Nähdä maailmaa taksi

Det blev en dag i nationale farver.

Flere farver.

Men også en dag, der viste nogle af forskellene på at være national og være nationalistisk.

Især det sidste bryder taxamanden sig meget lidt om. Måske på grund af et stænk af det blod han har i årerne – og en slags modgift mod samme. Min farfar var tysker, jeg elsker tysk litteratur og musik, jeg taler tysk – men er knap så stolt af visse sorte sider i landets og familiens historie. Og jer er vild med store multi-etniske nationer som USA og Canada. Jeg er nok mere til luft under vingerne og lange træk end hyggefiserierne i en rede, der aldrig bliver forladt.

Først kørte jeg med en kunde med rod i det sønderjyske. Vi talte om det nationale sindelag på begge sider af grænsen. Om de dansksindede i forbundsrepublikken og de tysksindede i kongeriget. Om det, der skaber forskellene – sprogene ikke mindst – og så de fællesskaber minoriteter har med hinanden dernede i dag. De er enige om behovene for ”særvilkår” på begge sider af grænsen. De er enige om mindretalsbeskyttelse – til begge parter, naturligvis. Men man skal ikke mange år tilbage, før forskellene kunne få sindene i kog.

Han fortalte om sin sønderjyske bedstemor i en familie, hvor der både var tysk- og dansksindede. Hun var altid nervøs, – ikke mindst når der skulle festes, når der blev drukket kaffepunch (kaffe med snaps) efter familiemiddagene. For når spiritussen gik ind, kom følelserne ud. Og så måtte bedstemor fare omkring for at slukke ildebrandene, når det prøjsiske og det danske sindelag kolliderede.

 

…Her føler JEG, at nogle stjæler eller rettere blokerer MIN skotske identitet…

Så mødte jeg en mand med en af de smukkeste sprog-dialekter, jeg kender. Han er offshore olie-mand, gift med en norsk kvinde og boende med hende og to halvvoksne børn – i Stavanger, naturligvis.

Han er skotte og taler med Sean Connerys flotte ”højlands-dialekt”.

Men har er rasende på det valg, der skal gennemføres nu i Skotland og landets frigørelse af det forenede, britiske kongerige. Et valg som nationalisterne er tættere på at vinde end tidligere antaget.

 

– For mig som skotte – for sådan føler jeg mig indenfor det britiske rigsfællesskab – kan og vil jeg ikke vælge mellem at være britisk og være skotsk. Det hænger sammen. Ligesom en græsk udvandrer i Toronto bådeføler sig meget græsk og meget canadisk uanset om han er i Canada eller ej. Og følelsen af det britisk-skotske er sandelig ikke mindre af at bo i Norge, noget som jeg i øvrigt er meget glad for. Man kan da sagtens være britisk, skotsk, noget europæisk – og en hel del norsk – på en gang.

 

Så bliver rynkerne over mandens øjne lidt dybere…

 

– Det, der gør mig allermest rasende lige nu er faktisk, at jeg ikke selv kan stemme, fordi jeg ikke er bosiddende i Skotland – selv om jeg er britisk statsborger. Det kan til gengæld EU-borgere, hvis de er bosiddende i Skotland og er fra 16 år og opefter. Så en tysker, en irer eller en dansker med legitim bopæl i Skotland kan stemme ja eller nej til landets nationale fremtid. – Men jeg kan ikke, fordi jeg ikke bor i landet lige nu. Helt ærligt. Her føler JEG, at nogle stjæler eller rettere blokerer MIN skotske identitet.

 

Den regel er så vidt jeg har researchet – rigtig nok: Ved den skotske afstemning gælder (udover at alderen er sænket med to år..) også de gældende regler ved lokalvalg. Derfor behøver man ikke være statsborger for at kunne stemme. Man skal blot være borger i EU.

 

Og så sluttede min internationale arbejdsdag af med et veloplagt møde med en finsk doktor i dyresundhed. Han skulle ud og være med til at åbne den store pelsauktion. Indenfor sit fagområde er han formand i Skandinavien, holder en del møder her –  og vi talte om de nordiske sprogforviklinger.

 

Selvfølgelig. i forhold møder med Færøerne og Island, som er formentlig er tættere på det gamle oldnordiske sprog – og derfor uforståelige ved nordiske møder. Og så det særprægede finske sprog, som af ikke helt afklarede årsager, udgår fra den magyarske sprogstamme – fra ungarsk. Men – ironisk nok i forhold til nutidens debatter: Det nationalt finske er formentlig et resultat af en folkevandring.

 

Den finske doktor (som i øvrigt bor i Jylland og har levet her i landet i masser af år) og jeg er enige med hinanden i, at skal kæmpes for den internordiske samtale der, hvor den kan lade sig gøre. Han er finsk – men han er svensktalende finne. Han der gået i svensktalende skoler og på det svenske universitet i Vaasa. Han er så at sige født svensktalende, han taler finsk i dag – men det gør f.eks. hans mor –ikke. Men da der er radio, tv og aviser på svensk er det ikke noget praktisk problem. Finland er en tosproget nation, der indtil 1917 havde en fortid under først det svenske kongerige og siden begyndelsen af 1800-taller var et russisk ”storfyrstendømme”.

 

– Så snart jeg ved, at alle deltagerne ved vore nordiske møder forstår dansk, norsk eller svensk, insisterer jeg på, at vi bruger de sprog i fællesskab. Jeg synes dette er blevet for meget det der med, at man skal slå over i engelsk for at respektere de nordiske forskelle. Vi skal bryde grænserne for forskelle. Vi skal ikke udbygge dem. Selvfølgelig har jeg en særligt relation til svensk kultur. – Men inderst inde er jeg finsk, uanset med modersmål er svensk.

 

Finland – republikken Finland – blev skabt under hårde vilkår med russisk overherredømme og borgerkrig mellem de røde og de hvide – mellem højrefløj med fascistiske træk og kommunister – og senere det politiske centrum til at føje det hele samme.

Min kunde slutter dagens internationale taxi-rejse af med frit at citere Kaarlo Juho Ståhlberg, den første, finske præsident i det moderne Finland, der opstod mellem verdenskrigene. Ståhlberg var vokset op i en primært svensktalende kultur – men stod i spidsen for at samle Finland og sikre den finske kultur ikke mindst sproget. Han havde en god, pragmatisk forklaring på den nationale nødvendighed:

– Vi er ikke svenske og vi ønsker ikke at være russiske. Så lad os da være finske…

 

PS: Overskiften på dette indlæg? –  den er finsk ”…se verden fra en taxa…”

 

 

Godmorgen Danmark

– ikke mindst til alle danskere med fremmede sprog

 

 

Next ArticleKan du huske, hvor du var?