Så er taxamanden tilbage med “hovedet i bloggen”.

Jeg fik reaktioner, da jeg annoncerede min udmelding af De Radikale. Sådan må DET være. Nogle anbefalede andre partier. En enkelt blev så træt at min politiske tilkendegivelse, at hun trak sig fra min Facebook. Jeg fortryder ikke disse udmeldinger et sekund. For jeg er demokrat og jeg er grundtvigsk, så jeg mener at  meningerne skal brydes. DER har vi noget at byde på i vores land og vores kultur.

Og så skal jeg tilbage i taxien. Ikke mindst der lever vi med vores forskelle – og den gave takker jeg mine kolleger generelt og venner, kolleger og chefer i Virumgade taxicenter særligt for: Forskelligheden. Ikke mindst der er jeg skab til et arbejdsliv på 4 hjul. Vi er så hamrende forskellige og  det er ikke så afgørende, hvor vi stemmer på valgdagen. Den folkelige frihed fra mit arbejdsliv bærer jeg ind i min blog og debatvirksomhed.

Derfor historien om min udmeldelse af partiet – og begrundelsen for den.

Derfor OK til, at Information i dag har fået lov til at bringe mit brev til de radikale som et synspunkt i dagens avis.

Men menighedspolitisk bliver jeg aldrig. Dertil er tvivlen i mig større end partidisciplinen.

Vi er så hamrende forskellige i branchen som kunderne på for- og bagsædet. Derfor åbner jeg taxamandens blog i andet halvår 2014 med en hilsen om nogle af mine gode kolleger i dagligdagen. Du skal møde nogle af mændene – for vi er 100 mænd og nul damer, der hvor jeg kommer fra.

Mød bl.a. mini-Tito, “grækeren” og “Peter Panik” i dette portræt i humor og en slags kærlighed.

Fra EKSTRA  – taxamandens klumme i Ekstrabladet den 21. juni.

Vi er en af de pæne forstæders største integrationsprojekter.

Bort set fra, at vi ikke er noget PROJEKT.

Vi er en arbejdsplads. Små hundrede mænd og deres 31 rullende ”hjemmearbejdspladser”. Kun mænd. For et par måneder siden passerede en enkelt, taxi-efteruddannet kvinde forbi dette testosterone helvede. Det holdt ikke mange uger, så hun forduftede lige så såre, hun var ankommet. Ærgerligt for os, der kan li’ duften af kvinde – eller bare de er her.

Ligestillingen er en uddød Femø-lejr

Men socialt er vi i realiteten et integrationsprojekt” – i flere sammenhænge.

 

Aldersmæssigt.

Her er de helt unge, der så at sige lige har fået hår på overlæben. Ofte meget sorte hår, for det er først og fremmest unge med indvandrerbaggrund, som stiller op blandt taxafolkets yngste.

 

[

…Eller den jødisk-græske – ”grækeren” med et middelhavs-temperament, som kan høres langt ud på parkeringspladsen klokken meget-meget tidligt om morgenen…

Her har jeg lært unge at kende, som den almindelige klassesortering normalt ville forhindre. Den unge ”bandit” fra Høje Gladsaxe af pakistansk baggrund med de næsten skaldet-klippede tindinger og de længere, blanke, ibenholt-sorte lokker på toppen.

Ventetid foran den trendy bar først på en aften, downtown København.

– Hva’ så der, mr. News, laver du penge i aften. (Er det særligt lystigt, bliver der sagt ”granitperker”)

Og så en snak om dette og hint, – måske et ”..farvel min ven..” . – Fra begge sider – og så har jeg vist street cred .

 

I den anden ende af temperamentsskalaen – de to afghanske brødre, der kom til Danmark, som børneflygtninge og er under fuld uddannelse for at komme hjem og bygge op.

I det taxicenter, jeg kører for, svinger vores alder fra først i tyverne til op i den seje del af 70’erne

 

Jo, vi kommer fra det meste af kloden

Som sagt, her er afghanere og pakistanere. Og så er der den aramæisk kristne fra Irak – religiøst set en del af de allerældste menigheder. Han er etnisk araber, men han ELSKER at tale højt om at få sig en øl eller en whisky engang imellem. Og så har vi lige fået en kollega fra det virkeligt afrikanske Afrika, hvis historie vi ikke helt kender endnu. Eller den jødisk-græske – ”grækeren” med et middelhavs-temperament, som kan høres langt ud på parkeringspladsen klokken meget-meget tidligt om morgenen. Han kommer fra en særdeles farverig baggrund med en nulevende mor, hun er formuende – og glødende kommunist. Det er grækeren så IKKE!

Eller min tidligere makker, den næsten 2 meter høje Tito-høje serbisk, montenegrinske ”D”, der både er integreret, – og dog taler helt elendigt dansk. Men han er glad i begge verdener og af en eller anden grund møder han mig hver dag ned følgende hilsen ”… God morgen, Jesper, SEX-MASKINEN…” (Det er falsk markedsføring, – og hvem fa’en lytter til ham på en parkeringsplads i Virum mens alle forstadsfruerne sover).

Markedsføring uden målgruppe

 

 

Jeg svarer igen men et lige så barnligt:

 

– God morgen Micro-Josip-Broz-Tito (Jugoslaviens ”far” og min store helt fra 70erne) – ”Sretan put” (God tur – på serbisk”)

 

Socialt og politisk.

Jeg HAR valgt yndlingsmedium, når der skal kommenteres på de politiske dramaer herhjemme og i udlandet. TV2News, DR2, TV-avisen og TV2-nyhederne – det kommer senere. Men mit taxanetværk? På radioen, mens solen står op. Eller i kaffeduften en sen eftermiddag. På venstrefløjen den tyrkiske ingeniør – med en global arbejdsfortid -”A”. Meget stille – og knivskarp. Eller ”Lange Hansen”, som pacer mig hele dagen. Tidligere salgsdirektør. Har Arbejdet for store, multinationale virksomheder – og er demokratisk rød helt ind til marven. Og på blå fløj. ”C”, der er samfundskandidat fra RUC men har opgivet alt om en akademisk karriere. Og så min daglige makker Morten, tidligere shippingmand, – en mand i 30’erne, aldrig kunne han formaste sig til at købe herværende blad. Han er til burgøjser-organet BT.

 

Og hvis vi så er ved at falde hen – ja, så ankommer ”Peter Panik”. Tidligere maskinfabrikant, på cykel lige så stilfærdigt som en tornado i en glasbutik. Veltrimmet, det hvide hår strittende til alle sider, mens han gennemgår sit eget køreresultat fra i går, – og er klar til at lægge en helt nyt kørsels-strategi for fremtiden.

Efter Peter Panik er du enten bevidstløs – eller HELT vågen

 

God dag, Danmark

– Fra en håndfuld sjæle i taxa-universet