Taxamandens klumme bringes i dag´ogtså i avisen.dk, som er en af Danmarks større nyhedssites
Der er forhold her i livet, som Taxamanden undrer sig mere og mere over.
En af dem er kundernes næsegruse – fascination af journalister og journalisternes verden. Jeg bruger med vilje ikke ordet beundring. For både i selskabslivet og i taxien gælder samme regel. Først den åbenlyse nej-hvor-det-altså-være spændende – og så kommer nedturen. Omtalen af journalistik-faget bliver altid fulgt af et eller andet rædselseksempel. Eller allerværst (og jeg kender det både fra min taxiliv og fra områder, hvor jeg har en særlig, faglig viden…) – grimme eksempler på grundlæggende uvidenhed.
I den sidste tid har f.eks. ordet ”personlig assistent” svirret i luften i al balladen om forsvarsminister Carl Holst. Det er helt tydeligt, at det begreb ikke kendes af mange journalister. Ikke de mange, der har set hans daværende personlige assistent (PA) og nuværende spindoktor Christian Ingemann Nielsen – som netop en særligt rådgiver/spindoktor, da Holst var regionsformand. Og det må man ikke – have spindoktorer i det regionale system. Jeg har ingen særlig drift i retning af at forsvare Holst og hans parodi af en spindoktor. Peger bare på, at en PA normalt i erhvervslivet er en højrehånd i en travl hverdag – og at der kan være tale om alle hånde opgaver. Jeg har faktisk i min cheftid haft en PA og sidder nu med koldsved og tænker på, at hun vist nok enkelte gange har hjulpet med bordbestilling til en aftale med konen og måske ligefrem bestilt blomster, hvis jeg var optaget andetsteds. Det var dog det grummeste. Skal seere og lyttere betale for programchef Grunwalds ægteskabs-pleje?
Fy for satan, siger jeg bare.-
Undskyld mig, men jeg er ikke særligt imponeret over den vinkel på Holst-sagen. Selvfølgelig har regionsformand Holst også brugt sin PA til enkeltopgaver i valgkampen. Ligesom Holst har brugt regionsformandsposten som springbræt for sin minister-karriere – eller hvad man nu skal kalde det, som Holst har gang i?
Nej, den virkelige skandale ligger et helt andet sted: At disse ”særlige rådgivere” ofte slet ikke løser opgaven, – at gøren vejen for ministrene lettere. Og så den kendsgerning, at spinkulturen har skabt et nærmest korporativt forhold mellem journalister og de særlige rådgivere, – som ofte selv er tidligere journalister. Den ene dag jagter du historien i sandhedens tjeneste. Den næste planter du en anden historie i en politisk tjeneste.
Det vil jeg vende tilbage til.
Spindokteriet er ofte et luftkastel. Et dyrt et af slagsen. Ifølge Altinget.dk. koster spindokteriet staten godt 13 mio. årligt – plus pension og uddannelse. Og denne blinde tro på, at hvis der bare står en omverdensfortolker, ofte et kommunikationsmenneske på stridsvognen ved ministerens side, så er livet lettere for det pressede regeringsmedlem. Herre Jemini! Hvem tager vare på Holst, når han kommer ud i stormvejr. En tidligere journalist, som ikke bare er ude af stand til at afværge stormvejret men i løbet af nul-komma-fem selv er hovedperson. Ikke mindst fordi han optræder både bondsk og mandschauvinistisk på de sociale medier i forbindelse med en omtale af kvindernes internationale kampdag: ”Tag jeg sammen, kællinger”, skriver han for at understrege, at kvindekønnet selv er skyld i uligelønnen. De kan jo bare bede om noget mere. Det har han selv gjort, skriver han på Facebook, og afslører sig selv som ikke bare reaktionær men også som enten dum eller ”bare” barnligt selvoptaget.
Spindoktoren til en årsløn på 728.000 (plus pension) er ude af stand til at gøre en pind, da han skal leve op til jobbets eksistensberettigelse.
Den tidligere regering og dens ministre holder lav profil – og det kan man godt forstå. De brugte faktisk 10 mio. mere på dette selviscenesættende cirkus, som tidligere statsminister Poul Schlüter i 24syv-propgrammet Mikrofonholder (interviewet af ingen ringere end Ida Auken..) – gav følgende skudsmål: Spin er direkte skadeligt for folkestyret, fordi det svækker ministrenes personlige handlekraft.
Sagt af den statsmister, som de politiske iagttagere gav højst 9 måneder på posten.
Schlüter holdt i 11 år!
En af de få nuværende toppolitikere fra dengang – nuværende kulturminister Bertel Haarder – har været modig nok til helt at afstå fra at have en statsbetalt spindoktor.
Som sagt slog S-SF-R regeringen alle rekorder med at spilde 23 mio. kr. årligt på spindoktori. De førte ”den nødvendige politik”, sagde de. En centrum-venstre regering elsket af erhvervslivet og et ”brand” son klistrede sig til den som en uhelbredelig eksem: Løftebrud
Men fråseriet med særlige rådgivere formåede ikke at løse regerings største udfordring: At blive genvalgt!
Jeg lovede at vende tilbage til den journalistiske vinkel på spinneriet.
Spinneriet er med til at intimidere journaliststanden, fordi mange af de særlige rådgivere netop har en fortid i journalistikken. Og mange vender tilbage til den igen. Naturligvis kan denne trafik ikke forhindres. Ligesom en uddannet læge kan vælge at arbejde for medicinalindustrien. Ligesom afhoppende eller pensionerede officerer arbejder for våbenindustrien. Journalister, læger og soldater kan meget vel have det som ludernes talsmand, ”Gumpe-Emma” i min barndoms radiosatire, Holdningsløse Tidende. Hun arrangerede en stor demonstration mod de løndumpende kvinder, der bare knaldede af lyst. For nu at blive i et univers, hvor Christian Ingemann Jensen, forsvarsministerens spindoktor mener at have særlig kompetence,
Så hold nu op med denne næsegruse beundring for journalistuniverset.
Her knalder vi også med dem, der betaler bedst!
Og respekt for tidligere programchef for DR2, nuværende direktør for Information og tidligere Fellow (en slags gæsteprofessor”) ved journalistuddannelser på Syddansk Universitet, Mette Davidsen-Nielsen. Hun var med til at indføre ”journalistløftet” ved universitetets journalistuddannelse. Det blev ved indførelsen mødt af megen sarkasme og overbærenhed fra ikke mindst journalister.
Løftet gælder i arbejdet som journalist. Hvad folk vælger at bruge deres uddannelse til, er deres egen sag.
En del af journalistløftet lyder:
” … I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden. Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk. Min journalistik vil være uafhængig og fair ….”
Spin, journalister og ludere
Der er forhold her i livet, som Taxamanden undrer sig mere og mere over.
I den sidste tid har f.eks. ordet ”personlig assistent” svirret i luften i al balladen om forsvarsminister Carl Holst. Det er helt tydeligt, at det begreb ikke kendes af mange journalister. Ikke de mange, der har set hans daværende personlige assistent (PA) og nuværende spindoktor Christian Ingemann Nielsen – som netop en særligt rådgiver/spindoktor, da Holst var regionsformand. Og det må man ikke – have spindoktorer i det regionale system. Jeg har ingen særlig drift i retning af at forsvare Holst og hans parodi af en spindoktor. Peger bare på, at en PA normalt i erhvervslivet er en højrehånd i en travl hverdag – og at der kan være tale om alle hånde opgaver. Jeg har faktisk i min cheftid haft en PA og sidder nu med koldsved og tænker på, at hun vist nok enkelte gange har hjulpet med bordbestilling til en aftale med konen og måske ligefrem bestilt blomster, hvis jeg var optaget andetsteds. Det var dog det grummeste. Skal seere og lyttere betale for programchef Grunwalds ægteskabs-pleje?
Fy for satan, siger jeg bare.-
Undskyld mig, men jeg er ikke særligt imponeret over den vinkel på Holst-sagen. Selvfølgelig har regionsformand Holst også brugt sin PA til enkeltopgaver i valgkampen. Ligesom Holst har brugt regionsformandsposten som springbræt for sin minister-karriere – eller hvad man nu skal kalde det, som Holst har gang i?
Nej, den virkelige skandale ligger et helt andet sted: At disse ”særlige rådgivere” ofte slet ikke løser opgaven, – at gøren vejen for ministrene lettere. Og så den kendsgerning, at spinkulturen har skabt et nærmest korporativt forhold mellem journalister og de særlige rådgivere, – som ofte selv er tidligere journalister. Den ene dag jagter du historien i sandhedens tjeneste. Den næste planter du en anden historie i en politisk tjeneste.
Det vil jeg vende tilbage til.
Spindoktoren til en årsløn på 728.000 (plus pension) er ude af stand til at gøre en pind, da han skal leve op til jobbets eksistensberettigelse.
Den tidligere regering og dens ministre holder lav profil – og det kan man godt forstå. De brugte faktisk 10 mio. mere på dette selviscenesættende cirkus, som tidligere statsminister Poul Schlüter i 24syv-propgrammet Mikrofonholder (interviewet af ingen ringere end Ida Auken..) – gav følgende skudsmål: Spin er direkte skadeligt for folkestyret, fordi det svækker ministrenes personlige handlekraft.
Sagt af den statsmister, som de politiske iagttagere gav højst 9 måneder på posten.
Schlüter holdt i 11 år!
En af de få nuværende toppolitikere fra dengang – nuværende kulturminister Bertel Haarder – har været modig nok til helt at afstå fra at have en statsbetalt spindoktor.
Som sagt slog S-SF-R regeringen alle rekorder med at spilde 23 mio. kr. årligt på spindoktori. De førte ”den nødvendige politik”, sagde de. En centrum-venstre regering elsket af erhvervslivet og et ”brand” son klistrede sig til den som en uhelbredelig eksem: Løftebrud
Men fråseriet med særlige rådgivere formåede ikke at løse regerings største udfordring: At blive genvalgt!
Jeg lovede at vende tilbage til den journalistiske vinkel på spinneriet.
Så hold nu op med denne næsegruse beundring for journalistuniverset.
Her knalder vi også med dem, der betaler bedst!
Og respekt for tidligere programchef for DR2, nuværende direktør for Information og tidligere Fellow (en slags gæsteprofessor”) ved journalistuddannelser på Syddansk Universitet, Mette Davidsen-Nielsen. Hun var med til at indføre ”journalistløftet” ved universitetets journalistuddannelse. Det blev ved indførelsen mødt af megen sarkasme og overbærenhed fra ikke mindst journalister.
Løftet gælder i arbejdet som journalist. Hvad folk vælger at bruge deres uddannelse til, er deres egen sag.
En del af journalistløftet lyder:
” … I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden. Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk. Min journalistik vil være uafhængig og fair ….”
Taxamand
Next ArticleMin søn og min gud er døde