Det måtte komme en dag!

I morgen siger jeg farvel til mine daglige kolleger i Virumgade, – taxicentret i Virum. Omkring 100 mand – faste og afløsere, som betjener de 31 sølvfarvede taxier med det grønne logo.

Årene er gået som et fingerknips. – Til august er det 5 år siden jeg tog mit erhvervskort og flyttede min opmærksomhed fra domptør-rollen i den rimeligt rå medieverdenen til jobbet som taxichauffør – skrivende taxichauffør med udgangspunkt i vognmandsfællesskabet i idylliske Virum.

Hvis man skal tro Joachim B. Olsen og alle de andre koboltblå, liberalistiske prædikant i politik, udgør mit arbejdsliv en tidslomme. – Den sidste sjat af industrisamfundet, inden taxibranchen afløses af deleøkonomi og selvkørende biler. UBER var bare en begyndelse. Forude venter døden. Og lige om lidt vil mine børnebørn grine højlydt af disse helt usandsynlige tider, hvor bedstefar holdt døren for de gamle koner, drøftede arbejdslivet med erhvervsfolk og hjalp berusede teenagere hjem fredag morgen. Et par timers søvn, inden de skal optræde på skolerne og gymnasierne som blomsten af Danmarks ungdom.

Er du med, venter paradiset…..

I den sidste tid – ja hele dagen i går i forbindelse med 1.maj – har medierne og deres kommentatorer acceleret snakken om ” … den 4. industrielle revolution … ”. Robotterne kommer. Endelig vil vi opleve det kapitalistiske himmerige på jord . – Altså for dem der klarer disruption – en forandring på niveau med Jesu Kristi genkomst.

Er du med, venter paradiset.

Er du imod, er du fortabt i den globale kappestrid på vækst og magt.

 

I Virumgade står vi hver morgen og eftermiddag på jorden og venter på at afløse!

Mine kolleger de sidste knap 5 år ligner ikke de sociale zombier, som Joachim og disrupterne beskriver. De udgør derimod en spejling af menenskelig forskellighed i alder, politik, klasse-tilhørsforhold, etnicitet.

Jeg kan ikke nå at nævne alle personlighederne selv om jeg har lyst til at give dem et kram lige nu.

 

Iraneren ”A”, der helt angiveligt har et større intellekt end stillingen som chauffør reelt kræver. Han ligner ”Søvnig” i de syv små dværge – han vender sig aldrig til de tossede arbejdstider i det råkolde kongerige mod nord. Men her slap han for at blive slået ihjel og jeg har flere gange drøftet hans historie som flygtning fra det rædselsfulde præstestyre.

”Fuglekongen”, som har en fortid som top-chef i IT-branchen – men som har en usædvanlig hobby som en af Europas bedste dommere – i Undulater. Han fremavler selv sin usædvanlige samling af udstillingsundulater.

Og så er der ”L”, som har rejst Europas tyndt i sin lastvogn – med travheste og har kongerigets største samling af frække historier.

For slet ikke at tale om Jahja – den unge dansk-palæstinenser, som jeg fortalte om på Facebook, da jeg inviterede ham til Julemiddag i februar. Han havde aldrig smagt and med sovs, hjemmelavet rødkål og hele svineriet. Vi har brugt timer på at tale om leve uden et egentligt hjemland og om at styre sin vrede overfor denne uretfærdighed. Og så – vi har en fælles reference: Hans farfar var rytter-soldat i den engelske imperiehær i Palæstina i tiden op til anden verdenskrig – i netop det område, hvor min egen far var FN-officer midt i 60’erne.

Inden sommer skal jeg til palæstinensisk gengældelsesmiddag hos ham og hans familie.

Eller den old-kristne iraker ”B”, den tidligere guldsmed, der ustandseligt taler om glæden ved en god Whiskey – for lige at lægge lidt afstand til det puritanske Islam, der reelt gør det umuligt for ham at overleve i sit arabiske hjemland.

Undskyld, – jeg er til fredagsbøn

Og min rare kollega “S”, ”natmand” i de sidste par uger  – den finansuddannede indvandrer, der i sidste uge sendte mig en SMS, som jeg ikke tidligere har fået:

– Undskyld jeg ikke kan svare på telefonen, men jeg er til fredagsbøn i moskeen!

”CS”, der er cand scient. adm. fra RUC. Akademisk kandidat i offentlig forvaltning. Da han stod uden job i en periode, slog han sig på taxikørsel. Han vil hade, jeg skriver det, men han er en del af eliten i branchen, hvis man måler på indtjening. Han har givet mig nogle af det bedste samtaler om politik, samfund og erhverv.

Så er der smukke-”C”, som har fløjet og lavet forretninger i Afrika. Han er stedets flotteste man d – bare 70 år. – Og så kan han stadig banke sine voksne drenge i tennis!

 

 

Hovedpersonen i mit taxiliv er min natmand gennem de fleste af årene, Morten M. Aldersmæssigt kunne han være min søn – men i den rullende virkelighed er vi brødre. Han er tidligere shippingmand og lige så blå som jeg er rød. Men til helvede med den rådne politik, der er fuld af fordærv på mange fronter. Morten har været min sparringpartner i taxilivet – og den klareste kritiker af mine skriverier. Og så har vi bygget vores egen fantasiverden over drømmen om, hvordan taxibranchen kunne være.

Jeg bukker dybt for mine kolleger i Virum og siger tak for, at granitperkeren fik lov til at være ven og chauffør-kollega – og ikke bare en skide journalist på eskursion i den uddøende arbejderklasse. Medieshowet er de aldrig gået på røven over – og det har været en velsignelse.

 

God morgen, Danmark

– ikke mindst i Virum og omegn

 

 

PS: Om jeg holder op? – nej, nej, nej, jeg er endnu for ung til folkepension. I fremtiden skal Taxamanden køre for vognmanden i Slangerup.