Hun er en kvinde med ”slaw” i.

Farverig, direkte – og en smule fræk med et glimt i øjnene.

Og jeg takker min Gud og skaber for, at arbejderklassen og dens kvinder ikke er helt afskaffet til fordel den anæmiske middelstand på skrump. – For slet ikke at tale at tale om den permanent konditrænede type, der først træner så meget, at brysterne forsvinder, blot for at ejeren meget hurtig kan få lavet et sæt nye i silikone eller saltvand – eller hvad man gør i dag.

 

Min kunde her har et brystparti, der fylder i landsskabet. Tro mig, jeg er sikker på, at de er ægte, og at der ikke er pumpet vand i for at øge løftekraften kunstigt og holde det på plads.

She is a very lady. You gotta treat her like one.

Sådan er det bare – og stor respekt for det Hvad pokker taxamanden er godt nok heller ikke kandidat til mr. Univers. Også jeg skal nydes med en passende mængde overbærenhed og forventningsafstemning.

Til gengæld taler jeg af et helt ærligt hjerte, når jeg siger, at jeg mere end andet elsker den kvindekrop, der er personligt drejet – med de afvigelserne for skiftende idealer, der jo altid følger med.

Jeg tænder på fysisk og psykisk personlighed – ikke på metervarer.

Og jeg satser på, at der findes kvindelige soul mates derude, der har den samme fetich som jeg.

Driften mod det uperfekte menneske.

Men jeg må sige det med det samme. I får ikke en chance i forhold til min kone. Hun er så lækker – lang og lækker.

Og i morgen, hvis hun læser det her, slår hun mig givetvis ihjel…!

Hun – taxikunden – er superfrisk, som sagt, en livs- og kropskraftig kvinde. Medhjælper på en særlig institution, hvor der også skal fysisk råstyrke til at stå distancen. Hun er brunere end gennemsnittet og det er på ingen må de en tilfældighed.

– Jeg er lige kommet tilbage fra en fantastisk ferie på Phillippinerne. Det har været mit livs helt store rejser. Faktisk fik jeg en stor rejsegave af mine forældre, da jeg fyldte rundt for et par år siden. Men jeg kunne ikke rigtigt beslutte mig og jeg havde ikke specielt lyst til at rejse helt alene, selv om jeg lever alene.

Hun gestikulerer på næste sydlandsk facon og nu kommer historiens forløsning.

– Så var det, jeg pludselig fik en ide med en af mine kolleger. Hun er SOSU-assistent som jeg, bor med en mand her i Danmark men kommer oprindeligt fra phillippinerne. Hun spurgte, om jeg dog ikke havde lyst til at rejse hjem til hendes familie og hendes hjemby. Og sådan gik det til, at min tvivl om, hvordan jeg skulle bruge rejsegaven endte med mit livs rejse til en helt anden kant af verden, end jeg havde forestillet mig. Det er klart, at du kommer helt anderledes ind på livet af nogle mennesker, når du deltager tæt på deres familieliv og dagligdag.

Det var en gave at have min kollega med på

 

…Så det har jeg fundet ud af. Hvis man har selvtillidsproblemer som dansk kvinde, skal man bare tage en tur til Filippinerne…

Det meste af ferien foregik i byen og i omegnen af den filippinske by, hvor kollegaens familie bor. De var ude sammen. De spiste også sammen. Og selvfølgelig måtte hendes kollega slutte opholdet af med at holde en stor fest som tak og gave til hden lokale familie. Det ligger også i kortene at vise, at man magter – også økonomisk – at gennemføre og finansiere det.

 

– Jeg siger dig, sikken en fest. Der kom nærmest i hundredevis af mennesker. Min kollega var midtpunktet. Men det var jeg god nok også. Selv om jeg ikke er helt ung – og selv om jeg som europæisk kvinde er noget større end de ret små filippinske mænd. Ved du hvad, jeg ku’ være blevet gift 100 gange. Så det har jeg fundet ud af. Hvis man har selvtillidsproblemer som dansk kvinde, skal man bare tage en tur til Filippinerne.

 

Hun griner af sine egne ord og ryster lidt på hovedet. Det blev selv følgelig ikke til nogle romancer dernede. ”Du begynder altså ikke at kysse på dem, så tror de i skal giftes med det samme”, sagde veninden, og den havde hun allerede luret. Det var ikke hende som person, der var efterstræbt. Det var præstigen i det potentielle forhold til en europæisk kvinde.

 

Min kunde holdere en pausen i sin passionerede fortælling. Hun tænker lidt og taler lidt mere stilfærdigt:

– Ja, og så banko! Så er man hjemme igen. Jeg er jo vant til at leve på den danske måde med de danske værdier. Min kollega skal ikke bare vende sig til savnet, hun skal faktisk skifte kultur, som andre skifter tøj. Hendes mandlige venner dernede behandlede mig som den dronning, jeg slet ikke er.

HUN kommer hjem til en mand, som er et gedigent dumt svin. Ja, nu siger jeg det altså rent ud. Et rigtigt dumt svin. Han kræver simpelthen af hende, at hun SKAL tjene og aflevere et bestemt beløb til deres fælles økonomi – hver måned. Og nu har han bare sat beløbet op, så hun næsten ikke har lommepenge og i hvert fald slet, slet ikke kan nå at tjene penge til at rejse en tur til sit hjemland igen.

– Nogle gange, når vi har fri fra arbejde, beder hun mig så mindeligt om, at jeg skal tage med hende hjem til manden. Hun kan næsten ikke holde fysisk ud at være alene i stuen med ham. Jeg er sådan en kofanger, der skal sidde der og være venlig over for idioten – for hendes skyld. Jeg hader ham sgu også af et ærligt hjerte. Modbydelig fyr. Sådan en type, der ikke kan få andre kvinder end dem han kan holde nede og kontrollere.

Nu bliver min kunde stille igen.

– Ved du hvad? Han er udmærket godt klar over, hvor det her bærer hen. Lige så snart hun har en opholdstilladelse, der er permanent, er hun klar til at flytte. Indtil da er hun i virkeligheden en fange i et bur.

God morgen, Danmark

– og gode skæbne! – giv friheden til de gode kvinder!