejder så hårdt for mit koncept uden at blive særligt rig på det.
Det er uomtvistelig en personlig lykkefølelse – i slipvinden af design af professionelle medieprodukter og en embedskarriere i DR, der såmænd endte med flere cheftitler, ridderkors og hele svineriet – netop at kunne slippe det forførende middelklasseliv og genfinde den passion, der fik mig til at søge optagelse i mediebranchen i sommeren 1973. At komme til at skrive igen. Dagligt at møde ”det almindelige menneske” – den tilværelse blandt borger og præster og sønner og fiskere og keramikere og bønder, som jeg selv er rundet af. Ibsker sogn – blot 4 kilometer fra Danmarks mindste købstad Svaneke. Min skole, der netop lukkede som kommuneskole i år og er genopstået som friskole. Musik og teater. Havet og himlen og markerne. Skolevenner og kærester. De lokale som mig – og så de vilde piger fra feriekolonierne. Københavnertøserne med et helt andet sprog og den direkte LYST.
Jeg føler mig rustet til at skrive om livet!
Men det er noget ganske særligt at få en pris for sine professionelle kvaliteter. At blive anerkendt af dem, som man selv ser op til.
Sprogprisen uddeles hvert år på sprogdagen.
Sådan er kriterierne ved uddelingen af årets sprogpriser. I år foregik det i Kulturstyrelsens lokaler.
I Dommerjuryen sidder:
Instruktør og teaterchef, Peter Langdal.
Anne Katrine Lund. Indehaver af AKL Kommunikation og ph.d. i retorik.
Charlotte Sahl-Madsen, en række lederstillinger og en videnskabsministerpost gennem tiderne.
Kommunikationsdirektør Søren P. Espersen, PENSAM.
Og så formanden for priskomitéen, journalist og mangeårig radio- og tv-profil, Kurt Strand.
Sprogprisen uddeles i et partnerskab med bl.a.: Dansk Sprognævn, Det danske Sprog og Litteraturselskab, Kommunikation og Sprog, Modersmålsselskabet, Retorik Magasinet,
Reklamebureauet MENSCH fik den anden særpris for usædvanlige annoncer med mange ord – som denne.
Hele baggrunden for mit mediebrand taxamand.dk har været fortalt så mange gange, at jeg vil lade den ligge. Blot den korte. At jeg var træt af DR efter 36 år i firmaet – og de grumme træt af mig. Og at jeg valgte at forfølge en gammel drøm om at være taxichauffør og skribent.
I de sidste 2-3 år er det blevet til 330 essays på min blog taxamand.dk.
Næsten 90 helside-klummer i Ekstrabladets magasin EKSTRA – først på lørdage og siden dette års begyndelse på søndage.
21 blogindlæg – primært politiske kommentarer med udgangspunkt i mit taxiliv – på avisen. dk.
Og for et lille års tid siden: Min bog, JEG ER BARE TAXAMAND, med temaer og oplevelser fra mit daglige arbejde i og med det danske folk.
Hertil en række foredrag over hele landet.
Jo, det har været og er et hårdt arbejde. Sådan som det er for mange mennesker, der vælger den ukendte vej.
Men det har først og fremmest været en gave at leve livet i den verden og på de betingelser, som menneskene i mine skriverier lever det. I kærlighed og smerte. I tvivl og overbevisning. I vrede og glæde. I stort og småt.
Og så er det selvfølgelig fantastisk at blive belønnet med en faglig pris, der tyder på, at jeg stadig er en del af journalistikkens og sprogets verden.
Jeg siger tillykke til de øvrige prismodtagere og bukker og takker for sprogprisen.dk 2015. Måtte arbejdet med at finde tidens gode sprogbrugere og -fornyere fortsætte.
G O D J A G T!
Taxamand
Next ArticleDen frygtelige flytning til provinsen