Af og til bliver jeg flov over min egen lalleglæde…

Det er på en  måde blevet stærkere efter at jeg er trådt ind i taxalivet, hvor jeg ofte rammer lige ind i den virkelige livssmerte

Den gode side af glæden er selvfølgelig, at den spreder sig. Sådan en psykologisk resevetank, når man møder mennesker og kunder, der trænger til  lys for enden af tunnelen. Eller når taxamanden selv er  kørt træt i konkret og bred betydning.

Den der evne til at føle glæde og  selvopholdelse skal ikke forveksles med godhed eller særlig human hensigt.

Selv betragter jeg det som en gave, der unægtelig gør hverdagen lettere

Men den medalje for god og munter livstjeneste har selvfølgelig også en bagside af virkelig sorg og smerte, der ikke kan smiles bort.

Hendes hænder – slanke og smukke men med alderens leverpletter –  rystede mere og mere, jo mere vi nærmede os sygehuset.

Jeg mærkede det for et par måneder siden, da en sød gammel frue, en enke sidste i 90’erne, skulle køres fra øjenlægen og direkte til en specialafdelingen på en af regionens sygehuse. Hun var enke. Hun var langt oppe i 80’erne og hendes eneste virkelige familiemedlem var en datter i 60’erne, so m bor i Århus. Den ældre kvinde havde oplevet en temmelig akut forringelse af sit syn, der var voldsomt på retur på grund af forkalkning i øjet. Hun var ved at blive virkeligt blind her blot et par uger efter jul. Da vi ankom til hospitalet var hun så bange for det permanente mørke, der var ved at indhente hende. Hendes hænder – slanke og smukke men med alderens leverpletter –  rystede mere og mere, jo mere vi nærmede os sygehuset. Og mit tilbud om at følge hende ind gjorde hende så glad, at hun var ved at græde. Jeg gjorde ikke mere end et hvilket som helst anstændigt menneske ville gøre – fulgte hende, som var hun min mor.

Og taxameteret kørte – for nu lige at få godheden ind på rette niveau. Jeg hjælper. Og jeg lever af det!

 

Frem til den rette reception. Skrækken gjorde hende ude af stand til at kommunikere. Hun fablede om det store hus, hun ikke længere kunne klare. Fik hendes sygesikringsbevis ordnede hendes papirer og fik hende op til den rette afdeling-

Og taxameteret kørte…

 

Da jeg sagde farvel til hende, holdt jeg hendes hånd med begge mine. Og jeg kiggede ind i et par øjne, hvor lysten til at fortsætte alene var – borte.

I det øjeblik tror jeg ikke, at nogen social bistand eller fysisk støtte kunne bringe livsgnisten tilbage. Klicheen om at ”…der trods alt også er gode ting i seniorlivet…” ville være upassende – som at fortælle en vits i et dødsøjeblik.

 

Jeg får en køreordre til et af de forstadsområder, hvor de mennesker, der flyttede ind med familierne i 60’erne er blevet enlige, gamle mennesker. En uplanlagt ældre-ghetto.

Hun beder om at jeg hører næsten helt ind i haven til hende. Hun skal til fodterapeut og kan nærmest ikke gå. Jeg åbner døren for hende og hun nærmest lader sig falde ned på forsædet. Hun kan ganske enkelt ikke løfte benene ind i kabinen, og selv om det er  grænseoverskridende og blufærdighedskrænkende for begge parter – she is a lady – , løfter jeg begge hendes fødder ind over kanten i døråbningens bund. Hendes ben har kraftige støttestrømper og er store, tykke og uformelige. Jeg nænner ikke at kigge  op for ikke at ramme forfængeligheden og bryde hendes feminine aura.

Hendes pels er elegant og dyr. Hendes parfume lidt tung men stærk og aristokratisk aristokratisk.

Men hendes ben har forkrøblet hendes liv og er ved at tage værdigheden med sig

 

På vejen mod fodterapeuten udveksler vi selvfølgeligheder om vejret, tiden og verden. Hun er begavet og skarp – og 94. Jeg holder igen med det klassiske galanteri, som ægte kvinder fortjener, for det ville være upassende og jeg mærker, at hun ikke ville bryde sig om det.

 

Ikke nogen påtaget glæde, for der er ikke så voldsomt meget at være glad for, siger hendes klare øjne.

 

 

Da jeg har sat hende af og fulgt hende helt hen til klinikkens dør, vender hun sig mod mig med en klar besked med den venstre hånd på  min underarm og taler direkte – helt direkte til taxamanden:

 

– Det er ikke sjovt at blive gammel…….

 

 

God morgen Danmark.

– Til de livssultne og dem, hvor gnisten er ved at forsvinde.