Det kræver sin mand.

TAXAMAND!

Ethvert indtryk af, at jeg indtager offerrollen disse nætter i december er utilsigtet. For at være taxichauffør, når tsunamien af julefrokoster rammer dagligdagen og især – natten – er ikke for klynkende amatører. Indtrykket er ikke mindst skabt af medfølelse med en anelse frygt fra mine nærmeste. Og nysgerrighed fra mine kunder.

Hvordan er det egentlig at være menneske-transportør, når Danmark gå amok i december. Når vi kaster bort titler og klasseforskelle og hengiver os til alkoholisk fortabelse og drømmen om et stjålent kys på udebane.

Det korte svar er – ”Skide sjovt, Egon!”

Jeg kan bedst forklare ved at løfte en flig af fortæppet for den natlige virkelighed i vogn 1-0024 – og præsentere jer for Julefrokosternes 5 arketyper:

”Julebukken”, ”Gentleman”, ”Bitter-diller” ”Anstandsdamen” og ”Færdig”,

 

 

JULEBUKKEN.

Ham og hende er der flest af.

Det startede århundreder tilbage i middelalderens julestuer, der hvor end ikke kristendommen kunne rense folkelivet for hedenskab, druk og synd. De lystigste klædte sig ud som en julegedebuk med referencer til djævlen selv – og vandrede fra hus til hus for at tiltuske sig mad og drikke. Festen fortsatte i de såkaldte Julestuer, hvor karle og piger slap festen og – fortæller overleveringen – sexlivet løs i den kolde og mørke tid op til jul. I dag kalder vi det julefrokost, og bukken er forklædt som nydeligt menneske i jakkesæt, eller rober i en velduft af parfumer.

Den moderne julebuk har samme strategi som julestuen. Det hele tager udgangspunkt i gemytlighed. Men det er en del af oplevelsen, at vi ikke er helt sikker på, hvor festen ender.

 

GENTLEMAN.

– men så holdes tungen indenbords og hænderne når ikke længere end til skuldrene

Civilisationen er ikke uddød, og der er overraskende mange af dem.

Gentlemanden eksisterer lykkeligvis i begge køn. Men jeg lægger mest mærke til hankønnet, fordi vi må bære så megen kollektiv skyld i disse tider.

Det moderne handyr har styr på drifterne. Han lægger måske armen om kollegaen på bagsædet – men i et udtryk for omsorg og varme – ikke vulgær forførelse. Måske et kys – men oftest på kinden, når der skal siges farvel. Sjældne gange på munden, – men så holdes tungen indenbords og hænderne når ikke længere end til skuldrene. Ingen erotiske frontalangreb her – allerhøjst en investering i en fremtidig flirt

Taxamanden elsker den universelle gentleman, der gerne kører lange omveje for at følge kollegaen sikkert hjem.

 

 

BITTER-DILLER.

Narrefisser hele bundtet i en tid, hvor man ikke kan gi’ hende et klap i røven…

Her møder du julefrokosternes reptilhjerne.

Det er kraftstjeleme uretfærdigt, at hun forsvinder hjem – borddamen . Når han nu har investeret så megen opmærksomhed i hende. Men sådan er det med damer i dag. Narrefisser hele bundtet i en tid, hvor man ikke kan gi’ hende et klap i røven, uden at man skal stilles for en folkedomstol. ”Bitter-diller” bruger ikke mange ord. Han kigger bare på mig et sekund – men med skuffelsens vemodige øjne. Herefter har han kun et skud tilbage i frokost-bøssen.

Han tager hjem til konen.

 

ANSTANDSDAMEN.

Hun er forførelsens dygtigste tryllekunstner. Hun – og der findes kun ganske få mandlige anstandsdamer – kan omsætte rå drift til intelligent flirt. Det handler kun sjældent om moralske pegefingre – og mest om sund fornuft og menneskekundskab.

”Flot arrangement og dejlig mad i år”. ”Hvor var det en hyggeligt i aften”. ”Du er sgu en hyggelig fyr”.

”Hils derhjemme”.

Han er lidt skuffet, men respekten er intakt.

 

FÆRDIG. (helt færdig)

 

– Kømmetæhælløw!

 

Jeg forstår ikke et ord af, hvad manden siger. Er han en fuld svensker, der er bekymret for at komme i helvede?

Jeg spørger en gang til og får bare sammen svar, som følges af en bøvs, mens hans hoved falder slapt over mod vinduet

 

– Kømmetæhælløw!

 

Jeg stopper taxien. Tænder lyset, lægger hånden på hans skulder, Han vender Ansigtet mod mig og jeg forsøger med mundaflæsning, mens han messer den uforståelige køreordre.

Men jeg kan det her pis og har undervist i interviewteknik, – også den slags, der mere har karakter af et forhør. Jeg leder efter navne og geografiske kendetegn midt i de alkoholiske koder, mens han udsender dunster af tobak og alkohol. Så henter jeg plastikposer fra bagagerummet, HVIS det nu skulle gå galt.

 

Han bruger den sidste rest af forbindelse mellem hjerne og mund. Og pludselig forstår jeg det.

 

– Kør mig til Herlev!

 

God Jul!

 

 

– – –

 

Du er velkommen til at dele min klumme. For TAXAMANDEN elsker trafik – også juletrafik 😊