Der er virkelig sprogmusik i kabinen den her sene morgen.

Hun er tydeligvis asiat – og ganske rigtigt – hun kommer oprindelig fra Thailand, forstår jeg senere. Hun sidder smilende på bagsædet efter at et solidt antal kufferter er pakket i bagagerummet. Indimellem kommer der korte og præcise bemærkninger på et engelsk, der lyder ganske særligt i en thai-mund. Korrekt engelsk – men i sin helt egen, musikalske stilart.

Og så er der manden, der taler et lidt højtideligt dansk i den nordatlantiske farve. Han er fra Færøerne. Jeg ved ikke, om det er læringstraditionen på Færøerne eller det bare er blandingen mellem  med det danske og det i virkeligheden ”oldnordiske”, der skaber den der lidt højtidelige stemning af lidt tavse mænd og store bølger der slår ind på Klipperne.

Og så er der undertegnede ringhed, der jo ikke i sit danske kan skjule sin krøllebølske baggrund. Jeg har ikke boet på klippeøen i mere end 40 år, jeg taler ”tyndt”, fordi jeg blot er halvblods. Min far er Fynbo. Men jeg kan desuagtet ikke skjule, at jeg er granitperker, hvilket sprog-øvede indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og de arabiske lande ikke undgår at lægge mærke til.

Manden på forsædet og jeg taler dansk i rigsfællesskabets ånd – to store drenge på forsædet med relativt dybe stemmer og en opvækst med saltvand til alle sider. Men så er der den næsten lidt skærende dialekt, stilfærdigt men meget høje toneleje på bagsædet…Og den almindelige høflighed overfor en 3. person på bagsædet, hvor det danske er helt, langt ude i forståelses-horisonten.

Så vi fortsætter samlet på engelsk så alle er integrerede i vores lille tre-personers integrationsprojekt.

 

Jeg møder dagligt engelsktalende kunder fra den Storbritannien  og de amerikanske kontinent, som er decideret flove over, at de er så dårlige til at tale fremmede sprog.  Jeg tilgiver dem altid i glæden over, at vi så store dele af verden kan bruge deres sprog til at kommunikere på tværs. Og derved skaber grunden til, at de engelsktalende ikke har sammen incitament overfor den fremmede lærdom: De fleste og flere og flere forstår deres modersmål.

 

F

“…for hver kvinde på Færøerne er der 1,7 mand. Så mange af os ville reelt være kone-løse, hvis ikke man gjorde en særlig indsats…”

Der var ikke noget lapdance-arrangement over deres møde. Ingen forhastet sex-turisme på phuket-stranden. Deres kærligheds forspil var meget langt – men nu er de mand og kone og bor i den færøske hovedstad, Thorshavn. Han er socialpædagog med en specialuddannelse. Og hun arbejder fuldtids ”noget med telefoner..”  De drømmer inderligt om at få børn men lige nu går turen til hendes thailandske hjemland-. En meget lille, familie har hun, men selvfølgelig glæder hun sig til at skifte sin nordatlantiske dagligdag ud med  den asiatiske kultur og de tropiske himmelstrøg.

 

De mødtes på nettet – internettet. I mere end to år chattede de sig fra dette digitale venskab til en gryende forelskelse med en fysisk afstand i kilometer og kultur, som i realiteten burde gøre fascinationen til  et illusionsnummer. Men kærligheden holdt, da de mødtes for at opleve, om det virkeligt var der?

 

Han fortæller ærligt med sin dybe, højtidelige stemme:

 

–  Jeg lægger ikke skjul på, at jeg søgte kærligherden. De færøske kvinder er særligt ivrige efter at flytte derfra – især til Danmark. Det betyder reelt en mange på kvinder – og mulige koner. For hver kvinde på Færøerne er der 1,7 mand. Så mange af os ville reelt være kone-løse, hvis ikke man gjorde en særlig indsats.

 

Han fortsætter sin hverdags-saga:

– selvfølgelig var jeg meget nervøs for, hvordan min kæreste og kone ville falde til i så fremmede omgivelser som Færøerne er for en thai. Jeg var ganske særligt nervøs, fordi vi for første gang i mange år havde fast-liggende sne, da hun kom på første besøg i  mit hjemland. Hun havde faktisk aldrig SET sne, så det var intet problem. Og så er det, viste det sig, ikke så langt fra hinanden i mentalitet, som man skulle tro. På Færøerne betyder familien og familiefælleskabet meget. Det er afgørende. Jeg har godt nok kun to søskende. Men min far og hans søskende er syv og min mors 12, så jeg har massevis af fætre on kusiner. Min kones familie er meget lille  og det er hun taktisk meget ked af, så det betyder meget for hende, at min familie er stor.

– med tiden er der bosat en del thaier i Thorshavn, så hun har også mulighed for at tale sit modersmål og have veninder fra hendes egen kultur. Og så er der selvfølgelig fordommene om ægteskabet mellem en nordeuropæer og en thai-kvinde. Om magtfordeling og hvem der udnytter hvem. Men jeg kan ikke sige andet end det, du kan se. Min kone er glad og jeg er glad. Og jeg lover dig for, at det ikke i vores samfund vil være ubemærket og ukommenteret, hvis en af thaikvinderne i Thorshavn blev behandlet dårligt. Det er en af fordelene ved det lille samfund.

 

De er gift på rådhuset, men når børnene kommer vil hun bringe sit buddhistiske jeg med ind i den færøske kirke.

Men lige nu handler det om den lange tur til Thailand. På bagsædet kan man se, hvor meget hun glæder sig.

 

Vi gi’r hinanden hånden efter den korte taxi-rejse mellem fjerne lande og kulturer.

 

God morgen Danmark

– fra Thorshavn til Bangkok