Videohilsen: On the road to Bornholm…..

Så er taxamanden på vej derhen, hvor alle kører for tiden: Til Folkemøde på Bornholm. Jeg skal deltage i en optagelse af det populære P4-program Café Hack. Denne udgave optages ved Folkemødet – og sendes søndag den 27. juli kl. 9-11.

Med på køreturen gennem Sverige til Bornholm er Nanna Grunwald – min kusine. Hun er grafisk designer i sit eget firma WUNDERWERK – og sal på turne på klippeøen for at finde nye kunder.

Udover Folkemødet skal jeg møde tidligere journalistkolleger – og så selvfølgelig mine forældre, der bor på plejehjemmet Klippebo i Gudhjem.

Den smertelige skilsmisse

En terapeut, var det ikke det, jeg var?

Jeg stiller mig spørgsmålet efter sidste kunde, hvor vi var meget tæt på det private. Jeg bryder mig egentlig ikke om det indlysende JA-svar, for jeg ha jo ikke kompetence til at være det. Jeg var ikke så systemisk i min spørgeteknik. Jeg er bare en nysgerrig taxamand, der gerne selv ville fortælle om mine egne livs-oplevelser. Også de smertelige. Og så er jeg en journalist, en skriverkarl – der ikke kan lade være at fortælle historier. Men i taxien er jeg bare en taxamand, der vil vide mere om livet.

Så slog jeg ordet terapeut op i Den Danske Ordbog i håbet om en mere generel betydning af det. Men jeg fik ingen trøst:

 

”…person der behandler patienter og klienter med en bestemt terapeutisk metodeperson der behandler patienter og klienter med en bestemt terapeutisk metode…”

Continue reading…

På tur med en levende solstråle

Det er infantilt – jeg ved det!

Men indtil jeg bliver virkeligt voksen kan det ikke være anderledes.

Jeg får myrekryb af de politiske debatter på tinge, hele den rituelle stammedans – denne gang ved afslutningsdebatten.

Jeg slukker!

Jeg kan godt forstå det med min venstre hjernehalvdel: At selvfølgelig skal den siddende regering rose sig selv for at verden er blevet bedre, siden den kom til. Men undskyld mig, det fremstår også som utroværdigt pral. Og spin-djævlene er da også allerede i gang med at botanisere over. Om fremgangen i væksten på en pct. nu skyldes den almindelige, begyndende vækst. – Eller den såkaldte røde bloks glorværdige indsats. Det barnlige understreges så af journalisternes utrolige metafor-liderlighed. Selvfølgelig skal først en liberal og siden en halvrød tænketank give karakterer – her i eksamenstiden (..jeg er i sekunder ved at flå taxaen ind til siden, hidkalde de nærmeste borgere omkring højtaleren – og så bare danse stammedans). Magen til journalistisk uoriginalitet skal man ………. Ikke lede ret længe efter.

De røde og de blå censorer melder: Thorning er bestået!

Åh Gud, vi er så lettede…

Continue reading…

Den sidste vejmand….

Min klumme i EKSTRA – Ekstrabladet 31. maj 2014

Han kommer, lidt tung i de slidte ben, gående de få meter fra vel nok Danmarks dyreste pensionistboliger og hen til den sølvgrå taxa med det grønne logo. Det er tidligt på eftermiddagen og et af de tidspunkter, hvor det er svært at gætte på, hvad anledningen til taxaturen er. For lad mig sige det lige ud. Her henter jeg oftest kvinder med blåt hår eller sågar herrer med butterfly

Men det vil vise sig, at historien er en anden

Continue reading…

Videohilsen: Om at være tjenende ånd

Den er god nok. At være taxachauffør er også at være tjenende ånd. Og det behøver der ikke at være noget galt i.

Et par eksempler på elendig service.

Og så en direkte opfordring fra taxamanden til kunderne: Du SKAL ike give drikkepenge. Men det er en rigtig god ide at gøre det, når du synes, at du har fået den gode service.

 

God jagt!

Sølvrævenes møde…..

Kig godt på videoen med denne mand.

Selv om jeg er 100 pct. hetero, kan jeg jo godt se det: Han ser så skide godt ud, George Clooney, at selv disse kvalme-kommercielle reklamespots for kaffe til det franske marked er små kunstværker har seertal som var de spillefilm.

Principielt mener jeg jo som alle andre ordentlige mennesker, at de indre er vigtigere end det ydre. Men derfor kan man vel godt have bare et mikroskopisk crush på fuldendte udgaver af eget køn. Som når taxamanden står alene for spejlet i sin uniform, velduftende, med charmesmilet, med nytrimmet skæg, der bliver hvidere og hvidere efter hver trimning.

Ligner jeg ham ikke en lille bitte smule?

Kan jeg for fanden ikke bare få åbenbaret et lynglimt af min indre Clooney.

Bare et lillebitte et.

Blot en skygge af sølvræven over alle sølvræve.

I’m a Silver Fox…

Continue reading…

Oraklet i Taxi’en…

– LUK, sagde manden.

– LUK, sagde kvinden.

– LUK, sagde kunderne

 

Jeg hørte endnu ekkoet af mine kunder, da jeg sidst på eftermiddagen sad stille ned med en kop kaffe for at få Mercerens summen ud af ørerne. Udover den ellers blide lys fra min Mercedes, var det radioen, der summede i ørerne. Jeg har et klart afhængighedsforhold til radio. Selvfølgelig grundet min fortid, mens især fordi radioen er og bliver taxamandens navlestreng til verden udenfor kabinen. Selvfølgelig har jeg Tablet og Smartphone – Samsung og Android i mit tilfælde. Det kræver, at jeg holder stille. Men radioen har jeg hele tiden.

Men i går blev vi alle – taxamand og kunder – ramt af et akut anfald af journalistisk Bulimi.

Continue reading…

Mødet med den utrolige assistent

 

 

Hun er frisk vågen og skarp, selv om mødetidspunktet er sindssygt.

Klokken er ca. 4,30 mandag morgen og hun skal køres fra Ordrup til Lufthavnen for at have møde med sin chef. Han kommer ind fra Sverige, får afleveret og gennemdiskuteret ugens opgaver og hun har papirerne med fra lande-kontoret i det centrale København.

Det handler om at være tjekket, for han har en chefstilling i en af industriens stinkende, kommercielle grene. Hvilken?

Det bliver mellem ”L” og mig.

Hun er en moden kvinde. Går i klassiske mærke bukser og en lille jakke. Raske skridt ud fra lejlighedens opgang. Hun har prøvet det her masser af gange. Har velplejet hår og et åbent og klart ansigt, som smiler og ikke bære præg af træthed trods det tossede tidspunkt.

Og så hårdt er det altså heller ikke, synes  ”L”.

Det her er selve opgaven.

Hun løser den professionelt uanset tidspunktet.

And that’s it!

  Continue reading…

Taxaens erotiske zone

Klummen i Ekstrabladet, EKSTRA den 24. maj

Hun går værdigt op langs kajen i Nyhavn. Der er øjenkontakt til taxamanden og hun vil videre i byen. Hun er ret høj, har rødfarvet, drengeklippet hår og er i alle henseender i en velproportioneret kvinde midt i 30’erne.

Nu, som hun kommer tættere på, kan jeg se det. Værdigheden er ganske nødvendigt, påtaget. Hun er ”stang-Bacardi”.

Hun sætter sig ind i taxaen og dufter af både dyr parfume og alkohol. Ikke gammel og surt – men sværmerisk og med ”vid på hele lortet”, som F.P Jac engang udtrykte i radiointerview, jeg havde med ham.

Sværmerisk, hm, – ja, og uden omsvøb:

 

– Hvor langt kan vil du kører for et blowjob?

Continue reading…

Videohilsen: Interview med taxamanden….

En video-hilsen allersidst i maj.

Jeg gør reklame for en reklameblok på min site/blog. Hvis du klikker på reklamevinduet vil taxamanden få et meget lille “fee” for annonceringen. Det koster di ikke noet men svarer til den “pris” du betaler for at se reklamer i den avis eller det blad, du læser. Je har givetvis ikke brueere nok til, at det vil ive andet end en symbolsk indkomst. – Men det skal prøves.

 

Og så kan du i min video-hilsen høre en interview som er lavet med mig på et radiokursus for unge af Julie Grunwald Pedersen.

Reklamer på min blog…

Julie er min niece – men det kommer ikke denne sag ved.  Udover at jeg stiller min blog til rådighed for hende som platform for radiointerviewet.

Jeg har lagt lidt video fra mine køreture nat, morgen og dag – ind under radiointerviewet.