Tør du tage springet?
Jeg tænkte på det retoriske spørgsmål ved en reception for den navnkundige studievært, min tidligere kollega og medarbejder, Monica Krog-Meyer. I DR byen i går. Hun tog det virkelige, faste spring ind i DR for mere end 40 år siden. Fastansættelsesjubilæet var i går. Det blev ikke til noget for Monica med karrieren som gymnasielærer i fransk, sådan som det tilsyneladende var destineret af opvæksten i det gode, nordsjællandske borgerskab. Til gengæld blev hun et af de sidste 4 årtiers mest navnkundige radioværter i la radio danoise. Fra fransk-studine til elsket radio- og medieprofil.
Og så oplevede jeg spørgsmålet – tør du tage springet – hel u-retorisk og konkret – ved at blive rost for at have taget det selv,- springet. Som skulderklap fra mine tidligere kolleger i DR. Jeg er i “huset” igen – en af de sjældne besøg – nu som receptionsgæst. Men jeg føler ikke selv, at springet var så farligt. Den der med den tidligere DR-chef, der skriver hverdagshistorier om folket til folket.
Først nu kan jeg rigtigt nyde roserne, fordi jeg ikke hører metakommunikationen – det underliggende, medfølende: “Fantastisk, at du ikke endte som en bitter taber”.
Nu har både mindreværdet og storhedsvanviddet – og realitetssansen fundet deres rette lejer.
Så OK, Monica sprang ud som radiostjerne.
Og Jesper er sprunget ud som taxamand.
