På tur med højre og venstre hjernehalvdel

Det bliver lidt nørdet i dag. Det kan jeg lige så godt advare om.

Vi starter ude i verden. Så tager vi en kort rejse over et af mine venskaber fra min tidlige ungdom – og så slutter vi med et kort taxa-møde med en af mine kunder, der både er skabt af noget Ying og noget Yang.

Det handler om venstre og højre hjernehalvdel.

Om den teoretiske begavelse og  kunsten og om ikke at kunne slippe nogle af delene.

Er det for langt ude for dig, mødes vi bare igen i morgen, ok?

Jeg betragter det som et af mit livs helt store privilegier, at jeg var sen-teenager og ung i 70’erne. 68’erne tog balladen og slæbet, og så var dette hele lagt til rette for os, der kom til at nyde frugterne af den nødvendige frigørelse fra efterkrigstidens rigide materialisme.

Det blev en tid med rigelige mængder af kærlighed og politisk opgør -. Og en frihed, som kunne mærkes i liv og kunst. I  både det vi fortærede og i det vi skabte. Den store forskel til i dag er nok, at vi dengang kunne definere en modstander i form af bl.a. Vietnamkrig og vore forældre. Den mulighed har de unge ikke på samme måde i dag, hvor ophavet hele tiden står parat til at forstå og imødekomme.

Hvordan kan man egentlig udvikle sig, hvis ikke man har nogle modbilleder?

 

Tom Lehrer: et habitklædt, amerikansk matematik-geni, med sorte briller og kort hår foran det blanke Steinway flygel

. Også min ungdom var i musik og ord præget af konflikter mellem det etablerede og lysten til ny frihed. Jeg lavede selv tekster til en af mine musikskrivende gymnasiekammerater og en af vore fælles stjerner var den amerikanske satiriker, musiker – og matematik-professor, Tom Lehrer. Han var en bragende begavelse på flere fronter og skrev totalt-finurlige, ironiske tekstere om forurening, krig og hykleri i alle henseender. Og han optrådte med dem ved sit flygel i USA og Europa (også i Danmark). Et habitklædt, amerikansk matematik-geni, med sorte briller og kort hår foran det blanke Steinway flygel.

Men i sidste ende valgte han faktisk matematikken som han havde læst på verdens måske mest kendte universitet – Harvard i Boston. Han fik sin Bachelor som 18-årig – og sin master allerede som 19-årig!

Hans ironiske, ”music-hall-agtige” musik med de ironiske tekster, der var konstruerede og præcise som ligninger fandtes og findes ikke lige.

 

Min gode gymnasie-ven, Gert,  og jeg arbejdede i et helt andet og mere følsomt og romantisk bdegynder-univers. Og som den, der skrev teksterne, må jeg også indrømme, at min begavelse ikke nåede Tom Lehrers til storetåen . Her var det noget andet med Gert, der i realiteten var en slags ”Mensa-barn”. Skide intelligent for nu at sige det på dansk. Og han endte også med at følge en på den tid meget usædvanlig karriere. Startede med ”bi-fag” i matematik og Statistik på Århus Universitet – blev som en af to på sit hold færdig på normeret tid. Så sprang han ud som elev og lærer på Tvind. Efter få år vendte han tilbage til universitetsverdenen og tog hovedfag i – musikvidenskab. Matematik/statistik og musik – den slags kandidater var der ikke mange af den gang.

I dag nyder eleverne på et af Nordsjællands gymnasier godt af hans dobbelte univers af venstre hjernehalvdels logik – og højres kreativitet.

 

Men den gode karma tilhører ikke bare fortiden. Jeg får det bekræftet, da en ung kvinde – sidst i 20’erne først i 30’erne –  sætter sig ind i taxaen og skal køres til en forelæsning på det tekniske universitet.

Hun skal forelæse og DSB driller til taxamandens store fornøjelse. Så jeg får fornøjelsen af at køre ”associated professor”  ”KH” på arbejde. Hun er lektor i matematik på Institut for statistik og dataanalyse. Hun har selv læst på DTU og i Spanien med en kandidateksamen og en  Ph.d. i sit fag.

Og så har hun en passion for billeder. Hun maler selv og er så at sige kunstner i sin fritid – eller hvad det nu bliver til i fremtiden.

 

– Jeg tegnede og malede, da jeg var helt ung, fortæller hun. Men så tog mit videnskabelige liv over – det var matematikken, jeg koncentrerede mig om. Indtil nogle venner efter nogle år tog fat i mig og sagde, at der måske var andre mennesker, som interesserede sig for mine billeder. Så nu er jeg begyndt at male for alvor igen.

Efter den alt for korte tur bekræfter hun med ord og øjne, at der også findes et fantastisk land udenfor matematikken og statistikken.

Du kan finde udpluk af hendes billeder på http://cargocollective.com/KatrineHarder/following/posts.

 

Og jeg har fået en ny Facebook-ven.

En usædvanlig personlighed.

 

God morgen, Danmark

– I tal og farver

Next ArticleTaxamandens ydmygelser