Fra taxamandens klumme i Ekstrabladet, magasinet EKSTRA
Jeg rammes af alders-muren.
SPLASH!
To voksne drenge har været på tur sydpå – til Thailand. Den ene yngre end den anden – men ikke voldsomt mange år. Den ældste minder mig om Bono fra. Slank – ikke gudesmuk men karismatisk. Ikke et hærget – men et ”levet” ansigt, der har let ved at smile og sælge, tror jeg. Han bærer de der buede solbriller med farvet – gult eller lyseblåt glas, der løber forbi øjnene og buer en smule ud på siderne af ansigtet. Deraf Bono-tanken. Så har han noget absolut casual, kamuflageagtigt tøj på. Drengerøve med udstyr. Løse tasker, en guitar og nogle rør, der givetvis indeholder fiskeudstyr, gætter jeg – og den ældste sætter sig på forsædet. Nu ser jeg hans ansigt helt tæt på. Rynker i det feriebrune ansigt. Det ER altså en voksen – en HELT voksen mand, der frit vælger sine egne gevandter.
Den yngre mand sætter sig bagi. Han er også slank – men rundere i krop og udtryk. Har ikke det samme behov for at udtrykke frisættelsen af alderens raslende lænker. For han ER noget yngre i sine hip-hoppede bukser.
ARTPUSHER
Humøret er højt. Sådan nogle kunder, som Taxamanden elsker den første morgen efter nogle fridage. Udadvendte, grinende – og så vil de gerne af med nogle af de gode historier fra deres ferieuger sammen i Thailand. Varmen, sensualiteten, friheden, samværet. Jeg er ked af spolere mange kvinders forestilling om mænd og deres infantile verden. To flotte fyre, Thailand, livet på stranden. Vi snakker naturligvis om, hvor mange kvinde, de har kneppet de sidste uger.
Nej, det gør vi så ikke!
Vi er lyriske og lader månen og solen stå fast over stranden i tropenatten og under parasollerne i det brændende dagslys. Resten tilhører privatlivet!
De to rejsefæller har malet og komponeret musik. Så guitaren var i en af taskerne. Men rullerne var ikke til harpuner eller stænger – derimod malerier og skitser fra den produktive ferie.
Og det var så her, at jeg blev ramt af muren.
Det her er far og søn!
Faren er artpusher. Det er lige hvad han er. Han er ARTPUSHER – og du kan se hans kunst på nettet
Sønnen arbejder med musik – singer-songwriter – og klar med sin første soloudgivelse lige om lidt. Han har siddet dernede i strandkanten og komponeret, mens faren har drevet sin livsbane. Tøjmillionæren, der stod af – eller rettere væltede af ræset – og blev billedkunstner med god, kommerciel succes. Han maler Manga/japansk tegneserie-inspirerede malerier. De er kontroversielle, fordi de blander den japanske tegneseries sensuelle strøg af unge piger i meget beskedne klæder – med den voksne kunstners manipulation. Det kan være teksten på en kasket – dont’ worry, I’m famous – eller en taleboble: don’t worry, it’s art.
Slap nu lige lidt af, det her er bare kunst!
Faren er artpusher. Det er lige hvad han er. Han er ARTPUSHER – og du kan se hans kunst på nettet.
– I har haft en fed tur – en rigtig drengetur, gætter jeg på?
– YES! – i den grad siger de begge og griner.
Ved reelt ikke, hvad det betyder for far-søn, for min faderrolle er strengt bundet til, at mine børn er piger. Så det er sønnens oplevelse, der sidder i mig. Men så er vi også tilbage til min barndom i 60’erne, hvor det mest grænseoverskridende kunne være at se en krigsfilm, der var forbudt for børn!
Det er den unge fyr, musikeren, der får sat tingene på plads:
ARTPUSHER
– Jo, vi er far og søn. Vi har meget til fælles, og vi er meget forskellige. Vi er ikke vokset op sammen, og at min far og mor skulle være partnere, det ville børn måske ønske sig. Men det kunne jeg slet, slet ikke forestille mig som voksen. Jeg er vokset op mellem ild og vand. Men for mig var det helt nødvendigt med begge dele, for jeg består af begge dele. Min mor er systematiker og total ansvarlig. – Så jeg har med min personlighed haft megen brug for min fars tag-det-nu-bare-helt-roligt-attitude. Hvis jeg nu havde røget et eller andet – jamen, min mor ville tro, jeg var på vej til at blive narkoman. Men at vokse 100 pct. op hos min far? – . Det er jo indlysende. Det ville aldrig, A L D R I G være gået.
Faren – ham den ungdommelige – smiler. 95 pct.
Mest glad, tror jeg.
Måske med 5 pct. smerte af sønnens, – uansvarlighedens stempel. Ild og vand. Men don’t worry. Han er min søn.
Selv taxituren bliver en drengetur. Vi snakker og griner os gennem den tidlige københavnermorgen
Drengerøve on tour ….
Fra taxamandens klumme i Ekstrabladet, magasinet EKSTRA
Jeg rammes af alders-muren.
SPLASH!
To voksne drenge har været på tur sydpå – til Thailand. Den ene yngre end den anden – men ikke voldsomt mange år. Den ældste minder mig om Bono fra. Slank – ikke gudesmuk men karismatisk. Ikke et hærget – men et ”levet” ansigt, der har let ved at smile og sælge, tror jeg. Han bærer de der buede solbriller med farvet – gult eller lyseblåt glas, der løber forbi øjnene og buer en smule ud på siderne af ansigtet. Deraf Bono-tanken. Så har han noget absolut casual, kamuflageagtigt tøj på. Drengerøve med udstyr. Løse tasker, en guitar og nogle rør, der givetvis indeholder fiskeudstyr, gætter jeg – og den ældste sætter sig på forsædet. Nu ser jeg hans ansigt helt tæt på. Rynker i det feriebrune ansigt. Det ER altså en voksen – en HELT voksen mand, der frit vælger sine egne gevandter.
Den yngre mand sætter sig bagi. Han er også slank – men rundere i krop og udtryk. Har ikke det samme behov for at udtrykke frisættelsen af alderens raslende lænker. For han ER noget yngre i sine hip-hoppede bukser.
ARTPUSHER
Humøret er højt. Sådan nogle kunder, som Taxamanden elsker den første morgen efter nogle fridage. Udadvendte, grinende – og så vil de gerne af med nogle af de gode historier fra deres ferieuger sammen i Thailand. Varmen, sensualiteten, friheden, samværet. Jeg er ked af spolere mange kvinders forestilling om mænd og deres infantile verden. To flotte fyre, Thailand, livet på stranden. Vi snakker naturligvis om, hvor mange kvinde, de har kneppet de sidste uger.
Nej, det gør vi så ikke!
Vi er lyriske og lader månen og solen stå fast over stranden i tropenatten og under parasollerne i det brændende dagslys. Resten tilhører privatlivet!
De to rejsefæller har malet og komponeret musik. Så guitaren var i en af taskerne. Men rullerne var ikke til harpuner eller stænger – derimod malerier og skitser fra den produktive ferie.
Og det var så her, at jeg blev ramt af muren.
Det her er far og søn!
Sønnen arbejder med musik – singer-songwriter – og klar med sin første soloudgivelse lige om lidt. Han har siddet dernede i strandkanten og komponeret, mens faren har drevet sin livsbane. Tøjmillionæren, der stod af – eller rettere væltede af ræset – og blev billedkunstner med god, kommerciel succes. Han maler Manga/japansk tegneserie-inspirerede malerier. De er kontroversielle, fordi de blander den japanske tegneseries sensuelle strøg af unge piger i meget beskedne klæder – med den voksne kunstners manipulation. Det kan være teksten på en kasket – dont’ worry, I’m famous – eller en taleboble: don’t worry, it’s art.Slap nu lige lidt af, det her er bare kunst!
Faren er artpusher. Det er lige hvad han er. Han er ARTPUSHER – og du kan se hans kunst på nettet.
– I har haft en fed tur – en rigtig drengetur, gætter jeg på?
– YES! – i den grad siger de begge og griner.
Ved reelt ikke, hvad det betyder for far-søn, for min faderrolle er strengt bundet til, at mine børn er piger. Så det er sønnens oplevelse, der sidder i mig. Men så er vi også tilbage til min barndom i 60’erne, hvor det mest grænseoverskridende kunne være at se en krigsfilm, der var forbudt for børn!
Det er den unge fyr, musikeren, der får sat tingene på plads:
ARTPUSHER
– Jo, vi er far og søn. Vi har meget til fælles, og vi er meget forskellige. Vi er ikke vokset op sammen, og at min far og mor skulle være partnere, det ville børn måske ønske sig. Men det kunne jeg slet, slet ikke forestille mig som voksen. Jeg er vokset op mellem ild og vand. Men for mig var det helt nødvendigt med begge dele, for jeg består af begge dele. Min mor er systematiker og total ansvarlig. – Så jeg har med min personlighed haft megen brug for min fars tag-det-nu-bare-helt-roligt-attitude. Hvis jeg nu havde røget et eller andet – jamen, min mor ville tro, jeg var på vej til at blive narkoman. Men at vokse 100 pct. op hos min far? – . Det er jo indlysende. Det ville aldrig, A L D R I G være gået.
Faren – ham den ungdommelige – smiler. 95 pct.
Mest glad, tror jeg.
Måske med 5 pct. smerte af sønnens, – uansvarlighedens stempel. Ild og vand. Men don’t worry. Han er min søn.
Selv taxituren bliver en drengetur. Vi snakker og griner os gennem den tidlige københavnermorgen
God dag, Danmark
Til fædre og sønner i alle farver.
Taxamand
Next ArticleFrihed, brynjer - og lidt SM.....