Der er så meget af det, at der snart er plads til en uddannelse i det.

Det skal være en akademisk uddannelse og den kunne passende ligge på Københavns Universitet, hvor kompetencerne er til stede.

En kandidatuddannelse – cand. scient.pol.superb. Superb efter det latinske superbia, der betyder hovmod. Et akademisk studie i politisk arrogance; – udlagt af Lisbeth Møller, vicedirektør for HR og organisation ved Københavns Universitet. Hun forklarer med følgende management-sproglige autopilot i Politiken, hvorfor universitetet i højere grad er begyndt at ansætte akademikere i det, der tidligere var ”HK-stillinger”:

 

”…Der udstikkes rammer, som skal implementeres, udvikles og følges op på. Det kræver medarbejdere med stærke analytiske evner og stor organisatorisk forståelse, som kan arbejde selvstændigt og til stadighed prioritere i en hektisk hverdag. Derudover skal man kunne navigere i en politisk organisation…”

 

Faguddannede, administrative medarbejdere kan ikke analysere, og ikke organisere, ikke arbejde selvstændigt og prioritere eller navigere i en politisk organisation – så godt som en ægte akademiker. – Det må være følgeslutningen

Og vicedirektøren kommer med følgende anekdote fra en hovedsamarbejdsudvalgsmøde for halvandet år siden: ”Der var en der nævnte, at for 50 år siden havde man glaspustere på universitetet til at lave kolber og reagensglas – det har tiden ligesom overhalet…”

Taxamanden byder på, at det her er et potentielt professorat i den nye uddannelse i politisk arrogance

Det er denne hovmodige kultur, der gør universitetet til ”en politisk organisationen”, sammenligner veluddannede, administrative medarbejdere med fortidens reagens-glaspustere og udtrykker sig i et sprog som på en gang er syntetisk, manipulerende og ureflekteret – der kan få mig til at nærmest kramme min Mercer sådan en tidlig tirsdag morgen, inden jeg kører ud. Jeg takker den for at bringe mig ud til virkelige mennesker i en virkelig virkelighed. Og dementere vore ukloge fordomme om hinanden.

 

Ligesom min kunde forleden morgen, der skulle ud at arbejde som censor ved en HF-eksamen.

[

 Lad være at vilkårene er dårligere for hende selv. Men hun synes, at det er hamrende uprofessionelt, at mens resten af samfundet organiserer sig mod ”selvledelse” og hjemmearbejdspladser, så SKAL hun arbejde med forberedelse og opgaveretning på skolen under langt dårligere, fysiske kår end på kontoret derhjemme

I den politiske retorik op til overenskomstforhandlingerne med gymnasielærere og folkeskolelærerne skabte politikerne og deres håndgangne emnedsmænd det karikerede billede af nogle lærere, der i den grad skulle opgraderes til den moderne tid. De skulle lære at arbejde som alle andre – og øge effektiviteten – og i det hele taget bare rykkes ud af deres fortidige, halvstøvede og forkælede univers. Hun er gymnasielærer i to naturvidenskabelige fag på et jysk HF kursus – og er alt andet end støvet. Hun er veloplagt og kommer ikke fra nogen akademisk klunkestue. Hun er faktisk landmandshustru i ”sin fritid”¨. Mor, kone, akademiker – og dødtræt af, at hun nu skal tvinges ind i en gammel-industriel virkelighed, hvor hun SKAL sidde på sin mås på arbejdet for at forberede sig. Lad være at vilkårene er dårligere for hende selv. Men hun synes, at det er hamrende uprofessionelt, at mens resten af samfundet organiserer sig mod ”selvledelse” og hjemmearbejdspladser, så SKAL hun arbejde med forberedelse og opgaveretning på skolen under langt dårligere, fysiske kår end på kontoret derhjemme. Støj. Folk, der kommer og går. Ingen ro!

 

– helt ærligt! Hvis de (politikerne, arbejdsgiverne) havde sagt lige ud: Især de trænede lærere skal simpelthen bare undervise noget mere. Det kræver vi og det går vi helt ud til lockout-grænsen for at få gennemført, – så havde jeg haft respekt for det. Det er fair nok ”når riget fattes penge” – og alt det der. Men at holde på os som tidligere tiders samlebåndsarbejdere – eller sådan en slags eftersidning for lærere – det er useriøst.

 

– Bliver du ved som gymnasielærer?

 

– Ja da. For jeg har den mentale frihed, at jeg kan holde, når jeg vil. Jeg har været i gang i mange år efterhånden og jeg er vant til både fremgange og tilbageslag. Og så er jeg både glad for og stolt af at tage dysten mod tidsånden på andre fronter. Jeg underviser på HF og er med til at give unge et skub fremad. Unge som meget vel kunne være nogle af dem, der aldrig får en uddannelse. Nu er kaster politikere og embedsmænd så smuds på gymnasiale elever, der ikke får de højeste karakterer. De skulle meget hellere blive håndværkere osv. Men jeg er så gammel, at jeg tror på det der med små skridt fremad og at uddannelse også er dannelse.

 

”…Meget hellere blive håndværkere osv…”.

 

Men nok ikke fag-udannede i administration, tænker taxamanden

De jobs tager DJØF’erne sig af for fremtiden.

 

God Morgen Danmark

– særligt til de faglærte, der både ta’r sliddet og lever med tidsånden.