TAXI, frihed og frisind, Lindvig – og 1864

 

Det er noget besynderligt noget med kabinen i min sølvgrå Mercer med det grønne logo.

På den ene side, er den hjemsted for det mest kortvarige og et meget intimt møde mellem mennesker. Her tænker jeg ikke nødvendigvis på erotiske undertoner. Det sidste KAN finde sted mellem to mennesker, to kunder, som lige har mødt hinanden og måske er ved at skabe en forelskelse, der kan vare resten af deres liv. Det KAN selvfølgelig også, som jeg har beskrevet det flere gange, være en kortvarig, elegant flirt mellem kunde og taxichauffør (Kender diverse vandrehistorier, der givetvis er mere saftige i fantasien end i realiteten – og fred med det. Vore indre eventyr kan ofte være langt mere fantastiske end virkelighedens verden.)

På den anden side – trods flygtigheden og kortvarigheden – kan taxi-kabinen være et spejl på folkestemningen lige nu. Og den stemning kan på trods af menneskets tryghedsskabte medløberi være meget mere frisindet i taxien end folkestemningen i medierne.

I de sidste dage har det flere gange banket på taxamandens bildør, at jeg har en fortid i DR. Det kan lyde lidt absurd at den ridderkors-dekorerede, ex-programchef i DR’s radio for alvor skal stå til regnskab for statsradiofonien meritter ÅR EFTER, han trådte tilbage. Men, om man og nu kan li’ det eller ej, er jeg mere kendt i mit nuværende service job end det tidligere – godt hjulpet på vej af løbende dækning i diverse medier.

– Sig mig, du lyder da bornholmsk, er det ikke dig, der kalder dig granitperkeren?.

Så griner vi.

– Guuud, er du taxamanden, jeg læser nogle gange dine historier højt for min datter.

– Er det ikke dig, der engang har været chef i DR?. Så blev du måske fyret ligesom Niels Lindvig på Orientering. Jeg fatter simpelthen ikke, hvad de har gang i.

Continue reading…

Taxamandens hyldest til kvinderne – og et tillykke til tanten

 

 

Der er indlagt mindst en straffeaktion i min tilværelse som taxamand.

At jeg så ubetinget er til kvinder, og at jeg er er dumpet ned i så maskulint et miljø, at det kan få selv et soldaterkompagni til at ligne en kvindelejr på Femø.

Der er så få kvinder i dette taxiunivers, at jeg vender mig om og kigger over skulderen, hvis blot et enkelt kvindfolk viser sig blandt alle de uniformerede hanner på taxapladsen ved Lufthavnen. Og det er her, jeg oplever flest taxifolk samlet på et sted.

Men Gud skabte kvindens tilstedeværelse så mange andre steder i min dagligdag.

F.eks. min tidligere kollega, journalisten, bloggeren og feministen Irene Manteufel, som for et par dage siden spiddede en af disse ungdomspolitikere, som i denne ultra-blå tidsalder konkurrerer om, hvem der kan indtage de mest bagstræberiske holdninger. Hun var i studiet med en konfirmandlignende næstformand i VU, som brugte ejendomsretten, som argumentation for VU’s støttekampagne til cafeejere, der ikke vil se ammende kvinder i deres lokaler. Stille og køligt udstillede hun den infantile liberalisme i en tv-debat på TV Lorry, regionalstationen i Hovedstadsområdet. Hun spørger til, om ejendomsretten også kan bruges til at holde etniske eller seksuelle minoriteter ude fra caféerne med ejendomsretten som argumentation. Så bliver han småfornærmet og siger, at det ikke har noget med sagen at gøre. Han var selvfølgelig politisk opportunistisk tilstrækkeligt trænet til at lægge afstand til amnings-angsten. For ham er det OK – men det er princippet!

Undskyld mig, men jeg kan ikke finde et bedre ord en – vatpik!

Det var ham, der var pattebarnet og Irene, der var kvinden og voksen, selv om de begge er ”unge” i min tidsregning.

Hvis han er fremtidens politiske mandfolk – så giv os for Guds skyld nogle flere kvindfolk!

Continue reading…

“Det grå guld ” – min bare …

Kender du det?

Der er begreber, som giver dig kvalme, som du næsten får lyst til at udradere af dit univers.

Og jeg tror ikke KUN det gælder for sprognørder som taxamanden.

Det er nogle gange næsten uretfærdigt, fordi meningen bag kan være god nok. Men, hold kæft, hvor jeg ikke kan holde ordene ud.

Der er f.eks. ikke noget principielt galt i ”… at have med mennesker at gøre…”. Det er jo helt fantastisk for psykologer, kassedamer, ejendomsmæglere, præster og parkeringsvagter.

Og taxamænd for den sags skyld. Jeg laver jo ikke andet end at køre folk fra A til B, tale med dem, lytte til dem, bære deres indkøbsposer og løfte deres rollatorer.

Men ”… at ha’ med mennesker at gøre …” – det er et begreb så slidt, så bredt, så selvindlysende sandt og sympatisk, at det for længst kunne trænge til nogle år seniorferie.

Continue reading…

Om idyl – og livets skrøbelighed

 

 

 

Klummen i EKSTRA, Ekstrabladet lørdag den 3 august

Det emmer af idyl.

Den smukkeste sommer i mands minde og endnu en af de smukke morgener, hvor taxamanden ikke behøver at argumentere for, at det er OK at stå tidligt op. Ikke med hønsene, for dem er der godt nok ikke mange af her i et af hovedstadens dyreste villakvarterer.

Jeg er trådt ud af Merceren for at strække benene og gøre bare en smule for ikke at blive ramt af statistikkernes nådesløse dom over taxi-erhvervets udøvere: Det er ikke godt for helbredet. Ikke sådan, at man alene er i fare for at blive smadret i trafikken eller overfaldet af en psykopat. Men især det stillesiddende. Overvægt. Diabetes 2. Hjertekarsygdomme.

I går kiggede fruen alvorligt på mig i en stemning af bekymret omsorg. Hun havde fået mine fremtidsudsigter direkte og uforbeholdent ved det årlige forsikringstjek. Agenten i den anden ende af telefonen spurgte til job-realiteterne og så måtte fruen gå til bekendelse: Job-titlen skulle ændres fra programchef i Statsradiofonien til taxichauffør på landevejen.

– Ja det er jo en helt anden sag, sagde forsikringsagenten i den anden ende. Taxichauffør, det er jo et højrisikojob.

Og så steg præmien på vores fælles ulykkesforsikring til omkring det dobbelte, mens min smukke og sunde hustru, der tager sig af folkets yngste skolebørn i sit professionelle virke og derfor må gå forud med et godt eksempel – var afskåret fra at lyve.

Continue reading…

Videohilsen: Efterårsrengøring og -ferie

 

 

Jeg siger AFSLUTNINGSDEBAT i stedet for det rette ÅBNINGDEDAT. Måske en freudiansk fortalelse. For det er ligemeget. Jeg bli’r så god til at banke måtter

Her kommer så taxamandens videohilsen op til skolernes efterårsferie.

Det er tid til efterårsrengøring. Og det går meget lettere efter at have lyttet til folketingets åbningsdebat (…..og ikke afslutningsdebat, som jeg kommer til at sige i videoen. Givetvis en underbevidst fortalelse, fordi det lyder som om det kan være ligegyldigt,,,)

Og så er det som sagt tid til efterårsferie., Taxamanden kører i weekenden, men midt på ugen drager jeg med fruen til Como Søen for at besøge to af vore danske venner, der har hus dernede.

Jeg blogger derfor ikke i den kommende uge. Så I må væbne jer med tålmodighed til vi mødes i verden – set gennem forruden på en Mercer – den 20. oktober.

Nyd efteråret og hinanden indtil da.

God Jagt

Den sidste modstandsmand

Der står på bestillingen, at jeg skal helt op til kundens hus i den smukke, eksklusive del af de københavnske forstæder. Og jeg skal ind for at banke på og hente manden, for han skal have ”en arm”. Allerede inden jeg når hoveddøren kommer en hjælper eller et yngre familiemedlem ud og giver samme besked.

Min kunde er blind, men man fornemmer allerede nu, at han er en person, der er vant til at styr       dagligdagen. Og det bliver bekræftet, da han selv kommer ud. Han giver et par ordre til hjælperen og orienterer sig om taxiens og taxamandens placering og man mærker straks, at han stadig aner skygger, for han fornemmer, hvor bilen står og at han således kommer frem til forsædet, og jeg skynder mig at åbne døren hertil.

Kunden vil ikke have mere end minimal, fysisk hjælp. Lige nu ingen arm, jeg skal blot være lige i nærheden.Han vil sidde forrest og han vil IKKE have nogen direkte hjælp ud over den nødvendige stok.

Han der vant til at bestemme selv.

Continue reading…

De rige nordmænd – bli’r de for dovne?

Skill
50%

HVIS der i dette mini-essay fra Taxamanden forekomme ytringer, som kunne forstås som arrogante eller nedladende overfor mit norske broderfolk, så beder jeg om forladelse.

Det er snarere et post-kolonialistisk hovmod fra en tid, hvor vi var størst og mest moderne her i det latterlige land, hvor det højeste bjerg (Ydding Skovhøj er godt 172 meter (inkl. Menneskeskabt gravhøj) målt mod Galdhøpiggens knap 2.500 meter.

Danmark er et marskland, en sandbanke målt op mod de ægte nordiske højder

Hvis der vil falde ganske få ord om risikoen ved den norske olie-rigdom, kan jeg nok ikke frigøre mig fra en snert af misundelse.

Så er det sagt – og indrømmet.

Det var en ondskabsfuld bemærkning: ”… hvis verden går under, så tag til Norge, for der er de altid et par år bagud…”

Den morsomhed vil jeg aldrig, aldrig, aldrig gentage mere. Den kommer fra den kluntede tykke dreng i klassen, der er med et sus er blevet overhalet at den slanke, hurtigløbende fætter på ski i de norske fjelde. Den vittighed tilhører taberen! Grinet tilhører vinderen.

Continue reading…

Grethe og Ketty rejser ud

 

 

Der er smil på lige fra starten.

Og de giver mig et kick, disse gamle koner, der bærer kærligheden direkte ind på bagsædet af den sølvfarvede Mercer med det grønne logo.

Der går sådan en latterlig konfirmand-provokatør i mig, når jeg kører med rigtige damer fra taxi-gården ved udenrigsgården – terminal tre i Kastrup Lufthavn. Lige så slatne vi søvnige taxichauffører kan være med hænderne så langt nede i lommerne, at det ville have afstedkommet et i hvert fald åndeligt los i røven i min barndom… Lige så selvfokuserede vi er i fantasierne om det her mon er en tur til 200, 300 – eller måske ligefrem 500 kroner…. Lige så barnlig en duks bliver jeg, taxamanden, når jeg møder disse ypperlige kvinder med otte årtier i livets og deres køns tjeneste og taknemmeligt livsglade efter 6 dage i syden – uden for sæsonen.

Jeg har lige netop hørt i radioen, at nogle hjertedøde politikere vil spise den slags mennesker af med vakuumpakket mad, leveret til et uges forbrug. Men jeg skubber dette ulækre eksempel på en civilisation i forfald ud af hovedet – helt ud. Det giver mig faktisk fysisk kvalme og nu skal disse pensionist-damer fanden gale mig have den ypperste service, en sølvræv kan præstere. Jeg flygter ud af den politiske virkelighed og dens småtskårethed og – ind i den virkelige og generøse.

Continue reading…

Hvad nu, sømand?

 

Fra Ekstrabladets tillæg EKSTRA den 16 august 2014

 

Han ligner en rigtig søfarer. Sådan en, der gør det selv, både på båden og i livet og helt uden dødsangst tager selv den ondeste brodsø i Biscayen. Dialekten er er godt nok en anden. Men det ligner, at jeg har samlet en nordjysk Kløvedal op blot en enkelt bajer fra det hellerupske ambassadekvarter.

Og den er sådan set godt nok. Han er fri, mørkebrun – og en af søens folk.

Min kunde er taget hele vejen fra Jylland for at bruge en dag i hovedstaden på at få visum til et asiatisk land, der bygger skibe – og borerigge. Men nogle gange går det hele bare lidt for let og det tog mindre end en time at få papirerne i orden. Så han tog som sagt en kold på Sct. Peder og aner ikke, at han har placeret sig på en af bydelens kendte steder. Nu skal han bare til lufthavnen, hjem til dobbelt-A”. Og så afsted til Asien for at tjekke en nybygget borerig, inden den sejles om på den anden side af jordkloden og skal gøre en indsats i Nordsøen.

En slags spildtid i overvurderede København.

Det’ da lig’meget!

Continue reading…

Videohilsen: Hvor ligger pengene?

…Om det er godt med dårligt vejr. JA! – men ikke for meget, for så går det for langsomt på landevejene…

Så er det dagen for den første video-hilsen i oktober.

Denne gang kommer indspirationen fra mange spørgsmål, som taxamanden har fået efter historien om den sammenstyrtede bro på Helsingørmotorvejen ved Nærum – nord for København.

Gav det dig mange penge, da motorvejen lukkede og det pludselig blev vanskeligt for mange mennesker at komme på arbejde.

Svaret er både ja og nej!

I det hele taget er der ikke en entydig forklaring på, hvad der skal til i det daglige for at få pengene til at klinge i taxamandens pung.

Hør forklaringerne i taxamandens videohilsen.

Og til alle jer, der skal arbejde i weekenden, er der som sagt kun en ting at sige:

GOD JAGT!!!!!!