En, to, Tristan – og så blev hun mor

Langsomt på vej tilbage fra ferie.
Det er både OK og hårdt.
Men sådan er det med Taxamanden, der både elsker sit arbejde og sin ferie.
Jeg kan ikke vælge!
Ferien har jeg brugt til at flytte. I første omgang midlertidigt- om et par måneder til vores nye andelslejlighed på Østerbro En ugers på Stevns og så slappet af og nydt livet med min kone og mine unger, deres kærester – og superbarnebarnet (den superforkælede….) Ludvig.
 
Og så har jeg læst og surfet. Og lidt atypisk (Jeg skriver yderst sjældent om andres  blogs og sites på nettet – det er uden for mit kærneområde som journalist og blogger i taxiuniverset) – kan jeg ikke lade være med at gøre reklame for en af en meget stilfærdig men også kærlig og storslået blog, som rammer lige ned i det store under børne-under. En blog, der ikke kan læses uden at både grine og fælde en tåre.
Historien om meget sorte Tristan og hans meget hvide mor Helle (og Faren Theis).
Det begynder som en eksplosion af kærlighed…..
 

Selvfølgelig vidste de godt,  at de var godkendt til at adoptere. Og som noget særligt tog de til Senegal i Afrika for at opleve det land, hvorfra deres barn en dag vil komme. Og så forberedte de sig på den lange ventetid med savn uden nogen at savne, kærlighed uden nogen at elske – et kæmpe hul af blandede følelser fra den herligste fryd – forestiller jeg mig – til angst.
Så slog svaret på al tvivl ned som et lyn…
Den 21. november 2014 kom en besked pr. telefon om, at de havde fået en søn.
Den 4 december steg de ud af flyet i Senegal.
En “graviditet” på 14 dage…..
 
Og så ankom Tristan i lærerens og kokkens liv. En bombe af kærlighed.
 
Det er en fornøjelse at følge Helle og hendes og mandens liv med Tristan på www.frufriis.com.
Du sku’ tage et surf….

Next ArticleTro på Gud - og en på hovedet