Et arbejdsliv som en ægteskabsknuser

 

Fra taxamandens klumme i Ekstrabladets magasin EKSTRA lørdag den 18. oktober.

 

Det startede med en smart bemærkning.

Så blev det et faktisk realitet, fordi livet skænkede mig døtre.

Nu er jeg taxamand og blevet 100 pct. Overbevist. Jeg skrev om det i klummen her for godt en måned siden, men jeg MÅ tage sagen op igen efter et par stærke oplevelser

Jeg er feminist!

Et par barske – og en højtflyvende historie, der er tilegnet den moderne kvindekamp.

Den barske udspillede sig her i den mørke tid, hvor morgenerne i virkeligheden er nætter. Jeg ankom til en større virksomhed, hvor der blev arbejdet over. Jeg skulle køre en kunde en lang tur ud på Sjælland. Smilede af profitten, men blev skuffet, da hun havde taget den første taxa og ladet kollegaen vente på min ankomst. Og der var goder grunde til det. Det var nemlig blevet en lang dag. Klokken var ca. fire om morgenen og hun skulle hurtigt hjem til boligen med de to mindre børn en halv time fra arbejdspladsen. Manden derhjemme var kort og godt skide sur. Nu gad han godt nok ikke længere være ”stand by” for Gud ved hvilken gang. Om et par timerskulle hun op, fodre ungerne af og følge dem i skole klokken 9. Så kunne hun tage en lille time på sofaen – for så at møde ved 11-tiden inde i København igen.

Det er den slags arbejde, der kan kaldes en ”ægteskabsknuser” og man begynder at forstå, at det er svært at finde proportionerne mellem arbejds- og privatliv.

Det er almindeligt kendt, at jurister og advokater skal arbejde langt over almindlig arbejdstid, hvis de skal gøre karriere i de gode og store advokatfirmaer

Jeg kører jævnligt med advokater – også kvindelige advokater. Her hørte jeg forleden et udtryk og en ordning. Jeg ved ikke om den er formel: At have kontrakt på at arbejde ”normaltid”. Det er almindeligt kendt, at jurister og advokater skal arbejde langt over almindlig arbejdstid, hvis de skal gøre karriere i de gode og store advokatfirmaer. Karrierepleje – eller en manddomsprøve for begge køn: Man arbejder permanent langt ud over de i gamle dages meget berømmede 37 timer. Vil man gøre sig forhåbninger om senere at blive partner i firmaet er det et ”must”. Men så findes der altså nogle advokater udstyret med en livmoder – som får børn tildigt i deres arbejdsliv. Og nogle af disse østrogene vovehalse, der vælger biologien og kærligheden før fornuften, vælger derfor at få en kontrakt på ”normaltid”.

Det hedder ikke nedsat tid i den branche. Det hedder at have en arbejdstid som andre fuldtidsansatte i samfundet. De kan så også regne med, at deres partnerskabs-drømme er lige så kolde som isterninger i den Gin & Tonic deres virkeligt arbejdende kolleger kan nyde, når de kommer hjem fra arbejde ud på aftenen.

 

Nej, hun er ikke stewardesse, som alle gamle mænd ville gætte på. Hun er pilot

– En anden tidlig morgen sætter en ung kvinde sig ind i taxamandens Mercer og skal køres til lufthavnen. Det her han hun prøvet før, sådan er hele stemningen i ”stuen”. Stadig morgentræt – men alt andet end ”morgengrim”. Der breder sig en rar duft og vi er klar til en hyggelig morgensnak. Hun skal på arbejde i en europæisk hovedstad i et udenlandsk luftfartsselskab.

Taxamande lægger hendes kønne og præsentable ydre sammen med hendes unge alder, gætter på hendes job – og dumper til den lille feminist-prøve.

Nej, hun er ikke stewardesse, som alle gamle mænd ville gætte på. Hun er pilot. En af dem, der har ofret ca. en million på sin uddannelse og må rejse derhen, hvor jobbet er. Og det er, som alle ved, ikke en glamour-branche i disse år. Og så fortæller hun mig, at hun lige har kysset sin lille søn på halvandet år – farvel for at arbejde nogle dage nogle tusinde kilometer væk i nogle tusinde meters højde.

 

– Jo, siger hun, det e ren solid opgave at få det her projekt til at hænge sammen. Men sådan er virkeligheden. Men oftest er han med på arbejde.

 

Jeg ser underlige billeder…

 

– Min mand er selvstændig og arbejder hjemmefra. Jeg arbejder på deltid. Flyver 5 dage og har to uger fri. Så tager min mand med på mine arbejdsdage og vi er så en samlet familie i nogle dage – bare i et andet land. Flyselskabet har det find med, at jeg er på deltid. Og jeg vil selvfølgelig gerne lave det arbejde jeg er uddannet til. Og så har jeg indtil videre travlt at blive kaptajn, selv om jeg har været ansat så længe, at det er ved at være tid til det.

 

Respekt fra taxamanden, der ALDRIG herefter vil glemme, at luftbårne kvinder kan være andet end stewardesser.

 

God dag, Danmark.

– særligt til det frihedskæmpende køn

 

Next ArticleLøgnehistorien: Mødet med Henrik Dahl og det smertelige raseri (1)