Fra taxamandens klumme i Ekstrabladets magasin EKSTRA:
Det vare li’ godt satans!
Nu har jeg væltet rundt i den menneskelige virkelighed i mere end 60 år. De fyrre af dem som journalist – autoriseret virkelighedsbetragter med eksamensbevis fra journalisthøjskolen i Århus. Og de sidste 2 ½ år som kassedame i et supermarked for transport af mennesker i alle aldre, typer og farver.
Jeg er taxamanden. Jeg bevæger omkring i hovedstaden med forstæder både som den servile butler og den hjemmevante storby-puma. Både nat og dag. Både når livet er surt og så sørgeligt, så jeg næsten kunne græde med mine kunder. – og når det er så sjovt og kærligt, at der er plads til en krammer.
Taxamanden ser alt og hører næsten alt, så der burde ikke være huller i min viden om den nærmeste verden.
Den her morgen kommer jeg ned i et nørdet hjørne og taget ganske fejl.
Jeg anede ikke, at der var noget, der hed Tinder tragedier!
Men det komme jeg tilbage til.
Jeg kører op ad Gothersgade, downtown København lidt over halv fire, tidligt fredag morgen. Jeg har læst lektien og trænet dette kultursammenstød. Endnu mens tandpastasmagen sidder i munden, jeg klar til at køre hardlinerne hjem. De, der har været på druk en hel nat – nogle af dem for at skulle på arbejde om blot et par timer. For mig er det tidligt, meget tidligt op til weekenden – for dem er det først og fremmest meget sent. Og jeg kan stadig provokeres over, at de slutter turen med et go’nat når salutten rettelig burde være go’ morgen. Men ok. Taxichauffører tjener til livets ophold ved at fokusere på kundernes univers.
Taxamanden svigter selvfølgelig en kvinde i nød. Og da slet ikke, når hun er i mine døtres alder
Hun er ung, meget sød – og på spanden! Har mistet sit Dankort, har måttet lukke det – og nu kan hun ikke finde en taxichauffør, der vil køre hende hjem og finde en eller anden løsning. Og så skal det selvfølgelig med i billedet, at hun er temmelig beruset.
Taxamanden svigter selvfølgelig en kvinde i nød. Og da slet ikke, når hun er i mine døtres alder. En dag kunne de står i samme situation.
Vi finder en løsning med bankoverførsel. Mine kolleger ville sige, jeg er håbløs naiv. Men jeg er nu aldrig blevet snydt, når jeg lige har haft tid til at scanne offerets troværdighed trods nattemørke og beruselse. Det er en træningssag. Det tager nogle få sekunderts samtale.
De moralske anfægtelser kan vi tage ved en anden, kedelig lejlighed
Den unge dame er under vejs i en kunstnerisk karriere. Og så har hun en hobby. Det viser sig, at hun er på nettet og Facebook ligesom taxamanden – men i hendes tilfælde i det mest besynderlige øjemed, jeg længe har hørt om. Hun er den helt anonyme bagkvinde til en site og en Facebookside kaldet Tinder Tragedier. Det er nu mere barokt end det er tragisk. TINDER er et net-kontakt-forum, der vel bedst kan karakteriseres som ”net-dating uden forspil”. Systemet henter oplysningerne om dig fra Facebook, så parres du med lignende profiler i nærheden – og klikker I begge ja på baggrund af et foto, er der lagt op til kontakt. Hvis du tør og du vil. De moralske anfægtelser kan vi tage ved en anden, kedelig lejlighed.
– Jeg har jo prøvet det der som masser af mine venner – og virkeligt undret mig over, hvad vi kan finde på at bruge af scoretricks og bemærkninger. Derfor Tinder Tragedier.
Jeg undrer mig gennem morgenen, da jeg et par timer senere nyder kaffe og knækbrød i ventetiden på en parkeringsplads uden for minefeltet. Den nødstedte passager har sat penge ind på min konto og selv surfer jeg gennem kopier af dialoger og scorereplikker på Tinder.
Hvad med den her:
– Hvis jeg var en grævling og du var en gummistøvle, så ville jeg gnaske i dig hele natten
Eller:
– Har jeg set dig på et toilet før?
– Øh, hvad?
– Dir toilet på dit billede minder mig om et toilet, jeg har besøgt før. Hvor er det henne?
Eller:
– Kunne jeg byde på Champagne og nogle fortrydelsespiller?
Og så den lyriske:
– På sådan en oktoberdag, mens regnen pisker mod ruden, og det rusker i træerne. Kravle under dynen med verdens sødeste pige og putte os tæt sammen og varme hinanden. Og mærke nærværet og snakke om alt det vigtige og det ligegyldige. Mens man langsomt fører hånden rundt om hoften og kærtegner dit skønhedsmærke på venstre inderlår. DET er livet …!
Liderlighedens volapyk
Fra taxamandens klumme i Ekstrabladets magasin EKSTRA:
Det vare li’ godt satans!
Nu har jeg væltet rundt i den menneskelige virkelighed i mere end 60 år. De fyrre af dem som journalist – autoriseret virkelighedsbetragter med eksamensbevis fra journalisthøjskolen i Århus. Og de sidste 2 ½ år som kassedame i et supermarked for transport af mennesker i alle aldre, typer og farver.
Jeg er taxamanden. Jeg bevæger omkring i hovedstaden med forstæder både som den servile butler og den hjemmevante storby-puma. Både nat og dag. Både når livet er surt og så sørgeligt, så jeg næsten kunne græde med mine kunder. – og når det er så sjovt og kærligt, at der er plads til en krammer.
Taxamanden ser alt og hører næsten alt, så der burde ikke være huller i min viden om den nærmeste verden.
Den her morgen kommer jeg ned i et nørdet hjørne og taget ganske fejl.
Jeg anede ikke, at der var noget, der hed Tinder tragedier!
Men det komme jeg tilbage til.
Jeg kører op ad Gothersgade, downtown København lidt over halv fire, tidligt fredag morgen. Jeg har læst lektien og trænet dette kultursammenstød. Endnu mens tandpastasmagen sidder i munden, jeg klar til at køre hardlinerne hjem. De, der har været på druk en hel nat – nogle af dem for at skulle på arbejde om blot et par timer. For mig er det tidligt, meget tidligt op til weekenden – for dem er det først og fremmest meget sent. Og jeg kan stadig provokeres over, at de slutter turen med et go’nat når salutten rettelig burde være go’ morgen. Men ok. Taxichauffører tjener til livets ophold ved at fokusere på kundernes univers.
Taxamanden svigter selvfølgelig en kvinde i nød. Og da slet ikke, når hun er i mine døtres alder. En dag kunne de står i samme situation.
Vi finder en løsning med bankoverførsel. Mine kolleger ville sige, jeg er håbløs naiv. Men jeg er nu aldrig blevet snydt, når jeg lige har haft tid til at scanne offerets troværdighed trods nattemørke og beruselse. Det er en træningssag. Det tager nogle få sekunderts samtale.
– Jeg har jo prøvet det der som masser af mine venner – og virkeligt undret mig over, hvad vi kan finde på at bruge af scoretricks og bemærkninger. Derfor Tinder Tragedier.
Jeg undrer mig gennem morgenen, da jeg et par timer senere nyder kaffe og knækbrød i ventetiden på en parkeringsplads uden for minefeltet. Den nødstedte passager har sat penge ind på min konto og selv surfer jeg gennem kopier af dialoger og scorereplikker på Tinder.
Hvad med den her:
– Hvis jeg var en grævling og du var en gummistøvle, så ville jeg gnaske i dig hele natten
Eller:
– Har jeg set dig på et toilet før?
– Øh, hvad?
– Dir toilet på dit billede minder mig om et toilet, jeg har besøgt før. Hvor er det henne?
Eller:
– Kunne jeg byde på Champagne og nogle fortrydelsespiller?
Og så den lyriske:
– På sådan en oktoberdag, mens regnen pisker mod ruden, og det rusker i træerne. Kravle under dynen med verdens sødeste pige og putte os tæt sammen og varme hinanden. Og mærke nærværet og snakke om alt det vigtige og det ligegyldige. Mens man langsomt fører hånden rundt om hoften og kærtegner dit skønhedsmærke på venstre inderlår. DET er livet …!
Jeg tager en bid af mit knækbrød og forstår det.
Jeg aner ikke en pind om forførelseskunst.
Jeg er er bare en udannet, gammel taxi-gubbe.
God dag, Danmark
– og hej smukke!
Taxamand
Next ArticleRo på - han er bare sorthåret!