Danmark på kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2016

Jeg er en slags feminist.

Det kommer helt af sig selv, når skæbnen har begavet én med tre døtre – to hjemmelavede og en bonusdatter. Min første virkeligt alvorlige kæreste havde fire døtre, og en kvinde undervejs, der helt slog benene væk under mig – havde en datter.

Så, jeg synes faktisk jeg har empirisk belæg for min selverklærede feminisme.

Så Taxamanden fejrer også den 8. marts – kvindernes internationale kampdag.

Jeg kørte rundt og tænkte over det i timevis i går – hvordan jeg kunne følge dagen på vej med en stærk kvinde-historie. Jeg har både i min bog og i mine løbende blogindlæg skrevet håndfulde af beretninger om kvinder, men i dag skulle det være en særlig en. Ikke mindst dagen efter at den mest reaktionære danske regering i årtier – i går fejrede ligestillingen ved at lempe på målsætningen for antallet af kvinder i danske virksomheds-bestyrelser.

Frue Jemini!

Og så – endnu engang kom forsynet mig til hjælp.

Ved skæbnens hjælp blev iscenesættelsen nærmest lidt komisk. Turen gik fra en af borgerskabets stilfærdige forstæder til lufthavnen – og så begyndte regnen at vælte ned, mens jeg ventede på hende i porten til opgangen. ”Det er nu den skal bruges”, tænkte jeg og havde taget en paraply med for at redde den kvindelige kunde fra styrtregnen.

– Jeg kan skåne Dem for regnen, frue, sagde taxi-duksen til den modne kvinde, der havde kufferten i den ene hånd og en skraldepose i den anden.

Hun gjorde os øjeblikkeligt dus!

– God nok, sagde hun men gider du så ikke følge ud i gården til skraldecontaineren.

Jeg havde lagt ud med en høflighedsfrase, og den kvindelige logik tilsagde jo, at det regnede lige så meget i gården som på gaden. Og således steppede den sortklædte, foroverbøjede gentle-TAXMAND gennem den store gård med en alt for lille paraply, der kun lige netop kunne beskytte min kunde, mens regnen nærmest vaskede mig til en noget pjusket sølvræv

Continue reading…

Dagens blogindlæg har været bragt som Taxamandens klumme i Ekstrabladets søndagstillæg, EKSTRA

– God morgen, Taxamand.

Hun er vagtens første kunde.

Klokken er ikke engang fire. Hun har givetvis været ude ”på rov”. Men hun har det der særlige serviceerhvervs-gen, som binder taxafolket sammen med restauratører, tjenere, telefonpassere, købmænd og intimmassøser. Vi er sat her på jorden for at gøre andres liv bare en smule lettere. Hun er bartender

Hun er en smuk, ung dame midt i tyverne, salig-beruset – men ikke fuld. Langt lyst hår, lyseblå øjne – og en mund med smuk amorbue. Den har kysset en del i nat, men derudover er den særdeles veltrænet – i at snakke.

Vi er begge i servicebranchen og bartendere og taxamænd ligner hinanden meget på i hvert fald et punkt. Vi er samtaleterapeuter. Der er i princippet ingen grænser for de emner, vi kan tage op. Og grænsen mellem det private og det almene er åben som EU’s indre marked. Sådan er livet: Krige og kærlighed – og en helvedes masse skuffelser.

Continue reading…

Dagens blogindlæg bringes også i Avisen.dk – en af Danmarks større nyhedessites

I politik skifter det hele tiden rolle, hvem det er synd for.

Indtil vedtagelsen af de nye regler om udledning af kvældstof fra landbruget, var det ifølge det borgerlige Danmark, – helt utroligt synd for bønderne, at de var svinebundet af miljøregler, som begrænser udledningen af gødningsstoffer. De kan nærmest hverken dyrke ordentligt foderkorn, brødkorn – ja, endnu værre – korn til øl-fremstilling – hvis de skulle overholde Danmarks stalinistiske miljølovgivning.

Da Eva Kjer Hansen dumpede var det synd, at hun ikke kunne beholde sin post som minister.

Og nu gør vi klar til at diskutere indslusningsløn for flygtninge, for det er synd, at de ikke kan komme i arbejde og tjene deres egne penge.

Og i Liberal Alliance er går man forud med den mest fortvivlede synd-for-omsorg, når det gælder alle i kongeriget: Hvor er det dog synd for os danskere, at vi skal betale den høje skat. Ikke mindst de stakler, der pines af topskatten. For når vi beskattes går det ud over væksten, og så bliver det for alvor synd for os alle.

Continue reading…

Dagens blogindlæg har været bragt som Taxamandens klumme i Ekstrabladets søndagstillæg – EKSTRA

Der bygges derude i forstæderne. I det hele taget kan du måle samfundets op- og nedture på antallet af stilladser i de velhavende villakvarterer. Og godt for det. Så er der nemlig arbejde til flere. Herude blandt de virkeligt motherfucker-store kasser har de været i gang siden de tidligste morgentimer. De lokale, polakkerne, jyderne – de der holder til i beboelsesvognene. Nogle restaurerer for millioner. Andre køber en gammel kasse, som de river ned og bygger nyt med stilrene hvide mure og vinduespartier som i store akvarier.

Det myldrer med mænd i hvide og orange håndværker-uniformer og cementstøvede sikkerhedssko.

 Det er tydeligt, at han ikke har det så godt. Han har end ikke fået arbejdstøjet på. Ved siden af ham står en stor gut med en stor hånd på den blege mands ryg. Det viser sig at være en mand fra fagforeningen. Han har sikkerhedshjelm på og stikker sit store, runde hoved ind i taxien.

 – Vil du være rar at køre kollegaen hjem. Han skal hjem og tage den lidt med ro.

 De smiler til hinanden. Et klap fra den store og et ”tak” fra den lille.

Continue reading…

Dagens blogindlæg bringes også i Avisen.dk – et af landets større nyhedssites

Landbrugets miljø-ged skulle lige barberes – og så ville den sag være hjemme.

Venstrefløjen er slap, Svend Auken er død – og de borgerlige venner er vrimlet ind i parlamentet ved sidste valg. Landbrugets højrefløj, der ikke er tynget af hverken mastodontens sløvsind eller den gamle organisations historiske forhold til erhvervet, er klar til at indkassere de løfter fra borgerlige politikere, som vel er det mindste, man kan forvente af en borgerlige regering.

Et stykke dygtigt lobbyarbejde fra en organisation, der både repræsentere den mest industrielle del af landbruget – og samtidigt står udenfor den hovedorganisation, LANDBRUG OG FØDEVARER, som man (bort set fra, at den er en ejer- og ikke en lønmodtagerorganisation …) – lidt populært kunne kalde bøndernes LO.

Men så gik det hele i ko-kage!

Næseuddeling og ministerstorm .

– Og af mange andre årsager end industri-landmændenes ønske om større frihed til gødskning.

Continue reading…

Både lille- og storesøster er forventningsfulde inden taxituren med mor til lufthavnen. De er 7 og 10 år og lige netop i den alder, hvor begejstring eller oplevelser-lige-om-lidt sætter fuld gang i energien. Mor tager sig naturligvis af logistik og papirer og sørger for, at alt er ansvarligt lukket og slukket, inden rejsen. Først den korte tur i taxi til lufthavnen. Og så den definitive del af rejsen, hvorefter, der ikke længere er mulighed for at lukke vinduer eller skrue op for en radiator.

Oppe i flyet – og så kalder de varme lande.

Lillesøster er lidt besværlig. Snerrer lidt og er givetvis den blødeste af de to søskende.

Jeg har sat hende på en af Mercerens indbyggede, forhøjede børnesæder. Hjulpet hende med at spænde sikkerhedsselen og småsludrer, mens mor og storesøster iler frem og tilbage i morgenmørket. Jeg får de taknemmelige øjne fra mor, der lige netop kan bruge 5 minutter til at få overblik over situationen.

Den lille sidder i stolen og er ikke til at aftvinge så meget som skyggen af et smil.

– Glæder du dig til at komme ned i varmen?

 Hun svarer ikke med ord, men nikker blot, mens munden stadig er stram, som var hun en ældre dame.

– Ah, det lyder godt. Jeg ville ønske, det var mig siger jeg og kommer med et næsten provokerende optimistisk smil. Den køber den unge dame ikke. Hun er udmærket klar over, at jeg forsøger at trække en tilstræbt harmoni ind over hendes liv nu. I et sekund ser jeg den usynlige taleboble over hendes kønne ansigt.

 – Hvis du skal fedte, må du nøjes med min mor. Jeg er ikke til salg for smiger kl. 5,30 om morgenen

  Continue reading…

Dagens blogindlæg har været trykt som klumme i Ekstrabladets søndags-magasin EKSTRA

(Billedet er lånt fra BLOKHUS MEDIER.)

Min taxi er høj grad mødestedet for de, der ikke perfekte.

I alle aldre, klasser og køn.

Skabsbøssen, der bare har 2 kilometer og sølle 5 minutter til at få noget på ”den dumme”, sådan som han godt kan lide det. Og inden han skal hjem til hende med bryster. Eller den gamle, ensomme kone med tårerne. Hende med børnene i Tårnby, der lige så godt kunne bo i Tokyo, for hun ser dem så sjældent. Eller den topuddannede kvinde i 30’erne på vej ud på en af de massevis af forretningsrejser, – og alt for meget fravær fra de små unger. Og ham manden med madrester og pispletter på bukserne. Ham uden en kone, et barn eller en sosu-assistent til at sige: ”… Nu skifter du de der møgbeskidte bukser…”

Og så er der ham med alt for megen sprut i alt for mange år.

Jeg kender jo mine lus på gangen.

.

Continue reading…

Dagens klumme bringes også i et af landets store nyhedssites – avisen.dk

Har du nogensinde prøvet at lege denne historiske leg med dig selv:

Om nogle hundrede år, hvad vil historikere og antropologer se og studse over, når de kigger på vores nuværende tidsalder og dens efterladenskaber?

Det er ren leg og det er vel nærmest et rent gætværk at se på at nutiden med kommende, historiske øjne. Prøv at se dig over skulderen? Hvordan så det ud, da vi legede legen tidligere? Er vi blevet lykkelige og har vi taget små skridt fremad – eller er det gået af helvede til de sidste årtier set i et historisk perspektiv?

Aner det ikke – og husker lige nu mest paradokserne, når jeg ser tilbage:

At angsten for atomvåben har forhindret brugen – men at arsenalerne er der endnu og nye lande ”leger” med.

At jentæppet og øst-vest-konflikten forsvandt med murens fald i 1989 – men at nye verdenshjørner og konflikter rammer os med religiøst vanvid og terror.

Jeg stopper historie-legen og spekulationerne over, om verden er blevet bedre eller værre. Og jeg overlader refleksionen til mine efterkommere vel vidende, at man skal ud på afstand for at kunne se skoven for bare træer….

Continue reading…