Om at turde springe

 

Tør du tage springet?

Jeg tænkte på det retoriske spørgsmål ved en reception for den navnkundige studievært, min tidligere kollega og medarbejder, Monica Krog-Meyer. I DR byen i går. Hun tog det virkelige, faste spring ind i DR for mere end 40 år siden. Fastansættelsesjubilæet var i går. Det blev ikke til noget for Monica med karrieren som gymnasielærer i fransk, sådan som det tilsyneladende var destineret af opvæksten i det gode, nordsjællandske borgerskab. Til gengæld blev hun et af de sidste 4 årtiers mest navnkundige radioværter i la radio danoise. Fra fransk-studine til elsket radio- og medieprofil.

Og så oplevede jeg spørgsmålet – tør du tage springet – hel u-retorisk og konkret – ved at blive rost for at have taget det selv,-  springet. Som skulderklap fra mine tidligere kolleger i DR. Jeg er i “huset” igen – en af de sjældne besøg – nu som receptionsgæst. Men jeg føler ikke selv, at springet var så farligt. Den der med den tidligere DR-chef, der skriver hverdagshistorier om folket til folket.

Først nu kan jeg rigtigt nyde roserne, fordi jeg ikke hører metakommunikationen – det underliggende, medfølende: “Fantastisk, at du ikke endte som en bitter taber”.

Nu har både mindreværdet og storhedsvanviddet – og realitetssansen fundet deres rette lejer.

Så OK, Monica sprang ud som radiostjerne.

Og Jesper er sprunget ud som taxamand.

Continue reading…

Læreren som gjorde en forskel

 

Vi husker alle nogle af dem.

De, der skabte begrænsninger og modvillighed.

Og de, der satte så meget i gang i én, at de har fået status hos os – som uforglemmelige.

Skolelærerne, i fuld skala fra de dårligste til de bedste. Nogle var forbitrede. Men andre var stærke, indflydelsesrige personligheder. Mennesker, som formåede at give videre af både faglighed og af dem selv. Derfor er jeg så uendeligt meget imod de politologiske løsninger i skolereformen. Først at man iscenesætter en mødepligt-kultur, som man brugte i industritidsalderen. Man afskaffer simpelthen begrebet ”hjemmearbejdsplads” som vi ellers troede var en naturlig konsekvens af netværkssamfundet. – Og sidst at man tror kvaliteten i læreruddannelsen højnes ved at hæve karakterkravet. 150 år efter Grundtvigs og Kolds opgør med latinskolen. Og når man nu selv har haft tre børn i en ægte Grundvig-Koldsk friskole – helt uden karaktergivning i underskolen. Og de klarer sig og lever og arbejder og studerer. Den ene er sågar lærer i dag.

Man undrer sig og panden rynker.

Man fatter ikke sammenhængen mellem skolen problemer og politikernes love.

Man glider li’ så stille mod surheden…

Indtil man møder et rigtigt, levende menneske.

Continue reading…

Det har en ende…

Kan et savn være lige så stærk som en kærlighed?

Ja, så sandt som der er lavet stor kunst på det faktum i musik, på film, i litteraturen. Weltschmerz, sødsuppe, fortvivlede selvmord. Dramatiske bjergtinder.

Men også når jeg kigger på min daglige verden udenfor og indenfor forruden på min Mercer, møder jeg det der savn næsten hver dag. Jeg kører en del med ældre, – ja, gamle mennesker – og er måske blevet mere følsom overfor det. Og så er der den der skide 60-års dag, som har ramt mig, selv om forfængeligheden kæmper imod.

Det har en ende!

Continue reading…

Mødet med den norske vinkel

Læs før du ser videoen!

 

Taxamanden møder den globale verden – hver dag.

Også i noget så nærværende som i den nordiske målestok.

Jeg møder nordmænd, svenskere, færinger, islændinge, finner – og kan vel ikke føre statistisk bevis for det. Men det virker som om flere og flere arbejder og studerer på kryds og tværs af de nordiske landes grænser. Og det er dybest set fantastisk, at vi ud fra en århundreder gammel, fælles nordisk historie – gennem krige og drab – over fredsslutninger og forbrødringer, nu er både så ens – og så forskellige.

De sproglige forviklinger er IKKE blevet mindre i den moderne tidsalder. Snarere tværtimod. Jeg oplever oftere og oftere, at unge nordmænd og svenskere tiltaler mig på engelsk. De fortæller, at de nogle gange vælger det engelske, fordi de ikke forstår det danske. De unge lytter ikke specifikt på tværs af de nordiske landegrænser, som vi gjorde i monopolets dage i alle de nordiske lande. I dag er børn på det globale net fra starten. De lærer ikke de nordiske sprog. De første fremmede ord er engelske, når de møder dem som 2-3 årige.

Continue reading…

halloooo – er der nog’n?

 

Jeg nyder min yndlingskanal Youtube, en gammel, gråhåret silverfox – eller rettere silverfucks, som jeg er bekyndt at kalde det.

Så dette youtubeklip med nogle af  MINE musikalske helte.

Tag med på en enkelt kigger, mens hele universet ser grand prix..

 

Uhuuuuu – er det nogen derude, så smid et par forslag her på Facebook…

 

 

 

 

Danskerne: Vi leger politibetjente

Husker du plakaten med den rare politibetjent, der hjælper andemor og ællingerne over gaden?

Hvorfor er der så langt fra vores påståede venlighed til vores yndlings-sport i trafikken: At holde øje med, om vore medborgere holder færdselsloven? Hvorfor er der så langt mellem vores selvopfattelse og virkeligheden.

En opsang til færdselsfascisterne….

Se taxamandens videohilsen denne fredag. (Han beklager, at der er indsneget sig en slagfejl i en af videotitlerne, Han er som sædvanligt…..:

 

Taxamanden – “…verden set gennem forruden på en Mercer…”

 

 

Når man vil prøve det umulige

 …hun er et levende menneske. Under alle omstændigheder glad for at fortælle – og det er noget taxamanden sætter pris på.

Jeg mener altså ikke, at jeg er narcissist i den grove forstand. Altså sygeligt selvoptaget. Men jeg kan lide at fortælle – også om mit eget liv

Narcissisme!

Begrebet stammer fra den græske mytologi, hvor den unge græske helt Narkissos afviste en smuk nymfes kærlighed og som straf fra guderne blev dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede. Den kærlighed var trods alt umulig sat gennemføre og Narkissos visnede bort og blev en særlig blomst – en Narcisse.

I moderne tid er begrebet narcissisme blevet til – ja, sygelig selvoptagethed. Altså i sit yderste en sygdom, – diagnose.

Continue reading…

Doktor eller digter?

Hvad skal du være, når du bli’r stor?

Det første spørgsmål i dit liv vedr. din karriereplanlægning. Grundlæggende jo et fuldstændigt tåbeligt spørgsmål, fordi livet ikke er en ret linje. Heller ikke dine muligheder og dit held – eller hvad der ellers påvirker forholdet mellem drømme og realiteter. Det forhindrer ikke den nuværende regeringen og deres stribevis af akademisk uddannede ministre og folketingsmedlemmer i et forsøg på at sætte det hele i system, så det pludselig bliver en politisk beslutning, hvad du må blive, når du bliver stor. Sjov nok stærkt påvirket af profilerede, radikale ministre, hvis parti ellers udspringer af højskolebevægelse, frihed og frisind.

Continue reading…

Mødet med den unge frihedskæmper

Det er et dramatisk/kunstnerisk trick at bringe almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Jeg har hørt filminstruktøren Steven Spielberg citeret for det, men tror det er sagt og brugt af mange andre derude.

Når man bringer almindelige mennesker i en usædvanlig situation, sker der noget.

I går oplevede jeg det modsatte. At der skete noget ganske særligt i mødet med et usædvanligt menneske i en ganske almindelig situation. Ikke skelsættende set udefra. Men den indeholdt noget ganske særligt, som sidder i mig endnu og er en af flere, som er brikker i en helhed.

Selvom min tidligere karriere som journalist og især chef i medieverdenen (DR) har bibragt mig et fantastisk, oplevelsesrigt arbejdsliv, mødet med store mennesker, rejser i Europa og USA, hæder, ære, høj løn, ridderkors og ”hele svineriet”, – så giver arbejdslivet som taxachauffør mig en tiltro til menneskeheden, som jeg ikke har oplevet i de sidste mange år.

Det lyder meget højtideligt – måske svulstigt.

Men det er sådan det føles og det er sådan, det er.

Continue reading…

Ismanden og hans drøm

Ismanden Thomas foran sin lyseblå Commer Carrier, importeret fra England. Men han har en endnu større drøm...

Ismanden Thomas foran sin lyseblå Commer Carrier, importeret fra England. Men han har en endnu større drøm…

Der er formænd og bagmænd og træmænd og begmænd og pølsemænd og lagmænd og landmænd og sømænd og vandmænd tækkemænd knudemænd og taxamænd -.

Og så er der ismænd.

”..Man skulle ha’ været ismand…”

Nej, jeg skulle ikke. Jeg ville have lukket butikken, trukket vinduerne for – og så smagt mig gennem den danske sommer. Og taxamanden ville svulme op og en dag falde død om af akut softice-forgiftning. Derfor kører jeg taxa og spiser gulerødder og kæmper for, at min krop bliver lige så tiltrækkende som i min egen selvforståelse.

Men alligevel. Tænk at være ismand.

Continue reading…