Billedet er skabt af maleren Nete Thomsen fra Djursland

 

Lige nu er han faktisk optaget af støren. Du ved den med den smækre, lækre – og dyre rogn kaldet kaviar

Så fik han lige sat den gamle på plads.

HAN er omkring de 12 år og total-specialist i fisk.

Indtil nu har jeg fået to lektioner i taxaen på vej til hans skole. Pædagogikken er total overskudsagtig uden at være belærende. Den er vel nærmest overbærende. Herregud jeg er jo bare en gammel mand med hvidt skæg og i morfar-alderen. Og han sætter sig weekend efter weekend dybere og dybere ind i ålens, geddens  og aborrens liv.  Lige nu er han faktisk optaget af støren. Du ved den med den smækre, lækre – og dyre rogn kaldet kaviar.

Den kan faktisk fiskes i Danmark.

Heller ikke det anede jeg noget som helst om, inden jeg mødte og tog ved lære af fisker-drengen fra Nordsjælland.

Jeg skulle ellers have næsten alle forudsætninger for at have tilstrækkelig paratviden om fisk. Ligesom grønlænderen kender sin laks, må bornholmeren antages at kende sin sild. Sådan ideelt – og hvis det ikke ligefrem var fordi silden er mere eller mindre forsvundet i Østersøen. Jeg havde skolekammerater, som allerede havde deres egen båd, da de var teenagere. Jeg har set fiskere blive multi-multi millionærer på laks og rejer fra Nordatlanten. Og den modsatte og mere ulykkelige historie, hvor pengene og bajerne tog så meget overhånd, at han drak sig ihjel, inden han var fyldt 30.

Continue reading…

Dagens blogindlæg har været bragt i Ekstrabladets søndagsmagasin – EKSTR A

 

Det sætter sig i én som et filter.

Man kan på brøkdele af sekunder mærke, om kunden ”hører til” her på adressen.

Er den en industrivirksomhed, mærker man hurtigt, om det er en kunde eller en ansat. Kører jeg til et gymnasium, kan jeg på grund af alderen hurtigt gætte, om det er en elev eller en lærer. Men jeg kan oftest også mærke, om der er tale om en lærer eller en censor. Min indre computer scanner ansigter, tøj, korte udtalelser – og så selvfølgelig destinationens betydning. Og så drives jeg her i livet af en voldsom nysgerrighed og lyst til at møde ”usædvanlighederne” i et menneskeliv. Almindelige menneskers usædvanlige oplevelser.

Det sidste er jeg ret god til.

Men der er nødder, som er svære at knække. En paranød i dens umulige panserskal.

 

Continue reading…

Med en særlig hilsen til mine kolleger i taxibranchen og mine XDR’er:

 

GIV EN DAGLØN TIL DANMARKSINDSAMLINGEN

 

Dagens blogindlæg bringes også i et af landets store nyhedssites – avisen.dk

 

Det er en god uge for danske skolebørn.

Nu er der kommet endnu et redskab, som gør det muligt for forældrene at følge med. Fra kl. 12,00, middag, tirsdag den anden februar, kan forældre sammenligne deres barns skoles status på landsniveau og i de enkelte kommuner. Det handler ikke blandt andet om elevernes valg efter 9.klasse, trivsel og fravær, antal elever med udenlandsk baggrund, antal elever i specialklasser – og så naturligvis karaktergennemsnit. (Både de konkret og så noget, der kaldes socioøkonomisk reference- eller på dansk: Målt på baggrund af forældrenes sociale og økonomiske baggrund).

 

Nu kan forældre så sidde med panderynker og shoppe ind til podernes bedste: Hvor er mine børn sikret den bedste standard, når jeg skal vælge skole? – Og hvis jeg allerede er far eller mor til et skolebarn: Har jeg nu også valgt rigtigt.

Continue reading…

 

 

Vi har fundet det underligste sted at være fortrolige.

Det er ikke taxien, jeg tænker på. For mere end tre et halvt års erfaring siger mig, at vogn 2282 – og dens tusindvis af ”brødre” og ”søstre” over hele ladet i mere eller mindre grad er terapeutiske rum på lige fod med lænestolen, kaffekoppen og en lidt dybere snak med borddamen efter en god middag. Taxien er og bliver en skriftestol!

Det er helt konkret STEDET, hvor jeg holder parkeret med den sølvfarvede Mercer med det grønne logo. Op over kantstenen, så trafikanter bagfra kan udenom uden her på et vaf de travleste forretningsstrøg i storbyen.

Vi er faldet i rigtig god snak, og nu skal historien gøres færdig.

Jeg fornemmer, at hun er en kompromisløs kvinde. Hun må være rundet de firs. Kroppen er slidt, og der er vrøvl med øjnene og hørelsen. Men hjernen er klar som et krystalglas, øjnene levende, og jeg tror, der har været ”spil” i hendes mørkeblå hele livet. Nu er hun så i den sidste del af selvsamme liv, der bød på fire børn, to ægtemænd og en håndfuld børnebørn.

En dansk strandard-familie af de lidt mere børnerige, kan man sige.

Men langt fra den rene idyl.

Continue reading…

Dette blogindlæg har tidligere været bragt i Ekstrabladets søndagsmagasin,. EKSTRA.

 

”Elskede – der er linjer i din skikkelse, som jeg genkender i solsystemets baner”.

Sådan frit citeret fra August Strindbergs ”Et drømmespil”. Det var i 2,g, skolekomedien engang i Yngre Kridttid. Sådan føles det i hvert fald. Eller også var det helt præcist i 1972, hvor en eller anden klovn af en vikar fandt ud af, at vi netop IKKE skulle spille kommedie men i stedet prøvet kræfter med den mere surrealistiske del af Strindberg.

Jeg var officer og forelsket og havde ikke bare en eneste replik, der var til at grine af. Det har fået mig til lige siden at miste troen på den stort opsatte kærlighed. Det fjernede min hemmelige lyst til at blive skuespiller. – Og det har en gang for alle trukket Strindberg ud af mit kunst-univers. At betragte forholdet mellem mand og kvinde som en permanent krigsskueplads?

Det er enten lidt for meget eller lidt for tæt på virkeligheden.

 

Men så ligger han alligevel og lurer, den skide-sure svensker.

Continue reading…

Dagens ´blog-indlæg bringes også i avisen.dk.  

 

 

Hvis jeg var svineavler (Jeg er blot søn af en …) , ville jeg være alt andet end glad for DF!

Partiet har intimideret den gode danske grisebasse herhjemme – mere end spisereglerne i jødedommen og Islam nogensinde kan komme til at gøre tilsammen. Det er lykkes partiet, der har gjort landsbytosserier til storpolitik, at gøre det til en ideologisk sag at sætte tænderne i en god kotelet eller en smørstegt frikadelle.

Grisetrynen bør i fremtiden være Dansk Frikadellepartis logo.

Og Miss Piggy fra Muppetshow – vel nærmest en slags protestantisk helgen.

Den hysterisk selvoptagne dame-gris, om hvem jeg må sige, at enhver lighed med folketingets formand er i et frit citat fra Heinrich Böll   ” … ikke tilsigtet eller tilfældig – men uundgåelig …

DF udsprang som bekendt af Fremskridtspartiet med den excentriske landsretssagfører og granitperker Mogens Glistrup i spidsen. Den gik ikke i længden hos fru Kjørsgaard og vupti, så konverterede Pia fra sit skattenægteri til et nationalistisk fokus! Hvad Glistrup havde i hjernevindinger, har Kjærsgård haft i kynisk snusfornuft og ordens- og stedsans, – en ekstremt disciplineret parti-jernlady i mere end 20 år. Hun styrede partiet, da hun selv var formand og hendes ånd svæver stadig over det dets folkelighedens og gemytlighedens anti-globale ideologi. Det har udviklet sig til sådan en slags Putin-syndrom, hvor det egentlig er ligegyldigt, hvor parti-dronningen befinder sig. Om hun er formand. Om hun er afgået. Om hun er værdipolitisk prædikant for DF. Om hun har opnået landets næststørste, politiske stilling som formand for parlamentet.

Det’ da lige meget!

Continue reading…

 

 

Jeg er en voksen mand i begyndelsen af 60’erne, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg tænker over den – den der uafvendeligt fremskridende alder. Jeg er med på alle principperne og den rigtige mening: Stadig den samme indeni, ”Det Grå Guld” osv. Der er meget godt at sige, mens uret tikker.

Jeg kan ikke holde den tanke ud, at der er noget galt i alderdommen i sig selv.

Det bliver sådan en slags omvendt diskrimination på lige fod med den, jeg selv bedriver med mine ældste kunder (Langt de fleste er kvinder – mændene er åbenbart gået bort nogle år tidligere i cigartåger til duften af en god Cognac.)

– Jeg fylder 90 i næste måned, siger den nydelige dame på vej hjem fra det ugentlige frisørbesøg med det fine, nysatte hår

– 90 år, siger jeg bestyrtet, nej jeg troede godt nok De var m e g e t yngre.

 

Og således får Taxamanden antydet, at 90-års alderen er så godt som slutningen. På en eller anden klodset måde får man smurt smigeren ind i det modsatte af hensigten. Sådan indirekte at sige: De ser godt ud, frue, men man skulle ikke tro, at De er så tæt på livets slutning.

Forfærdeligt klodset sagt.

Forfærdeligt lidt gennemtænkt

Continue reading…

Dagens blogindlæg blev først trykt i Ekstrabladets søndagsmagasin, EKSTRA

 

 

Vi taler ikke så meget om det blandt taxichauffører, – angsten for at få røvfuld en dag – eller det, der er værre.

Det kom selvfølgelig på bordet først i november sidste når, da en af mine kollegerne i taxiselskabet døde efter et voldeligt overfald. Nogle halvstore drenge ringede efter taxien og ville have en cykel med. De slog manden ned bagfra formentlig for at få de få hundrede kroner, han havde i pungen – og han døde kort tid efter overfaldet.

Efter sådan en dag kigger angsten indenfor – også i den ellers så fredelige vogn 2282.

Eller den dag min fredelige kollega ”H”, der har en fortid som chef i bankverdenen, blev hevet ud af sin taxi, fik en på hovedet, hvorefter kunden kørte med taxien. ”H” er født rolig som en sommernat på den jyske hede – så han er kommet videre.

 Vi tager selvfølgelig vore forholdsregler med video i vognen og akut-alarm, hvis noget går galt. Men vi har først og fremmest fokus på, at konflikterne IKKE opstår. Vi kører uden om de totalt døddrukne. Vi fremstår imødekommende. Vi styrer vores personlige temperament.

Continue reading…