Det er paradoksalt, at vi begge er kritiske over for tidens værdirelativisme – Mads Holger og jeg. Den glidebane, at alt kan være lige fedt. At der ikke findes nogle fælles, samlende ideer. At der bare er det, du selv mener, og at den ene mening kan være lige så god som den anden – bare du føler for det.
Han mener, tiden netop har brug for ham for at få konservatismen tilbage.
Jeg mener, det han praktiserer nærmest er afsporingen i sig selv
Sjældent har man dog set en kendis-politiker udspringe så intensivt, navlepillende dyrker af SELVET. Mads Holger er udsprunget af den ”modstandsløse” generation. Modbilledet til fortællingen om de romerske aristokrater, der ved deres side på stridsvognen havde en tjener eller slave, som hele tiden hviskede dem i øret ”… Husk, du er kun et menneske…”. Den modstandsløse generation har haft mor stående ved siden af sig hele tiden – hviskende: ” … Glem nu ikke, at du er Guds gave til menneskeheden … ”.
Nogle griner af 60’er og 70’er generationens sværmeri for sex, kollektivisme og stoffer. Men der var i realiteten tale om et opgør med materialisme, med rigid kold krig og oprustning. Der udspandt sig store dramaer i familier, på læreranstalter og i andre sociale sammenhænge. Det kostede noget.
Men tidens unge, voksne er i stor udstrækning – meget generelt sagt –opdraget med en næsten omsorgs-kvælende velvilje: ” Hvis det er det, du vil, min dreng eller pige, så er det bare det du gør. Far og mor følger dine mode, din musik, dine livsbehov – og runder det hele af med anskaffelsen af en forældrekøbslejlighed. Det manglede da bare, at vi kan dele vores rigdom med dig. Og så trækker vi det fra i skat.”
Mads Holger er vist nok opvokset uden den store materielle forkælelse og der er ikke den store revolution gemt i ham. Han har hele tiden formået at fremstille sig selv som en slags intellektuel flanør. Inkarnationen af selvhøjtidelighed. Fra dyrkelsen af sit fysiske ydre, det veltrimmede Jesus-skæg, slipset, jakkesættet, fremstillingen af sig selv som en akademisk normbryder og litterat. Et sprog, som er en klon mellem klassiske bande- og føn-ord – og et talt skriftsprog der er mere i familie med kancellistilen end samtalen.
I sin egen bevidsthed givetvis indeholdende de oprør, som jeg efterlyser hos hans generation. Den modstand mod tidsånden, som altid har bragt kulturerne et skridt videre. Men der er bare den hage ved det, at oprøret mangler en vigtig ingrediens, som må være et minimum for brugen af begrebet: FARLIGHED. Borgerskabet i 1700-tallet risikerede dog i det mindste at falde i unåde hos adelen. Og lige efter: En af frontløberne for Venstre-bevægelsen, Dr. Dampe, endte som fange på Christiansø med en dom for forræderi og majestætsfornærmelse. Grundtvig fik forbud mod at prædike. De første socialister fik tæsk af politiet og Louis Pio forsvandt ud af landet til Amerika. Frihedskæmperne under anden verdenskrig blev henrettet. De venstreorienterede demonstranter i 60’erne fik tæsk af politiet under Verdensbank- og Vietnam-demonstrationerne
I dag kommer en ny type politiker, som bæres frem af en perlerække af selviscenesættende events, som markedsføres af den mest ukritiske journalistik i mands minde. Pressen kigger, hygger og fniser – og driller måske. Når den altså ikke deltager som gratis markedsføring
Hvad kalder man egentligt et oprør uden risikovillighed?
Jeg har valgt at kalde det MADS HOLGER EFFEKTEN.
Og skal jeg i den sammenhæng, er det den skånselsløse brug af alle platforme og scener Megen patos. Megen Ironi. – Megen – utroligt megen selvhøjtidelighed. Og hele tiden med brug af denne komplet ufarlige farlighed. Og måske er det der, at stemmerne kan hentes? En samfundsomvæltning til lyden af kommerciel techno-musik.
Jeg tog diskussionen på Facebook med en af mine FB-venner, da jeg lidt kækt skrev, at jeg ville give en gratis taxatur, hvis Mads Holger kom i Folketinget. En af mine følgere meldte ind, at hvis jeg vandt væddemålet, ville jeg vinde en koncertbillet til en livekoncert med den danske rockgruppe The Blue Van. Et væddemål på de sociale medier.
Jeg er glad for, at min præmie allerede er indløst, for jeg er begyndt at blive i tvivl, om jeg vinder, efter at medierne for et par dage siden kunne oplyse, at hver anden kendis-kandidat, der stiller op, bliver valgt.
I bedste tidsåndsstil har Mads Holger gennem årene bevæget rundt i spændingsfeltet mellem alle underholdningsgenrer.
Han blev kendt for at arrangere natklub rejser med chartret fly til forskellige internationale destinationer.
Han var helt fremme i ugepressen med trusler om at skyde sin daværende kones dansepartner i knæene, da hun deltog i et landsdækkende tv-danseprogram. Angiveligt en jalousi-reaktion fra den unge, adonis smukke ægtemand.
Og så det pikante – Mads Holger har læst Teologi. Intellektualiteten breder sig på en område, hvor danske mediers kompetence kan ligge på en saltske. Ikke mindst derfor var det naturligt for tidsåndskanalen Radio 24syv at varetage trostoffet med Mads Holger. Kanalen faktisk er forpligtet til det af den tidligere konservative kulturminister Per Stig Møllers skaber. Og han er så helt ”tilfældigt” var -værtens gæst i den nyslåede, konservative folketingskandidat Mads Holger sidste radioprogram med titlen Skriftestolen – inden den politiske karriere tager over. Du kan genlytte her.
Som journalist må jeg sige, at hans programmer var noget selvoptaget makværk. Mads Holgers trang til selvfremstilling ligger som en slagskygge over hvert sendeminut. Og sproget er en oplevelse værd. Det er en formidlingsmæssig katastrofe. Men selvfølgelig har det sit eget, indre humoristiske DNA, at høre et talesprog, som er mere i familie med artiklerne i et leksikon end med en samtale mellem mennesker. På 24syv har man givetvis moret sig i sin egen uvidenhed om stofområdet. En ukritisk, fnisende beundring for et univers, man ikke kender noget til. Så sent som for et par dage siden, blev Mads Holger omtalt i 24syvs nyhedsudsendelser som teologen Mads Holger. Det er en meget billig status, den kommende parlamentariker har fået sig der. Så vidt jeg er orienteret, har Mads Holger en BA – en bifagseksamen i teologi.
Og Mads Holger har skrevet et par bøger – der overvejende er blevet sablet HELT ned. En natklub i et fly, så er du forretningsmand. En bifagseksamen – så er du teolog. Og et par bøger, som de fleste har rystet på hovedet af – så er du forfatter.
Snip snap snude. Lige om lidt er du minister.
Og det at holde showet kørende er en vigtig del af Mads Holger Effekten. Han er lige gået til angreb på det parti, han stiller op for og som er inde i en seriøs dødskamp.
Partiet er småborgerligt – eller i hvert fald i fare for at blive det.
Inden da var han for et par måneder siden i BT, fordi en fraktion i Konservativ Ungdom angiveligt har beskyldt Mads Holger fort at smadre et hotelværelse. Historien er ganske og aldeles ligegyldig, men hans proselytter giver avisen stof nok til at holde historien i gang i dagevis
De konservative er solidt inde i en selvmordsspiral. Men hellere usømmelig omgang med den døende end en eftertænksom pause.
Mads Holger nipper underfundigt til Champagnen til stemningen af det gamle Spies-citat: ”… Dårlig omtale er bedre end ingen omtale … ”
Den nye politiske bølge og Mads Holger Effekten
Det er paradoksalt, at vi begge er kritiske over for tidens værdirelativisme – Mads Holger og jeg. Den glidebane, at alt kan være lige fedt. At der ikke findes nogle fælles, samlende ideer. At der bare er det, du selv mener, og at den ene mening kan være lige så god som den anden – bare du føler for det.
Han mener, tiden netop har brug for ham for at få konservatismen tilbage.
Jeg mener, det han praktiserer nærmest er afsporingen i sig selv
Sjældent har man dog set en kendis-politiker udspringe så intensivt, navlepillende dyrker af SELVET. Mads Holger er udsprunget af den ”modstandsløse” generation. Modbilledet til fortællingen om de romerske aristokrater, der ved deres side på stridsvognen havde en tjener eller slave, som hele tiden hviskede dem i øret ”… Husk, du er kun et menneske…”. Den modstandsløse generation har haft mor stående ved siden af sig hele tiden – hviskende: ” … Glem nu ikke, at du er Guds gave til menneskeheden … ”.
Nogle griner af 60’er og 70’er generationens sværmeri for sex, kollektivisme og stoffer. Men der var i realiteten tale om et opgør med materialisme, med rigid kold krig og oprustning. Der udspandt sig store dramaer i familier, på læreranstalter og i andre sociale sammenhænge. Det kostede noget.
Men tidens unge, voksne er i stor udstrækning – meget generelt sagt –opdraget med en næsten omsorgs-kvælende velvilje: ” Hvis det er det, du vil, min dreng eller pige, så er det bare det du gør. Far og mor følger dine mode, din musik, dine livsbehov – og runder det hele af med anskaffelsen af en forældrekøbslejlighed. Det manglede da bare, at vi kan dele vores rigdom med dig. Og så trækker vi det fra i skat.”
Mads Holger er vist nok opvokset uden den store materielle forkælelse og der er ikke den store revolution gemt i ham. Han har hele tiden formået at fremstille sig selv som en slags intellektuel flanør. Inkarnationen af selvhøjtidelighed. Fra dyrkelsen af sit fysiske ydre, det veltrimmede Jesus-skæg, slipset, jakkesættet, fremstillingen af sig selv som en akademisk normbryder og litterat. Et sprog, som er en klon mellem klassiske bande- og føn-ord – og et talt skriftsprog der er mere i familie med kancellistilen end samtalen.
I sin egen bevidsthed givetvis indeholdende de oprør, som jeg efterlyser hos hans generation. Den modstand mod tidsånden, som altid har bragt kulturerne et skridt videre. Men der er bare den hage ved det, at oprøret mangler en vigtig ingrediens, som må være et minimum for brugen af begrebet: FARLIGHED. Borgerskabet i 1700-tallet risikerede dog i det mindste at falde i unåde hos adelen. Og lige efter: En af frontløberne for Venstre-bevægelsen, Dr. Dampe, endte som fange på Christiansø med en dom for forræderi og majestætsfornærmelse. Grundtvig fik forbud mod at prædike. De første socialister fik tæsk af politiet og Louis Pio forsvandt ud af landet til Amerika. Frihedskæmperne under anden verdenskrig blev henrettet. De venstreorienterede demonstranter i 60’erne fik tæsk af politiet under Verdensbank- og Vietnam-demonstrationerne
I dag kommer en ny type politiker, som bæres frem af en perlerække af selviscenesættende events, som markedsføres af den mest ukritiske journalistik i mands minde. Pressen kigger, hygger og fniser – og driller måske. Når den altså ikke deltager som gratis markedsføring
Hvad kalder man egentligt et oprør uden risikovillighed?
Jeg har valgt at kalde det MADS HOLGER EFFEKTEN.
Og skal jeg i den sammenhæng, er det den skånselsløse brug af alle platforme og scener Megen patos. Megen Ironi. – Megen – utroligt megen selvhøjtidelighed. Og hele tiden med brug af denne komplet ufarlige farlighed. Og måske er det der, at stemmerne kan hentes? En samfundsomvæltning til lyden af kommerciel techno-musik.
Jeg tog diskussionen på Facebook med en af mine FB-venner, da jeg lidt kækt skrev, at jeg ville give en gratis taxatur, hvis Mads Holger kom i Folketinget. En af mine følgere meldte ind, at hvis jeg vandt væddemålet, ville jeg vinde en koncertbillet til en livekoncert med den danske rockgruppe The Blue Van. Et væddemål på de sociale medier.
Jeg er glad for, at min præmie allerede er indløst, for jeg er begyndt at blive i tvivl, om jeg vinder, efter at medierne for et par dage siden kunne oplyse, at hver anden kendis-kandidat, der stiller op, bliver valgt.
I bedste tidsåndsstil har Mads Holger gennem årene bevæget rundt i spændingsfeltet mellem alle underholdningsgenrer.
Han blev kendt for at arrangere natklub rejser med chartret fly til forskellige internationale destinationer.
Han var helt fremme i ugepressen med trusler om at skyde sin daværende kones dansepartner i knæene, da hun deltog i et landsdækkende tv-danseprogram. Angiveligt en jalousi-reaktion fra den unge, adonis smukke ægtemand.
Og så det pikante – Mads Holger har læst Teologi. Intellektualiteten breder sig på en område, hvor danske mediers kompetence kan ligge på en saltske. Ikke mindst derfor var det naturligt for tidsåndskanalen Radio 24syv at varetage trostoffet med Mads Holger. Kanalen faktisk er forpligtet til det af den tidligere konservative kulturminister Per Stig Møllers skaber. Og han er så helt ”tilfældigt” var -værtens gæst i den nyslåede, konservative folketingskandidat Mads Holger sidste radioprogram med titlen Skriftestolen – inden den politiske karriere tager over. Du kan genlytte her.
http://www.radio24syv.dk/programmer/skriftestolen/10634519/skriftestolen-uge-48-2014/
Som journalist må jeg sige, at hans programmer var noget selvoptaget makværk. Mads Holgers trang til selvfremstilling ligger som en slagskygge over hvert sendeminut. Og sproget er en oplevelse værd. Det er en formidlingsmæssig katastrofe. Men selvfølgelig har det sit eget, indre humoristiske DNA, at høre et talesprog, som er mere i familie med artiklerne i et leksikon end med en samtale mellem mennesker. På 24syv har man givetvis moret sig i sin egen uvidenhed om stofområdet. En ukritisk, fnisende beundring for et univers, man ikke kender noget til. Så sent som for et par dage siden, blev Mads Holger omtalt i 24syvs nyhedsudsendelser som teologen Mads Holger. Det er en meget billig status, den kommende parlamentariker har fået sig der. Så vidt jeg er orienteret, har Mads Holger en BA – en bifagseksamen i teologi.
Og Mads Holger har skrevet et par bøger – der overvejende er blevet sablet HELT ned. En natklub i et fly, så er du forretningsmand. En bifagseksamen – så er du teolog. Og et par bøger, som de fleste har rystet på hovedet af – så er du forfatter.
Snip snap snude. Lige om lidt er du minister.
Og det at holde showet kørende er en vigtig del af Mads Holger Effekten. Han er lige gået til angreb på det parti, han stiller op for og som er inde i en seriøs dødskamp.
Partiet er småborgerligt – eller i hvert fald i fare for at blive det.
Inden da var han for et par måneder siden i BT, fordi en fraktion i Konservativ Ungdom angiveligt har beskyldt Mads Holger fort at smadre et hotelværelse. Historien er ganske og aldeles ligegyldig, men hans proselytter giver avisen stof nok til at holde historien i gang i dagevis
De konservative er solidt inde i en selvmordsspiral. Men hellere usømmelig omgang med den døende end en eftertænksom pause.
Mads Holger nipper underfundigt til Champagnen til stemningen af det gamle Spies-citat: ”… Dårlig omtale er bedre end ingen omtale … ”
Spies var i øvrigt også konservativ
Selvfremstilling og selvføleligheder i politik.
Eller bare:
Mads Holer effekten
Taxamand
Next ArticleLandet du ikke må komme fra