Videohilsen fra taxamanden

Kære ven og følger.

Mit indlæg i dag handler om min Facebookprofil og min blog www.taxamand.dk

Mit univers taxamand.dk udvikler sig løbende, og jeg lægger ikke skjul på, at jeg indimellem har behov for at ændre på ideer og udførelse. Dels fordi taxamanden skaffer hovedparten af sine kreative ressourcer ved først og fremmest at fastholde og udvikle min passion i dette ”projekt”. Dels fordi jeg virkeligt skal holde tungen lige i munden i forholdet mellem ressourcer og input. Det må ikke gå i stå, men det skal også være originalt – noget særligt. Jeg har en lagt større frihed end i mine glade chefdage i DR. Og jeg betragter det nærmest som et privilegium at kombinere min slet skjulte frihedstrang med muligheden for at udføre min erhverv som journalist og skribent. Og så samtidigt få en personligt opbakning fra mere end 2200 venner på Facebook og ikke mindst de 3300 følgere.

Og så er det vigtigste: Jeg kører taxa, og det agter jeg at fortsætte med.

Min drengedrøm om at køre rundt i en ”Mercer”, når jeg en dag gik på pension og møde mennesker på en tydeligere ”lige fod” end medietilværelsen giver mulighed for – er blevet opfyldt

 

 

Her er de vigtigste guidelines til den nærmeste tid:

 

  • Det vil nu og i fremtiden være fuldstændigt gratis at være en del af min blog.

    Jeg opgraderer ”weekendhilsnen” til en ”videohilsen” som kommer hver fredag morgen. Det betyder først og fremmest, at den ikke komme på de usikre tidspunkter i løbet af weekend, hvor den risikerer at blive uaktuel. Men også, at der ikke kommer noget planlagt ”essay” fredage. Videoen vil til gengæld gå lidt mere i dybden.
  • Fra 10. maj skriver jeg hver lørdag – i de kommende måneder – en klumme i Ekstrabladets tillæg EKSTRA om ”verden set gennem forruden på en Mercer”. Jeg er glad for at komme til orde i et trykt medium og i øvrigt i en af de mest succesfulde aviser på nettet.
  • Det vil nu og i fremtiden være fuldstændigt gratis at være en del af min blog. Ingen planer om nogen som helst abonnements betaling. Men jeg vil intensivere arbejde med foredrag og artikelskriverier for at sikre en finansiering af kvaliteten i min blog (TID!). Du er også velkommen til at indbetale støttebeløb – tak for de beløb, jeg har modtaget. Jeg gør regnskab her i løbet af foråret.
  • I løbet af maj måned vil mine daglige taxahistorier ligge som en link på Facebook. Ikke hele historien – men et link til min blog. Hensigten er naturligvis at skabe mere trafik på bloggen og den opmærksomme læser kan se, at der er gjort reklameplads på min blog. Den er ikke voldsom og prangende – men hvis du klikker ind på annoncerne, går en lille del af annonceindtægten til taxamanden. Det fungerer dybest set som annoncer i en avis: Du betaler naturligvis indirekte som forbruger ligesom reklamerne på TV – men det er gratis nu og her og er med til at finansiere dit indhold.
  •  Du kan hjælpe taxamand.dk ved at dele taxamanden på Facebook. Allerbedst med en bemærkning fra dig selv, når du syner der er noget vigtigt. Det vil give mig flere og nye følgere.
  •  Taxamand.dk handler først og fremmest at dele tanker og oplevelser med mine passagerer og kunder i taxaen. Missionen er at fortælle sandfærdige og åbne historier fra virkeligheden, om virkelige mennesker, – fortalt til et publikum, som har lyst til at være med på en lytter.

 

God weekend Danmark

 

 

 

Next ArticleNattemødet med den århusianske afrikaner