Jeg var barn i 60’erne og voksede op 70’erne. Årtier, der med nogen ret tilskrives den røde farve.

Og jeg lagde mange arbejdsår i DR, Danmarks Radio under vingerne af fortællingen om programmedarbejderne – ”de røde lejesvende”. En historie, der nærmest er blevet stærkere i takt med afstanden til den tid, hvor begivenhederne fandt sted.

Hvis man ser på DR i 70’erne og de to følgende årtier, indtil monopolet blev ophævet – som et héle, var det med det ræverøde image noget overdrevet. I min tid har journalisterne først og fremmest være typisk middelstand. Typisk nok var den længste journalist-fravær i en hel måned – en arbejdsgiver-lockout.

Og de røde DR-medarbejdere er for længst forduftet – de fleste gået på pension

Sort er det nye sort. (Ganske tidstypisk er den allerede slidte kliché det nye sort hentet fra modeverdenen.)

Jeg mærkede den iskolde, sibiriske brise i Merceren, da jeg lyttede til en af de mange, nye medieplatforme på den national-borgerlige bølge i sidste uge.

”Je suis Jalving” hedder 24syv sommerprogrammet, som har historikeren og bloggeren Mikael Jalving som vært. Men i sidste uge afløste et andet højrefløjskoryfæ, teologen og journalisten Iben Thranholm. Hun er – udover at have været vært på religionsprogrammer i DR – kendt som en stærk beundrer af Putin og som konverteret katolik. Hun overhaler den nye pave Frans langt højre om, hvad hun da heller ikke lægger skjul på. Heller ikke når hun laver public service journalistik. Gennem udsendelsen omtalte hun ham flere gange på en måde, som jeg vil karakterisere som hånlig eller i hvert fald overbærende. Ikke mindst i pavens forståelse for flygtninge.

Den tidligere jesuitermunk er en slags rød lejesvend i Thranholms univers.

 

Det interessante er ikke, at højrefløjen og deciderede reaktionære kræfter vender tilbage igen og igen. Den evige sinuskurve mellem at putte sigi angst for fremtiden eller gå ind i den, mellem fremskridt og stilstand har altid eksisteret. Og det skal give omvæltninger.

I disse år og i denne sommer har vi set det så tragisk i de religionsforvirrede og -fascistiske angreb på uskyldige i Frankrig og Tyskland. Morderne har været inspireret eller dirigeret af de sorteste kræfter i Islam efter samme utålelige logik som den europæiske venstre-ekstremisme i 70’erne i Bader-Meinhof-gruppen eller ”De Røde Brigader”: ”Vi skaber kaos, indtil systemet bryder sammen og VI – de sande proletarer, os med den sande tro – kan nybygge staten fra en ny begyndelse.

Den logik kommer aldrig til at gælde i en oplyst og fri verden. Men det er en meget ubehagelig konsekvens, at den er som benzin på højrefløjens bål. Og den bliver hurtigt højrefløjens alibi -. Fra Beruftsverbot til mistænkeligegørelse af religioner og hele folkeslag

 

– Der kan I jo selv se, siger dens repræsentanter og slår ud med hænderne. Og med den viden, at også nazismen kunne være styrtet, inden den smadrede Europa, (og det er der faktisk historikere, der mener seriøst ..) kan også JEG mærke, at angsten for at være en nyttig idiot også rammer mig, – hver gang.

Hvad nu, hvis de rammer Nørreport Station næste gang?

Mange af mine kunder i vogn 2282 tænker det samme.

Hvornår rammer det os?

 

Frygten giver højrefløjen kronede dage – også i Danmark. Det ikke tilstræbt, og det er uundgåeligt.

 

To billeder:

De ene snapshot har jeg som nævnt taget, da jeg, som så ofte før, lyttede på 24syv i sidste uge. Den kanal er nærmest kemisk renset for resterne af røde lejesvende. Kanalens dygtige direktør, Jørgen Ramskov, der selv har en fortid på den yderste venstrefløj, har bevidst eller ubevidst gjort så megen afbigt for sine og andres politiske synder, at radiostationen ikke alene er et udmærket monopolbrud på public service. – Den er reelt også blevet Danmarks borgerlige taleradio. Politiske profiler som Morten Messerschmidt har som studievært, kæledægge i mange andre programmer – direkte kunnet styrke sin stilling som Pasrlamentsmedlem og EU-modstandens danske korsridder. Og den Mads Holger, der kom så tragisk af dage, brugte æteren til sin egen talerstol for nykonservatismen, som han forsøgte af blive missionær for

Og i næste bølge kan nye højrefløjs-personligheder tage nye skridt fremad – altså bagud!

 

Vi genhører også Carl Mar Møller, maskulinitetens kloge kone

Programmet i sidste uge var et slående eksempel på, at ”medgang-giver-svækkelse”. For sjældent har 24-syv dog præsenteret et lignende, slasket debatprogram (http://www.radio24syv.dk/programmer/je-suis-jalving/14144595/je-suis-jalving-29-07-2016/) Groft i tonen men uendeligt slapt i ny viden og dokumentation. Bare et par eksempler, fra emnet ”maskulinitetens deroute” – (hvorfor vi lader landet åbent for det muslimske patriarki). Vi møder direktør Asger Aamund, der nu kan udleve sin ungdomsdrøm om at være skuespiller. Han startede med at stille op i lædertøj på forsiden af Euroman. Nu er det de latterlige politikere i ind- og udland og, EU og Islam, han slår ud mod. Vi genhører også Carl Mar Møller, maskulinitetens kloge kone. Psykoterapeuten og han små-klynkende budskab om den undertrykte mand. Imens spørger den hektiske Thranholm flere gange andre på telefon, om de vil gå i krig for vores kultur eller i hvert fald beskytte vore kvinder med vold og magt. Alt imens hun klapper nogle på skulderen, når de siger det, som Iben synes er rigtigt.

Gammel vin fra gamle krukker. Hårrejsende dårlig journalistik. Propaganda fra en tid, vi forhåbentlig aldrig vender tilbage til.

Men helt uforstyrret i en tid, hvor sort er det nye sort.

Jeg bebrejder ikke, at Aamund, spiller på de violiner, han ikke tidligere havde tid til. Eller at Carl-Mar søger kunder til sine mudderbade og bare røvballer deroppe i Nordsjælland. Men hvor er det dog slapt, at divertere radiolytterne med rigid propaganda og dårligt håndværk.

Je suis payeur!

Jeg er med til at betale regningen.

 

– – –

 

Martin Henriksen blev således ikke stegt eller brændt på bålet. Han garnerede sig selv, så han faktisk lignede en, der sad på en kogeplade

En anden profil fra det nye sort, Martin Henriksen, blev interviewet i DR2 Deadline lørdag. Her ordentligt håndværk af Niels Krause-Kjær (Og roligt nu, Han er tidligere pressechef for de konservative og er formentlig blå helt op under neglene).

 

Martin Henriksen blev således ikke stegt eller brændt på bålet. Han garnerede sig selv, så han faktisk lignede en, der sad på en kogeplade

Han fik taletid og begavede spørgsmål om den ubehagelige kendsgerning for DF, at de nu er i fare for at blive overhalet højre om. Ingen sved på panden – men de røde kinder blev rødere og rødere, mens manden talte mere og mere sort i politisk forstand.

Et nyt indslag i konkurrencen om ejerskabet til ”det nye sort”. DF kan sagtens matche Dansk Samling og de Nye Borgerlige, og han lovede en lind strøm af stramninger.

Først oplevede Danmark DF’s succes med at trække hele det danske centrum-højres indvandrer- og EU politik ud på fløjen.

Næste skridt bliver de Nye Borgerliges trækken DF bort fra den halv-socialdemokratiske socialpolitik – godt hjulpet af LA’s nyliberalister.

 

Det nye sort er slet ikke sort nok endnu.

 

Velkommen hjem fra ferie, Danmark.

Det var lummert og overskyet, mens du var væk!