Holger ta’r springet

Holger Lundberg – i udgaven 2014

“Journalistik kan føre til alt – bare man holder op i tide…”

Sådan lyder et kliche af et citat om den branche, jeg oprindeligt kommer fra. Men sådan er det ikke nødvendigvis med taxafolk. Måske snarere noget i retning af: Taxajobbet kan muliggøre alt, – bare du aldrig holder helt  op.

Holger Lundberg mødte jeg første gang på mit “kvalifikationskursus” på det AMU-kursus, som er en forpligtelse for at kunne arbejde som taxachauffør. Han underviste i et eller andet “service-fag” på omtalte kursus, som kostede mig en fandens masse penge (Jeg fik ikke støtte til det, som 90 pct. af de øvrige deltagere, der fik finansieret 6-dages-kurset via deres arbejdsløshedskasse), – men som jeg har meget, meget svært ved at se kvaliteten i. Det var et rod af alle mulige småkompetencer og for længst slettet af min interne “memory”.

Continue reading…

Stinkende og vingeskudt

Jeg er kørt ind til siden for at sunde mig en smule. Af to væsentlige årsager:

For det første for at lufte ud. Selv efter flere minutters nedrullede vinduer i  fri kørsel gennem byen stinker den grå Mercedes. Og det går bare ikke, når jeg kører for selskabet med det grønne logo. Vi kører traditionelt med nogle af de helt store erhvervskunder med markedssucces, masser af udtrykte, etiske værdier – og kræsne kunder fra udlandet.

Nej, det går bare ikke, at kabinen stinker som café Øresund i Nyhavn, dengang, der var liv og glade dage med ludere og sømænd der var gode for en røvfuld, bare man kom tilfældigt forbi.

Men jeg skal også sunde mig over kunden, der udover at være total-stiv i en syvdagesbrandert var et tænksomt, kærligt og intellektuelt, litterært velbevandret menneske.

Et menneske med flotte egenskaber.

Men også et individ dybt nede i det sorteste hul, du kan forestille dig..

Continue reading…

På drømmetur med piloten

Det er totalt mørkt i det københavnske forstadskvarter.

Det er muligt, at jeg i vagtskemaet kaldes dagmand, men det her er et totalt natte-sceneri. Stort set mørkt i hele området og fra alle vinduer og jeg står bare foran en spærret gangvej, stirrer ud i en tunnel af en dyb nat og håber på, at jeg ikke bliver snydt for morgenens bedste tur.

Jeg skal til Tune og guldet fra de 800 kr. glimter uanset tvivlen før fanden får sko på. Og så – ud af mørket – kommer en ikke så høj, slank mand gående i – ja, i  flyverdragt. Her passer begrebet på andet end en baby. Mit gæt er rigtig: Han er pilot. Total veltrimmet, uden overflødige “flaps” på sidebenene og tager sig faktisk ud som en skandinavisk udgave af Tom Cruise. Charmerende, smilende, flot hår – og så denne flyverdragt med lommer til papirer og kort etc og forskellige emblemer (eller er det bare tøjmærker, jeg ser det ikke i mørket.)

Turen er hjemme, kunden er rar – og jeg er bare klar til det helt store interview i en ren stemning af Top Gun.

Continue reading…

Oldtreprenører – det er os….

Det er den smukkeste morgen.

Solen er endnu bag horisonten men formår alligevel at farve de lette skyer overvejende røde – også blå i kanten. Givetvis en meteorologisk fænomen men lige nu er jeg bare blød som bruden i min barndoms ”Sommer i Tyrol”:

– Det er alt sammen ligegyldigt.

Eller de unges slangudtryk, som jeg har grinet  så meget af i og udenfor taxaen, – og nu er begyndt at lære, og så er det måske allerede på vej ud:

– Det’ da lige meget!

Continue reading…

Drama i natten

Det er flere år siden, jeg har været så rasende.

For det første handler det om vreden over disrespekten for mit arbejde – for mig og mine kolleger. Dernæst det reelle tyveri fra mennesker, som oppebærer samfundets laveste timelønninger. – Og så vreden over en af de fedeste fordommes – rigtighed: den dårlige opførsel fra borgerskabets forkælede afkom.

Raseriet ER ved at være overstået. Men tag en tur med mig tilbage til tidlig, fredag morgen for at forstå, hvorfor det opstod.

Tæt på værtshusene i det indre København, fredag morgen kl. godt-4. Det er tidligt og begyndelsen af min dagvagt.

Continue reading…

En ægte kærligheds-kamp

Jeg har lyst til at slutte ugen med en rigtig kærlighedshistorie.

Ikke en af Barbara Cartlands, hvor helten og heltinden har fået hinanden og fader ud i den nedgående aftensol. Eller en af ”reality”-slagsen, hvor de boller med hinanden under et lagen, mens kameraerne snurrer og drømmer om, hvilken kendisreception , de skal til i morgen.

Men en ægte, hverdags- kærlighedshistorie, hvor kærligheden bruger skalaen fra det uforklarlige og fascinerende til det opbyggede fællesskab i de forenede kampe, man tager for at få det hele til at hænge sammen – i virkeligheden.

 

Kærlighed? – Umiddelbart ser det ikke sådan ud eller lyder sådan, da jeg samler ægteparret op foran det lokale tandlægehus. Han er stærkt bevægelseshandicappet – og hun er skide irriteret på ham. Lige i øjeblikket:

– Løft nu for pokker de ben, siger hun og skubber ham – bare en smule – ind på bagsædet, efter at han har overladt sin rollator til taxamanden og sådan er klar til at tage en lille sludder med mig man-to-man i døråbningen til Merceren.

– Du må snakke videre inde i bilen.

Continue reading…

Hestepigen og travlheden

Det er en irriterende uvane jeg har, som jeg deler med mange mennesker. Jeg har travlt  – og jeg taler for ofte om det. Op kl. 2, i bad, lave madpakke, køre på arbejde, bytte bil med Morten ”M”, natmanden, tjene penge morgen og dag, skrive, køre hjem… – Og huskede jeg at ringe til ungerne og kysse konen, mens vi tangerer hinanden ved aftensmaden?

Jeg har travlt!

Jeg er oven i købet så hyklerisk, at  jeg på en gang selv lader den bemærkning falde – og samtidigt irriteres vanvittigt, når den falder fra andres læber. Jeg har travlt: Jeg gribes af lysten til at råbe – og under tiden slipper det ud af min mund: Hvad fanden kommer det mig ved!  Så det kom som manna fra himlen, da jeg i det forgangne Kirkegaard-år læste citater fra den store Søren:

”Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt….”.

Continue reading…

Min kollega Bo – King of the road…

Jomfru Ane Gade i Ålborg. Klinger af DRAMA. Læs lige en sand beretning om en af dagens taxi-helte under fanen “ANDRE TAXAMÆND”.

Og se så lige her, hvad Bo beskæftiger sig med i sin kreative fritid…..