Klokken er 04,00 og jeg  holder klar til en forudbestilling i det lidet kønne 70’er- byggeri i en af forstæderne. Beton og velfriserede træer uden blade.  Jeg bruger anledningen til at strække benene de fem minutter inden kunden kommer ud. Nattens taxafoniske voyeur. Sådan er det hver gang, jeg ankommer til en kundes bolig om natten. Jeg orienterer mig og kigger. Ser bort fra alle de slukkede og mørklagte stuer. Finder lyset, der altid er der et sted. Oplever igen og igen at der findes langt flere natteravne, end jeg troede, inden jeg begyndte at køre taxi. I stueetagen sidder en person – måske i en eller anden døs her kl. 4 om morgenen. En mand med ryggen mod vinduet. Kigger ind i sin store fladskærm. Eller måske sover han bare foran sit fjernsyn.

På første sal er en ung kvinde ved at tage afsked med sin kæreste, der generøst nok er stået op sammen med hende.

Åh, det er min kunde.

Det er på alle måder lige den kunde, jeg har behov for på dette ukristelige tidspunkt. Hun er både sin egen historie og en historie om den tid, hun lever i. Og sådan bliver hun nærmest automatisk historien om OS…Hun gider fortælle.

Jeg synes – fuldstændigt uden videnskabeligt belæg – at de unge fra det høje nord har mere udlængsel end vore egne. Hun er norsk og et bevidst valg har bragt hende til Danmark.

Hun er en af disse norske unge, som har udlængsel i en sådan grad, at det har været medbestemmende for hendes gøren og laden efter studentereksamen. Jeg har lagt mærke til, at nogle danskere betragter nordmænd, om ikke sådan ligefrem lidt provinsielle, så i hvert fald ganske særligt tilknyttet til deres land. Det kan da godt være. Men min taxa-erfaring siger mig, at de bringer denne tilknytning ud i verden. Jeg synes – fuldstændigt uden videnskabeligt belæg – at de unge fra det høje nord har mere udlængsel end vore egne

Min kunde denne morgen er et ganske særligt eksempel. Hun er ganske ung, formentlig sidst i 20’erne og har netop færdiggjort sin uddannelse som ingeniør efter en perlerække af udlandsophold. Hun tog sin bachelor i Stavanger efter at være opvokset i Oslo. Den første del af uddannelsen blev gennemført med semestre i Phoenix, Arizona og i Durban i Sydafrika. Siden tog hun sin kandidateksamen på DTU i Lyngby. Hun blev færdig  ved sidste årsskifte og er under studiet i Danmark flyttet sammen med sin kæreste, der er Phd-studerende i Danmark– og fra Tyskland.

– Jeg ved jo ikke, hvor jeg ender, for jeg har været glad for det hele. For det varme og dynamiske USA. For kulturen i det indisk-afrikanske miljø, som jeg kom meget i i Sydafrika. Eller i Danmark, som jeg valgte helt bevidst. Der er noget om, at vi nordmænd finder Danmark mere liberalt og åbent. Selvfølgelig elsker jeg Norge. Men det er sjovere at være ung i Danmark. Og så er der det med min kæreste. Hvor vil og kan HAN arbejde?

Der er en global stemning i den sølvfarvede taxi, hvor vi nærmer os lufthavnen. I bakspejlet tager hun sige meget ung ud og som andre gammelfædre, har jeg det sådan, at de unge erhvervsfolk tager sig risikabelt yngre og yngre  ud, mens det i virkeligheden er den gråhårede chauffør, der bliver faretruende ældre.

Hun griber min eftertænksomhed uden at have genkendt eller hørt den.

– Lige  nu føler jeg mig på prøve i mit nye job. Det er fantastisk – men det er også svært at føle sig andet end MEGET ung. Firmaet har ansat mig som en ingeniør, der er færdig med sin akademiske uddannelse, men jeg føler mig mere som en begynder lige nu.

Hun holder en pause og kigger ud af vinduet og ser på lyset fra lufthavnen og de mestendels habitklædte passagerer, der stiger ud af deres taxaer og er på vej ud på tjenester udenfor Danmark.

– Det er egentlig  det letteste at føle sig ligeværdig med mine ingeniørkolleger i de lande, hvor jeg arbejder. Det er ude i marken, det er sværest. Det føles af og til vanskeligt at fortælle arbejderne og deres daglige ledere, at selv om jeg er en ung kvinde og selv om jeg nogle gange er yngre end deres døtre, er jeg faktisk en færdigudannet og kompetent ingeniør fra Norge, – og fra Danmark – og USA – og Sydafrika.

Hun smiler selv  af de store ord, der kom ud af hendes mund.

 

God morgen Danmark og verden

– Og god morgen, unge dame, der måske lige nu står i marken et eller andet sted i Europa og drøfter problemer med den lokale vandforsyning.