Hvis der er ét ord, du skal være forsigtig med her i livet – så er det ordet ALDRIG!

Der er andre farlige ord som f.eks. –  LOVER. Det viste sig at blive en hård nød for vores tidligere statsminister, der for evigt vil være knyttet til ikke at holde, hvad hun lovede – altså det ord, som jeg personligt er ved at brække mig over – løftebrud. Lars Løkke har løst problemet ved at erstatte løfter med hensigtserklæringer. Så når det, han gerne ville, ikke kan blive til noget, skyldes det ikke hans eget svig – men mindretalsregeringens afhængighed af støttepartierne.

Nogle ville måske sige, at man også skal være forsigtig med ordet ELSKE. – Jeg elsker dig. Men ordet elske har med tiden gennemgået en forvitring. I dag kan man i mails og på nettet sige – jeg elsker dig til venner og veninder – med den nuance, at ordet nærmest er blevet en forstærkning af ”jeg ka’ li’ dig”. Og så den meget pessimistiske kendsgerning, at handlingen – at elske – så at sige er provisorisk: Jo, jeg elsker dig, men det er ikke sikkert, jeg har det på samme måde i morgen eller næste år.

Men ordet ALDRIG skal man være særligt tilbageholdende med. For man kan komme til at æde det i sig noget så grundigt.

At min næste kunde har et specielt forhold til begrebet, finder jeg ud af i en god, lang snak om mænd og vores frihedstrang. Inden skal vi dog aflevere en skolepige på 10 år ved toget. Hun skal på skolerejse.

Det må være hans datter?

– Nej, pigen er konens fra hendes første ægteskab.

Selvfølgelig!

Det handler om kærlighed. Kærligheden til den eneste ene.

Han havde ikke ligefrem artikuleret det over for sig selv, – at han ALDRIG ville ind i det forpligtende, kvælende parforhold. Men han udlevede det i praksis. Og ægteskabet? – Det ville vel nærmest være en sanktion på linje med en behandlingsdom eller fodlænke. At være forbundet til den samme kvinde, prioritetsgæld og ansvaret for børn i en verden, der lige nu ser ud til nærmest at falde fra hinanden.

Helt ærligt: Hvilken fri mand drømmer om regler og tøjler – og forpligtende sex, indtil også den er blevet triviel.

 

I bakspejlet kan jeg se, at han ser træt ud. Men jeg hører også om et liv, der tog en helt anden drejning end den planlagte. Eller rettere, – det var slet, slet ikke planlagt, at han denne morgen skulle vækkes så tidligt.

Det blev han, men Ikke af endnu en blind-date og ikke af en pludselig erotisk raptus.

Hun ER dejlig og smuk, det må han indrømme. Men hun er ikke hans elskerinde. Hun er hans ægteviede hustru!

Og som sagt, hun sov så trygt, at hun kun formåede at give ham et albuestød for at vække ham. Vågen blev han først, da lillebror græd og lige skulle have dynen lagt tæt, rundt om sig og så sutten på plads.

 

Er det bare hendes yndige måde at sove på og slippe for moderforpligtelsen lige nu?

 

Giftes – ALDRIG!

Børn – ALDRIG!

 

Han fortrængte det farlige, løfterige ord, mens han traskede som en Zombie tilbage til dobbeltsengen og kiggede nogle sekunder ind i det ansigt, der ændrede hans idealistiske erklæringer til dagligdag i de velstilledes forstad.

Sig mig engang – smiler hun?

Eller er det bare hendes yndige måde at sove på og slippe for moderforpligtelsen lige nu, midt om natten?

 

 

Selv har jeg afskaffet ALDRIG-ordet. Jeg har simpelthen måttet æde det i mig så ofte, at jeg i årtier har holdt det indenbords.

Jeg blev selv skilt for mere end 20 år siden fra mine børns mor. Ikke ond krig eller økonomiske opgør. Ikke bitterhed. Men jeg besluttede mig for, at jeg ALDRIG ville gå ind i et ægteskab igen uden store og årelange overvejelser. I virkeligheden havde jeg mest lyst til ikke endnu engang at afgive evighedens løfte. Lige indtil jeg inviterede mine børns børnehaveklasselærer til en kulturaften. Koncert med Eric Clapton, verdens bedste rockguitarist. Herefter varede mit ALDRIG ca. en uge til nok en koncert, nu med Bryan Adams. Så var jeg gennemforelsket i den smukke, langbenede brunette, der nu er min ægtevidere kone.

Nå, vi blev kærester, – men ingen af os ville flytte sammen i nærmeste fremtid – ALDRIG. Måske skulle vi være et moderne par med hver sin bopæl. Men efter et år efter var vi en ny, en af disse sammenbragte familie. Stor lejlighed, hver med vore børn – men udadtil lignede vi, – nej, blev vi et lykkeligt ægtepar med tre tøser på seks, otte og ti.

Det var et hurtigt overstået ALDRIG

 

Min passager denne morgen er blot lige startet på rejsen fra frihedens enegang til ægteskabets lænker. Og trods træthedsrynkerne i panden ser han ikke ud til at leve et liv i lidelse.

Hans aura er langt mere i familie med en synlig glæde end forbitret fortrydelighed.

 

Jeg elsker, ergo er jeg ikke ene om at bestemme

– Jeg er sgu nok allermest forskrækket over, at det hele kunne gå så hurtigt.

Jeg har et profileret arbejde. Jeg har en god løn og en økonomi. Dengang som en total egoist-økonomi. Jeg var først og sidst en fri mand, som ikke var hæmmet i min beslutningskraft.

 

Han smile og ryster på hovedet – på én gang.

 

– Og så møder jeg kvinden i mit liv. Fraskilt med to børn. Jeg forelsker mig vildt og ustoppeligt og det kunne bare ikke være anderledes. Inden vi fik set os om, var lillebror på vej. Nu skulle jeg være far. Trods denne uplanlagte frihedsberøvelse i flere faser, er sandheden, at jeg vel nærmest er lykkelig. Totalt bundet op af ufrihed, forpligtende økonomi og aftaler på andres betingelser. Jeg elsker, ergo er jeg ikke ene om at bestemme.

Og jeg har for evigt afskrevet ordet ALDRIG.

Det kommer ikke i brug mere. – ALDRIG!

 

God morgen, Danmark

– i al kærlig, frihedsberøvelse.