Jeg hørte endnu ekkoet af mine kunder, da jeg sidst på eftermiddagen sad stille ned med en kop kaffe for at få Mercerens summen ud af ørerne. Udover den ellers blide lys fra min Mercedes, var det radioen, der summede i ørerne. Jeg har et klart afhængighedsforhold til radio. Selvfølgelig grundet min fortid, mens især fordi radioen er og bliver taxamandens navlestreng til verden udenfor kabinen. Selvfølgelig har jeg Tablet og Smartphone – Samsung og Android i mit tilfælde. Det kræver, at jeg holder stille. Men radioen har jeg hele tiden.
Men i går blev vi alle – taxamand og kunder – ramt af et akut anfald af journalistisk Bulimi.
Man kunne også kalde det ”Lars-Løkke-forgiftning”. Manden er selv uskyldig i forgiftnings-tilfældet i den forstand, at han ganske givet og meget gerne var den maniske om tale foruden. Den politiske diskussion kan vi tage et andet sted. Men jeg har i gårdagens radioaviser og nyhedsudsendelser aldrig før – tror jeg – hørt en så massiv tsunami af den stort set identiske vinkel på den samme historie.
Går han – eller går han ikke?
Går han – eller går han ikke?
Går han – eller går han ikke?
Da jeg alene lytter til offentligt finansierede stationer kan jeg altså konstatere, at min licens i går gik til dette års mest stereotype dækning på P1, P4 og 24syv. Det underlige er, at hele korpset af kommentatorer, specialister, politiske redaktører og studieværter egentlig blev mindre og mindre klare i spyttet om partiformandens afgang. Mængden af ”…det afgøres jo først i aften..” og ”..alt kan ske…”-bemærkningerne steg ligefrem proportionalt med den stigende dækning.
Og kunderne i taxaen sukkede og bad mig undertiden om at slukke.
Og jeg spørger mig selv med min kritiske, journalistiske sans, om der dog ikke findes anden vinkel – om han går eller ej.
[
“…Taxamanden er ikke i tvivl – Løkke går…”
Klokken 11,23 i går (tirsdag) formiddag tog jeg sagen i egen hånd og neddelte på Twitter, at taxamanden ikke er i tvivl: Løkke går. Klokken 14,49 meldte en sms fra DR-Nyheder, at nyhedsfabrikken ”erfarer”, at Lars Løkke trækker sig på et møde tirsdag aften. Nu – mens jeg skriver disse linjer – er klokken 20,22. Ifølge Berlingske live-blog for 7 minutter siden – altså kl 20,15 – er”… 132 medlemmer af hovedbestyrelsen lige nu er samlet,… ” og der er ”…endnu ikke taget hul på diskussionen om en ny formand…”.
[
Onsdag mrogen kl. 03,37: “…DR og Taxamanden tog fejl – Løkke bliver lidt endnu…”
Og for 39 minutter siden: ”… »Han holder alle muligheder åbne indtil sidste øjeblik,« siger Berlingskes kommentator Thomas Larsen om Løkke til TV2 News…” Jeg sender en kærlig tanke til min tidligere chef-kollega Lisbeth Knudsen. Som nyhedsdirektør hørte jeg hende på bl.a. direktionsmøder at tage klart afstand for journalisternes hang til at citere hinanden og bruge disse horder af specialister.
I dag er hun chefredaktør på samme Berlingske, som er ophav til livebloggen, jeg citerer fra.
Vi er åndeløse i den olympiske disciplin i sportsgrenen nyheder. OK, så lad os bliver i det græske.
Hvorfor lytter man ikke bare til ”Oraklet i Taxi’n”. Til taxamanden.
Han har ret – Løkke GÅR af som formand.
Skal vi vædde?
[
“…Efter svære overvejelser: Taxamanden bliver…”
Jeg tænker på en af dagens mest eftertænksomme kunder, – en bemærkning fra en ung virksomhedskonsulent, som er uddannet med speciale i psykologi fra Copenhagen Business School – CBS. Han arbejder med at skabe bedre ledelse på danske virksomheder. Og måske skulle Lars Løkke have haft en mand som ham indover i stedet for orakleriet og det evige spin, som endnu engang har vist sig både urimeligt dyrt og uanvendeligt.
Det kunne være en velfortjent næsestyver til den evigt talende taxamand. Men det var vist ment som en mere generel eftertanke over tidens journalistiske fetichisme som vi talte om i de tidlige morgentimer på vej til lufthavnen:
– Der er en gammelt kinesisk ordsprog som siger: ”…Hvis jeg tier stille ved jeg mere inden dagen er omme…”
PSPS: Jeg skulle aldrig have lagt mig til at sove. Løkke truede med at blive – og strategien blev en succes. Sådan handler Danmarks kommende statsminister!. Søren Gade græmmer sig og slikker sårene. – Og taxamanden har besluttet at blive……
Oraklet i Taxi’en…
– LUK, sagde manden.
– LUK, sagde kvinden.
– LUK, sagde kunderne
Jeg hørte endnu ekkoet af mine kunder, da jeg sidst på eftermiddagen sad stille ned med en kop kaffe for at få Mercerens summen ud af ørerne. Udover den ellers blide lys fra min Mercedes, var det radioen, der summede i ørerne. Jeg har et klart afhængighedsforhold til radio. Selvfølgelig grundet min fortid, mens især fordi radioen er og bliver taxamandens navlestreng til verden udenfor kabinen. Selvfølgelig har jeg Tablet og Smartphone – Samsung og Android i mit tilfælde. Det kræver, at jeg holder stille. Men radioen har jeg hele tiden.
Men i går blev vi alle – taxamand og kunder – ramt af et akut anfald af journalistisk Bulimi.
Man kunne også kalde det ”Lars-Løkke-forgiftning”. Manden er selv uskyldig i forgiftnings-tilfældet i den forstand, at han gan
ske givet og meget gerne var den maniske om tale foruden. Den politiske diskussion kan vi tage et andet sted. Men jeg har i gårdagens radioaviser og nyhedsudsendelser aldrig før – tror jeg – hørt en så massiv tsunami af den stort set identiske vinkel på den samme historie.
Går han – eller går han ikke?
Går han – eller går han ikke?
Går han – eller går han ikke?
Da jeg alene lytter til offentligt finansierede stationer kan jeg altså konstatere, at min licens i går gik til dette års mest stereotype dækning på P1, P4 og 24syv. Det underlige er, at hele korpset af kommentatorer, specialister, politiske redaktører og studieværter egentlig blev mindre og mindre klare i spyttet om partiformandens afgang. Mængden af ”…det afgøres jo først i aften..” og ”..alt kan ske…”-bemærkningerne steg ligefrem proportionalt med den stigende dækning.
Og kunderne i taxaen sukkede og bad mig undertiden om at slukke.
Og jeg spørger mig selv med min kritiske, journalistiske sans, om der dog ikke findes anden vinkel – om han går eller ej.
[Klokken 11,23 i går (tirsdag) formiddag tog jeg sagen i egen hånd og neddelte på Twitter, at taxamanden ikke er i tvivl: Løkke går. Klokken 14,49 meldte en sms fra DR-Nyheder, at nyhedsfabrikken ”erfarer”, at Lars Løkke trækker sig på et møde tirsdag aften. Nu – mens jeg skriver disse linjer – er klokken 20,22. Ifølge Berlingske live-blog for 7 minutter siden – altså kl 20,15 – er”… 132 medlemmer af hovedbestyrelsen lige nu er samlet,… ” og der er ”…endnu ikke taget hul på diskussionen om en ny formand…”.
[Og for 39 minutter siden: ”… »Han holder alle muligheder åbne indtil sidste øjeblik,« siger Berlingskes kommentator Thomas Larsen om Løkke til TV2 News…” Jeg sender en kærlig tanke til min tidligere chef-kollega Lisbeth Knudsen. Som nyhedsdirektør hørte jeg hende på bl.a. direktionsmøder at tage klart afstand for journalisternes hang til at citere hinanden og bruge disse horder af specialister.
I dag er hun chefredaktør på samme Berlingske, som er ophav til livebloggen, jeg citerer fra.
Vi er åndeløse i den olympiske disciplin i sportsgrenen nyheder. OK, så lad os bliver i det græske.
Hvorfor lytter man ikke bare til ”Oraklet i Taxi’n”. Til taxamanden.
Han har ret – Løkke GÅR af som formand.
Skal vi vædde?
[Jeg tænker på en af dagens mest eftertænksomme kunder, – en bemærkning fra en ung virksomhedskonsulent, som er uddannet med speciale i psykologi fra Copenhagen Business School – CBS. Han arbejder med at skabe bedre ledelse på danske virksomheder. Og måske skulle Lars Løkke have haft en mand som ham indover i stedet for orakleriet og det evige spin, som endnu engang har vist sig både urimeligt dyrt og uanvendeligt.
Det kunne være en velfortjent næsestyver til den evigt talende taxamand. Men det var vist ment som en mere generel eftertanke over tidens journalistiske fetichisme som vi talte om i de tidlige morgentimer på vej til lufthavnen:
– Der er en gammelt kinesisk ordsprog som siger: ”…Hvis jeg tier stille ved jeg mere inden dagen er omme…”
God Morgen, Danmark.
– Fik jeg så ret?
PS: Læs lige den her kl. 16,03 fra DR Nyheder
PSPS: Jeg skulle aldrig have lagt mig til at sove. Løkke truede med at blive – og strategien blev en succes. Sådan handler Danmarks kommende statsminister!. Søren Gade græmmer sig og slikker sårene. – Og taxamanden har besluttet at blive……
Taxamand
Next ArticleSølvrævenes møde.....