DEN SMUKKE BORGERLIGHED – og den knap så kønne

Foto: Colourbox

– Allerhelst ville jeg tage et par måneder fri, tage på ferie et sted i de varme lande og først vende hjem igen, når folketingsvalget er overstået.

Han bliver pludselig helt vågen, min kunde, selv om klokken blot er fire om morgenen og turen fra guldkysten ad motorvejen tager en halv time og der er tid nok til et powernap inden dagens dont. Det er morgenen efter den oppiskede og hysterisk markedsførte tv-duel mellem den nuværende statsminister Lars Løkke og den måske kommende, Mette Frederiksen.

Jeg kunne ikke dy mig for bringe showet på banen. Almindelig snusfornuft, kundens adresse og chefstilling i det private erhervsliv. Det er ikke lige her, jeg regner med at møder en repræsentant for Rød Front. Og jeg har ret:

– Jeg betragter mig selv som, – nej jeg er af hjertet liberal og borgerlig. Men jeg kan ikke genkende den værdimæssige borgerlighed i dansk politik – og da slet ikke i forholde til verden udenfor vores land. Skepsis overfor fremmede kulturer – og en total mangel på passion overfor det europæiske samarbejde. Først og sidst, proportionerne i den borgerlige, politiske debat. Jeg føler mig mere og mere politisk hjemløs trods udbuddet af borgerlige partier

– – –

Jeg er og bliver passioneret radioman – oftest via podcast, fordi jeg arbejder, når de gode og væsentlige programmer sendes. Og så er der de lydudsendelser, der aldrig sendes i æteren. Podcast distribueret som podcast. Blandt dem en ny serie af den profilerede venstremand og tidligere minister Søren Pind – med titlen DEN SMUKKE BORGERLIGHED.

Det er en slet skjult kendsgerning, at jeg, TAXAMANDEN, tilhører en af de røde nuancer til venstre for midten, Men Gud forbyde alene at diskutere politik med sine meningsfæller. Og jeg har altid haft en vis respekt for Søren Pind og hans gode hoved og talegaver. Foreløbigt har Pind haft tre personligheder på den borgerlige front i gæstestolen i sin radio-serie, der forsøger at putte ideer og intellektualitet på borgerligheden. De tre er det kongelige teaters direktør Kasper Holten, Jesper Lau Hansen, professor og næstformand i Cepos og sognepræst, debattør og folketingskandidat for de konservative, Marie Høgh.

Find podcastserien og lyt med. Jo, for der er mere ånd i borgerligheden end det miskmask vi er udsat for i tidens debat.

Gæsterne hos Pind bliver alle til slut bedt om at nævne én borgerlig dyd, som er afgørende for dem. Her er de tre første stikord fra Holten, Hansen og Høgh: Dannelse, selvtillid og autoritet & Ansvar.

Foto: Berlinske Podcast

Vi lader lige ordene stå et øjeblik – og tager et kig på den borgerlige virkelighed som den tager sig ud i de politiske kampe.

Duellen mellem de to statsminister-emner viste flere, sørgelige eksempler, som afspejler den taktiske ”gymnastik”, som udgøres af spindoktorernes retoriske konditræning, inden de tør slippe politikerne løs overfor journalisterne.

Løkke – landets vigtigste statsmand – lader sig lokke ind med en sarkastisk bemærkning om socialdemokraten Frederiksen, der har slået sig ned i NORDSSJÆLLAND (En infantil hentydning til det påståede hykleri i at en rød politiker slår sig ned udenfor arbejderklassens reservater) Angrebet sættes ind af en venstremand, som selv både er vokset op, har været kommunalpolitiker og amtsborgmester i det Nordsjælland, som – må man forstå – er for luksuriøst til en rød.

Dannelse?

Den konservative justitsminister, Søren Pape, forsøger – bevidst eller ubevist – at indskrænke sit partis eksistensberettigelse til et spørgsmål om lov og orden. I en sådan grad, at der svæver en slags veloplagt hvad-sagde-jeg-lettelse, hver gang der optræder voldelige begivenheder i vores ellers ret fredelige land. Man mærker konklusionen, før han selv har udtrykt den – for man hører det HVER gang: ” … Derfor er det godt, at jeg har gennemført stramninger overfor banderne. Mediepolitikken har man måtte opgive – man kunne ikke få flertal for at skåne DR og Radio 24syv.  Og vi er godt nok det grønne parti i koalitionen – men betydningen af den etikette gemmer vi, til vi har fået flere vælgere. Næh, højest på himlen blinker Sørens sherifstjerne.

Selvtillid?

Og så er der lige, venstres unge, politiske ordfører, Britt Bager, der har følgende bemærkning, da pressen finder ud af, at en penge-doner i hendes valgkamp har delt sin pengegave i 5 portioner for at kunne holde sig anonym. Bager, den jura- og businessuddannede, liberale komet – svarer, tydeligt sur over et spørgsmål om afstanden mellem principper og virkelighed:

– Lovens ånd kender jeg ikke noget til. Men jeg har fulgt lovens bogstav.

For slet ikke at glemme, DF’s profilerede værdikriger, Søren Espersen, der er tidligt ude med en advarsel til DR, som har planer om en dramaserie om kongedatter og grevinde Leonora Christina, som levede i 1600-tallet:

– ” … DR skal passe på med ikke at glorificere Leonora Christina Ulfeldt, for hun var jo en landsforræder. … efter min opfattelse var hun ikke værd at samle på,« siger Søren Espersen fra DF…”

Autoritet og ansvar?

Er der ikke snarere tale om en usædvanlig lang armslængde mellem de borgerlige, liberale frihedsidealer og magtens virkelighed.

TAXAMANDEN forstår godt, hvorfor mine kunder blandt blå vælgere kan føle sig politisk hjemløse og hvorfor den abdicerede Søren Pind har sat jagten ind på at finde eksempler på skønheden i hans erklærede ideologi. For der hænger godt nok en tæt, blå tåge over de borgerlige enge.

– – –

Du er som altid velkommen til at dele mine klummer, hvis du finder dem tilstrækkeligt smukke til en videre udbredelse. 🙂