Hvor lang er afstanden mon mellem frihed og ensomhed?

Jeg ved det faktisk ikke, for jeg har ikke mål den. Slet ikke på parforholds- eller ægteskabsfronten. Jeg er en af de der typer, der grundlæggende ikke har haft de alenlange pauser i fællesskab med en kæreste. Og jeg har derfor også gentagende gange måtte høre på opdragende foredrag, om ”…mænd der ikke kan være alene…” I Begyndelsen, da jeg var yngre, lod jeg mig provokere af bemærkningerne. Også når de kom på det mest tossede tidspunkt: Der hvor man netop VAR alene. En underligt tidspunkt, hvis man netop selv har lyst til at lege

Sidenhen lærte at være totalt ligeglad. Også fordi jeg jo ved, at valget ikke behøver være så entydigt enten-eller. For selvfølgelig kan man – i hvert fald som voksent, modent menneske – både være i parforhold/fællesskab – og være et frit menneske. Det har ikke mindst min kone lært mig. Også på baggrund af nogle underlige eksempler i de frigjorte kredse, hvor jeg selv lever. Hvor der kan opleves kvinder, der bliver sure over, at manden har haft det skide sjovt uden hende. Eller modsat. Mænd som ville have MEGET svært ved, at konen f.eks. tog på en rejse alene.

Underlig, paradoksal civilisation, vi lever i.

Så når nogen i dag kommer med den sædvanlige – og det er næsten altid kvinder –åh, du/I kan altså ikke være alene, vælger jeg det arrogante og selvfede: Det er da ikke min skyld. Jeg har bare ikke kunne være i fred!

Alene på baggrund af hans baggage kan jeg se, at han er en MEGET professionel rejsende. Eller rettere, forstår jeg senere af samtalen: Han rejser nøjagtigt så meget, som han arbejdsgiver kræver af ham. Til tider ”hele tiden” – og oftest over store dele af verden – ikke mindst i Østen.

– Det er blevet min livsform og jeg er for længst holdt op med at bruge energi på at forklare og forsvare det. Sådan er det bare. På den ene side kunne man sige, at jeg er helt i lommen på mit arbejde. På den anden side er det jo også en styrke i mit job nu, at firmaet kan kalde på mig, når de vil. Den gode håndværker kan sælge sig på kvalitet og hurtighed. Skolelæreren på sine gode evner med at opdrage og uddanne børn. Og jeg – maskinmesteren – er den, der kan sendes ud i verden præcist, hvornår det kan være. Om det er hårdt? – Ved du hvad, det er mit arbejde!

…Villa, Vovse og Volvo? Jo Volvo har han -2 stk Volvo Penta …

Han lever kort og godt det frie liv. Og jeg synes på en måde, det ville være et underligt konventionelt spørgsmål at stille, hvorfor i alverden han ikke får sig et liv som alle andre med villa, vovse og Volvo.

Hvorfor skulle mennesker dog ikke kunne vælge det liv, de selv ønsker sig. Og når man betænker, hvor mange, der vælger de almindlige og egentlig ikke er så gode til det. Og måske bryder ud og ødelægger harmonien, fordi de netop ikke magtede den. – Hvorfor så ikke have almindelig respekt for dem, der vælger alternativerne.

Han har ikke en villa – men en udmærket lejlighed i byen ned til fjorden. Vove – det har han så ikke, og med hans rejseaktivitet, ville det nok heller ikke være det klogeste valg. Men Volvo? – Jo, det har han. Hele 2 stk.

2 stk. Volvo Penta-motorer til den rimeligt store motorbåd, der ligger nede i fjorden, hvor der har været sejlet og er gået i land siden Vikingetiden.

– Jamen, jeg er jo maskinmand helt ind i sjælen. Og jeg elsker jo at arbejde med de to fantastiske maskiner i min egen motorbåd. Jeg er nok forudbestemt til at være sømand. Og så er det selvfølgelig en fordel, at når der så en sjælden gang er noget galt med maskineriet, så kan jeg stå på hovedet dernede i ”sumpen” og gøre noget ved det. Så skal jeg ikke på værksted til flere tusinde kroner. Og skal der bruges en ”stump”, kan jeg finde en til den rette pris – eller måske ligefrem selv fremstille den.

– Og så skal du lige se her….

Mekanik-nørden har allerede nye stumper at vise frem, Han er nærmest på vej ud af bilen, foran lejlighedskomplekset, inden taxien står helt stille og bagklappen kan åbnes. Han trækker en af de to store tasker frem og lyner op. Ud trækker han to helt nye kinesiske sammenklappelige cykler. I det blankeste aluminium, med små hjul men med gear, skivebremser og hele svineriet, som hører til en rigtig moderne cykel. Helt nye, super kvalitet – og så til en HELT anden pris end herhjemme

– Du kan sikkert se det for dig, siger ham med en drenget begejstring. De kan ligge solidt sammenklappelige på båden uden at fylde noget. Og når vi så går i land et eller andet sted, er det hurtigt at komme til købmanden.

Efter den lange tur hjem fra netop Kina, skal han bare sove et par timer. Så er det ned til båden. Men allerførst skal han se, om bilen kan starte. Den har stået ubrugt på parkeringspladsen i mere end en time.

Og så kommer bemærkningen til eller svaret på det spørgsmål, jeg ikke ville stille:

– Nu skal ud at slappe af på fjorden. Nu slapper jeg helt af om lidt. Det var selvfølgelig ikke gået, hvis jeg havde børn. Det har jeg ikke og kan gøre nøjagtigt, som jeg vil. Men vi får se, siger han, og minder om, at hans gode liv nu ikke har lukket for andre muligheder.

 

Godmorgen, Danmark

– fri og fro i alle samværsformer