Gårsdagens blogindlæg om hensynsfuldhed, dårlig opførsel og pli gav anledning til en del kommentarer på Facebook men også direkte til mig. Man kan vel sie, at det delte sig i to genrer: Arh, var vi nu så meget bedre selv 4 årtier tilbage, da det var min generation, der slingrede op og ned ad Vestergade?

Den anden genre – og den var absolut størst – var et lettelsens suk over, at det surmulende blev sagt højt.. Og det vidner en del om dagens dyrkelse af vores børn, som OGSÅ blev omtalt i medierne: Det voldsomme trend med at offentliggøre vore børns eksamensresultater på Facebook. Og omvendt: Vi rammes nærmest af en dårlig samvittighed over at have kritik af vores én yngels opførsel.

Taxamanden er tæt på i dagens Videohilsen, som bliver den sidste inden sommerferien.

Jeg holder sommerferie i juli.

 

GOD JAGT!