Jeg kørte med min hidtil mest originale passager i går. Vedkommende var under ledsagelse af en nær slægtning. Og da jeg bad om og fik tilladelse til at forevige den 24-årige passager og har lagt billedet ind på min blog, er anonymiteten li’som brudt. Det er derfor magtpåliggende for mig, at understrege, at dette brud på anonymiteten, som jeg ellers følger i stort set hvert essay på min blog – er aftalt. Offentliggørelsen ER clearet hos de nærmeste ”pårørende”
Der er nemlig alvorlige erkendelser på spil, som i mange andre tilfælde har pådraget hovedpersonerne dybe traumatiske eftervirkninger sene i livet.
Det er kønsidentiteten, der er emnet….
Leopold hed han, til han fyldte 14 og kønsmodnedes.
Så begyndte Leopold at lægge æg.
Og så måtte Leopold skifte navn til Sissi.
Leopold er en papegøje og kønsbestemmelsen af denne fantastiske til tider talende fugl kan altså slå fejl. Og således blev hanpapegøjen til en hun.
Ejerinden er en stærkt karismatisk og humoristisk kvinde, som allerede ved bestillingen havde angivet den særlige dyretransport. Så da jeg først på eftermiddagen modtog den elektroniske køreordre var jeg klar over, at dette vil blive et lidt usædvanligt møde.
En sådan besked får straks humøret til at stige hos den legesyge taxamand. Midt i denne absurde tidsalder, hvor Putin leger Stalin og de danske ministre skiftes ud som engangsbleer, er der intet skørt i at køre med en papegøje.
Sissi holder godt nok sin kæft hele vejen, selv om jeg havde planlagt at få hende til at sige
TAXAMAND. Men hun har det lidt skidt for tiden og anledningen til taxaturen er faktisk et dyrlægebesøg.
Sissi er i dag 24 år og arten kan blive op over 80 år. Så det bevingede dyr følger ganske tæt den almindelige, menneskelige levealder
— Når hun ikke har det så godt, reagerer hun med tavshed, siger Sissis ”menneske-mor”. Sådan er det bare. Hun har lige været syg med maven, og der skal ikke så meget til, før hun reagerer med at blive lidt sløj. Bare en smule mug på en af de korn, hun får, så kan det ske. Men hun er på vej op igen-. Det kan jeg mærke. Men tager godt nok ingen chancer, siger min talende passager og kigger på mig med alvor i spejlet.
Det er hverken tilfældigt, at Sissie startede med at få navnet Leopold og siden skiftede til netop Sissi. De af mine læsere, som har bare en smule forstand på kultur – ikke mindst operette-verdenen – vil i hvert fald nikke genkendende til, at Leopold er ”Ja-ja-ja, nu komme jeg …”-tjeneren fra ”Sommer i Tyrol”. Sissi er hovedpersonen i en anden operette om den østrigske kejserinde Elisabeth. – Og min menneske-passager denne eftermiddag har en fortid som sangerinde i koret på Amagerscenen.
Derfor måtte navnet til hendes kæreste kæledyr naturligvis hentes fra musikkende verden. – Uanset fuglens faktiske køn.
Min menneske-passager er kort og godt en herlig dame på 80 år lige om lidt. Selv om hun selv er dårligt gående, har den alder ikke sat sig som et handicap på sjælen. Hun giver taxamanden en hurtig og grundig gennemgang af papegøjens liv og levned.
Sissi er i dag 24 år og arten kan blive op over 80 år. Så det bevingede dyr følger ganske tæt den almindelige, menneskelige levealder. Men det kræver altså at man passer godt på fuglen. For selv om dens øjne er skarpe og selvbevidste, ER Sissi lidt sart.
Den der med aldersforskellen på de to, lader vi ligge i en ikke artikuleret høflighed, der jo rejser spørgsmålet, hvem der en dag skal tage sig af den tidligere Leopold, der blev til Sissi.
Til gengæld få vi en snak om den vanvittige fremtidsvision, at menneskeracen i fremtiden kan blive snesevis af år mere end hundrede år.
Den 60-åroge taxamand og den snart 80-årige passager er enige om, at visionen er rædselsvækkende.
Da turen er ved at være slut siger hun det, jeg selv tænker: Selvfølgelig håber jeg, at blive en endnu ældre kone. Men jeg har sgu ikke lyst til at leve i en verden, der vil være så forandret, at den ikke længere er min. Så en dag er det slut, og det er, som det skal være.
Og min passager er stadig spillevende. Da hun har betalt for køreturen og jeg har hjulpet hende ud af taxien beder hun ufortrødent, om jeg ikke vil give hende en arm, lidt hen ad gaden og ned i kælderen, hvor trappetrinene er høje og farlige for en gangbesværet.
Jeg får straks dårlig samvittighed over ikke selv at have været først med tilbuddet og bjæffer et ydmygt, – naturligvis!
Jeg har altid været vild med kvinder, der selv tør inklinere.
På vejen – hen ad fortovet, ned i kælderen, hyggesnakker jeg med den tidligere operettesangerinde.
Føler mig lidt som medspiller med fruen under den ene arm – og i den anden hånd: papegøjen i bur.
Jeg ville have givet en gratis tur for at høre fruen synge – og Sissi snakke.
Først hed han Leopold – så skiftede hun navn….
Jeg kørte med min hidtil mest originale passager i går. Vedkommende var under ledsagelse af en nær slægtning. Og da jeg bad om og fik tilladelse til at forevige den 24-årige passager og har lagt billedet ind på min blog, er anonymiteten li’som brudt. Det er derfor magtpåliggende for mig, at understrege, at dette brud på anonymiteten, som jeg ellers følger i stort set hvert essay på min blog – er aftalt. Offentliggørelsen ER clearet hos de nærmeste ”pårørende”
Der er nemlig alvorlige erkendelser på spil, som i mange andre tilfælde har pådraget hovedpersonerne dybe traumatiske eftervirkninger sene i livet.
Det er kønsidentiteten, der er emnet….
Leopold hed han, til han fyldte 14 og kønsmodnedes.
Så begyndte Leopold at lægge æg.
Og så måtte Leopold skifte navn til Sissi.
Leopold er en papegøje og kønsbestemmelsen af denne fantastiske til tider talende fugl kan altså slå fejl. Og således blev hanpapegøjen til en hun.
Ejerinden er en stærkt karismatisk og humoristisk kvinde, som allerede ved bestillingen havde angivet den særlige dyretransport. Så da jeg først på eftermiddagen modtog den elektroniske køreordre var jeg klar over, at dette vil blive et lidt usædvanligt møde.
En sådan besked får straks humøret til at stige hos den legesyge taxamand. Midt i denne absurde tidsalder, hvor Putin leger Stalin og de danske ministre skiftes ud som engangsbleer, er der intet skørt i at køre med en papegøje.
Sissi holder godt nok sin kæft hele vejen, selv om jeg havde planlagt at få hende til at sige
TAXAMAND. Men hun har det lidt skidt for tiden og anledningen til taxaturen er faktisk et dyrlægebesøg.
— Når hun ikke har det så godt, reagerer hun med tavshed, siger Sissis ”menneske-mor”. Sådan er det bare. Hun har lige været syg med maven, og der skal ikke så meget til, før hun reagerer med at blive lidt sløj. Bare en smule mug på en af de korn, hun får, så kan det ske. Men hun er på vej op igen-. Det kan jeg mærke. Men tager godt nok ingen chancer, siger min talende passager og kigger på mig med alvor i spejlet.
Det er hverken tilfældigt, at Sissie startede med at få navnet Leopold og siden skiftede til netop Sissi. De af mine læsere, som har bare en smule forstand på kultur – ikke mindst operette-verdenen – vil i hvert fald nikke genkendende til, at Leopold er ”Ja-ja-ja, nu komme jeg …”-tjeneren fra ”Sommer i Tyrol”. Sissi er hovedpersonen i en anden operette om den østrigske kejserinde Elisabeth. – Og min menneske-passager denne eftermiddag har en fortid som sangerinde i koret på Amagerscenen.
Derfor måtte navnet til hendes kæreste kæledyr naturligvis hentes fra musikkende verden. – Uanset fuglens faktiske køn.
Min menneske-passager er kort og godt en herlig dame på 80 år lige om lidt. Selv om hun selv er dårligt gående, har den alder ikke sat sig som et handicap på sjælen. Hun giver taxamanden en hurtig og grundig gennemgang af papegøjens liv og levned.
Sissi er i dag 24 år og arten kan blive op over 80 år. Så det bevingede dyr følger ganske tæt den almindelige, menneskelige levealder. Men det kræver altså at man passer godt på fuglen. For selv om dens øjne er skarpe og selvbevidste, ER Sissi lidt sart.
Den der med aldersforskellen på de to, lader vi ligge i en ikke artikuleret høflighed, der jo rejser spørgsmålet, hvem der en dag skal tage sig af den tidligere Leopold, der blev til Sissi.
Til gengæld få vi en snak om den vanvittige fremtidsvision, at menneskeracen i fremtiden kan blive snesevis af år mere end hundrede år.
Den 60-åroge taxamand og den snart 80-årige passager er enige om, at visionen er rædselsvækkende.
Da turen er ved at være slut siger hun det, jeg selv tænker: Selvfølgelig håber jeg, at blive en endnu ældre kone. Men jeg har sgu ikke lyst til at leve i en verden, der vil være så forandret, at den ikke længere er min. Så en dag er det slut, og det er, som det skal være.
Og min passager er stadig spillevende. Da hun har betalt for køreturen og jeg har hjulpet hende ud af taxien beder hun ufortrødent, om jeg ikke vil give hende en arm, lidt hen ad gaden og ned i kælderen, hvor trappetrinene er høje og farlige for en gangbesværet.
Jeg får straks dårlig samvittighed over ikke selv at have været først med tilbuddet og bjæffer et ydmygt, – naturligvis!
Jeg har altid været vild med kvinder, der selv tør inklinere.
På vejen – hen ad fortovet, ned i kælderen, hyggesnakker jeg med den tidligere operettesangerinde.
Føler mig lidt som medspiller med fruen under den ene arm – og i den anden hånd: papegøjen i bur.
Jeg ville have givet en gratis tur for at høre fruen synge – og Sissi snakke.
God morgen, Danmark
– Med og uden stemmer
Taxamand
Next ArticleMandfolk der finder andre stier