– Den store idiot!

Så har hun ligesom meldt ud. Ingen tvivl om, at hun er sur

Det er tidlig morgen i midtbyen og jeg finder hurtigt ud af, hvem der er offer for hendes vrede. Vogn 2282 ruller allerede derfra og jeg kan se ham i bakspejlet – stående med udbredte barme og let spredte ben. Taleboblen er der over den fortrydelige mand, som jeg langsomt ser forsvinde i nattemørket, mellem de slingrende natteravnene.

– ”Jamen, skat, vi hyggesnakkede bare ”

På forsædet rykker hun rundt med de nødvendige ejendele for at tjekke, om det nu er der, alt det nødvendige. Den uundværlige smartphone, dankortet, pungen – og så håndtasken. Lille og olivengrøn og med et særligt guldspænde. Sådan en håndtaske hører hjemme i alt andet end FØTEX-segmentet.

Men der er også tale om ægte irritations-handlinger. Først mumler hun for sig selv – og snart taler hun direkte til Taxamanden – nattens forhåndenværende skriftefader.

– Jeg er simpelthen så træt af, at han ikke bliver voksen. Jeg elsker ham jo på en eller anden måde. Men lige nu er jeg pisse træt af ham.

Det er ikke gråden men vreden og irritationen presser sig på.

– Vi har ingen børn endnu og kan tillade os at tage i byen, når vi vil. Vi læser endnu, begge. Vi er kærester og vi forbereder os vel nærmest på at være mand og kone og have familie en dag. Men han kan bare ikke slippe den der drengerøv, der skal stå og flirte med nattens mest afblegede blondine, inden vi går hjem. Han var inde i en meeeeget seriøs snak, og da jeg kom for at samle ham op, kiggede hun på mig med store Dådyrøjne:

– Aihh, altså, jeg vidste ikke, du havde en kæreste.

Hun er selv ualmindelig blond, meget smuk og velskabt, min kunde. Jeg er principielt afskåret fra at dvæle ved skønhedens enkelte detaljer. Et gammelt svin – den etikette tillader min forfængelighed ikke. Så tag det her som en saglig, journalistisk reportage: Jeg kigger (bare et nano-sekund …) ned på et par ualmindeligt runde og faste bryster, som ikke bare bæres af en sort BH. De er nærmest lagt på plads på en hylde af silke, som var de regentens guld på Rosenborg.

Jeg skynder mig at kigge ud ad forruden.

Så ringer hendes mobil, og jeg bliver vidne til – ikke et skænderi – men en irettesættelse, Hun spiller skiftevis rollen som mor, oversergent – og hundetræner. Han får så mange tæsk – og jeg må tro, det ikke er første gang. Hun er iskold og har allerede beordret mig til hjemadressen i Hørsholm – og han må virkeligt finde en løsning selv.

Så begynder hans klynkende forsvar. Det var jo ikke ment sådan! Jeg kan da ikke gøre for, hun driller. Jeg elsker dig jo. Du er jo den eneste. Og her stopper jeg. For selv om jeg sidder så tæt på, at jeg kan høre hans grådkvalthed og næsten kan se teatertårerne i hans øjne, så forbyder solidariteten med mit eget køn at gengive meget mere.

Lyder det virkeligt så ynkeligt, når en mand beder om godt vejr på hjemmefronten?

– Vend om, siger hun pludselig, og jeg er lige ved at sige ”nej, nej, nej, det gør du ikke.”

Men det er jo det her jeg lever af, så jeg burde skrige af begejstring.

Hele vejen tilbage til midtbyen, mens hun skælder ud og til sidst bryder samtalen med et ”Vi er der om 5 minutter”. De næste øjeblikke siger hun ikke så meget men kryber sammen af træthed, mens jeg kører tilbage til minefeltet, hvor det flyder med sovende folk på trappestene og pizzabakker og ølkrus på gaden.

Jeg genkender ham – kæresten. Og hvis jeg ikke tager meget fejl står han og taler med den berygtede blondine. Min kunde beder mig stoppe lige ud for dem, og jeg frygter fysiske sammenstød.

Men nej.

Hun stiger ud af taxien, går lige hen til kæresten og giver ham denne måneds dybeste tungekys. Og som var det i et forspil til en pornofilm, placerer hun sin højre hånd hårdt i skridtet på ham – og klemmer.

Blondinen måber.

Min kunde – kæresten – trækker ham ind på bagsædet, og så bliver der ellers kysset igennem. Kun et svagt ”av for helvede” mumler han mellem hendes voldsomme kys.

Endnu engang vender jeg Merceren mod nord.

Jeg har totalt opgivet at yde parterapi.

Med kunder som de to natteravne, kan UBER godt gå hjem og vugge!

Omkring 900 kroner for en ret hurtig tur.

Frem og tilbage.

Der er penge i parforholdets vildveje.

 

God Dag, Danmark

Ikke mindst til de svage mænd med ømme ”boller”

 

 

Dette blogindlæg har tidligere været bragt SOM KLUMME i Ekstrabladets søndagsmagasin, Ekstra.